Folkekirken.dk
Job

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Genopslag - Sognepræst i Lindknud-Hovborg Pastorat i Ribe Stift

Stillingen som sognepræst i Lindknud-Hovborg Pastorat i Ribe Stift er ledig til besættelse.

Til stillingen er knyttet forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.

Der er udarbejdet et regulativ for stillingen, der indebærer 25% bistand til Gesten Pastorat, Malt Provsti.

Stillingen er lønindplaceret i løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken. Der vil til lønnen kunne ydes et rådighedsbeløb på kr. 43.000,- årligt. (grundbeløb pr. 31. marts 2012)

Der tages forbehold om udvidelse af ansættelsesområdet i overensstemmelse med Finansministeriets aftale af 15. august 1975 med tjenestemændenes centralorganisationer om ansættelsesområder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen.

For ikke ordinerede ansøgere bedes kopi af eksamenspapirer samt kopi af attest fra pastoralseminariet vedlagt.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Ansøgninger stiles til Kirkeministeriet men sendes til Biskoppen over Ribe Stift, Korsbrødregade 7, 6760 Ribe eller til Ribe Stifts mailadresse KMRIB@KM.DK. Ansøgninger skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdag inden kl. 15.00.