Fortsæt til hovedindholdet
Folkekirken.dk
Job

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Regnskabsmedarbejder til det fælles regnskabskontor for en række sydfynske menighedsråd

Vi søger en serviceminded, engageret og fleksibel medarbejder til kontoret, der laver regnskab for 12 kirkesogne i Svendborg Provsti. 

Vi tilbyder: 

- en deltidsstilling på p.t. 14 timer/uge
- et alsidigt job i et fagligt spændende miljø med indflydelse på egen arbejdsdag
- samarbejde med engageret regnskabsfører og menighedsråd
- kontor på Egensevej 15 i Svendborg

Jobprofil: du skal

- være "højrehånd" til vores fuldtidsansatte regnskabsfører
- deltage i bogføring, regnskabsføring, budgetlægning, lønindberetning, kontrol mv.
- vejlede menighedsrådene

Din profil: du er

- kontor-/regnskabsuddannet, evt. med kendskab til Brandsoft
- bekendt med lønindberetning
- ansvarsfuld, selvstændig og initiativrig
- medvirkende til et godt arbejdsmiljø
- interesseret i relevant efteruddannelse
- fleksibel ift. arbejdstid
- glad for travle perioder

Tiltrædelse: 1. oktober 2023

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1 jf. overenskomst for kordegne. Lønnen aftales inden for intervallet kr. 249.025-308.005 i årligt grundbeløb for en fuldtidsstilling. Lønnen kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. 

Ansættelsesmyndighed er Vester Skerninge, Ulbølle og Hundstrup Sogn på vegne af alle de deltagende menighedsråd. 

Yderligere oplysninger kan indhentes hos regnskabsfører Helle Hansen, tlf. 40 28 62 10

Ansøgning med relevante bilag sendes til 7699fortrolig@sogn.dk og skal være os i hænde senest 10.6.23.