Folkekirken.dk
Job

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Organist, ved Langå og Torup Kirker, Langå og Torup pastorat, Randers Søndre Provsti

En stilling som organist, ved Langå og Torup Kirker, Langå og Torup pastorat, Randers Søndre Provsti er ledig pr. 01.06. 2020.

Stillingen er på 22 timer pr. uge.

 

  • Vi søger en organist der udover at have musikalske evner, også har lyst til at være med til at starte et voksenkor i pastoratet.
  • Deltage i konfirmandundervisningen, herunder minikonfirmander.
  • Gudstjenesterne er fordeltmellem Langå og Torup kirker. Der er ca. 20 dobbelt gudstjenester i de 2 sogne om året. Ca en gang månedlig er der gudstjeneste på plejehjemmet Kildevang.
  • Der er en del bisættelser og begravelser.
  • Der er lejlighedsvis sognearrangemeter som organisten deltager i.
  • Langå sogn har ca. 2960 indbyggere, Torup sogn har ca. 180 indbyggere. Der er 8 ansatte i pastoratet. Vi deler udover vores præst også kirkesanger og organist i de to kirker.

 

Orglet i Langå Kirke er et P. Bruhn og Søn, 1974. 2 manualer, pedal orgel med 14 stemmer. Torup kirkes orgel er fra Jysk Orgelbyggeri, 1979, 1 manual, 4 stemmer, ingen pedal.

Vi forventer, at du:

  • Er musikalsk, har gode samarbejdsevner og har humoristisk sans.
  • Er en god kollega, der er flexibel og har gode samarbejdsevner.

 

 

Ansættelse sker ved Langå Sogns Menighedsråd beliggende Ulstrupvej 30, 8870 Langå.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

 

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganistionen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

 

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

 

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 279.605,22 kr. – 408.653,19 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 286.774,24 kr. (nutidskroner). Rådighedstillægget udgør årligt 21.551,94 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 312.054,56 kr. – 380.245,11 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 40.150,06 kr. – 62.358,40 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 301.113,39 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 316.368,23 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet Rådighedstillægget udgør årligt 23.411,75 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke / 30.522,80 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker / 36.321,03 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 4 eller flere kirker. OK tillæg på 929,91 kr. (nutidskroner). OK tillægget gives kun til kirkemusikere omfattet af organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og CO10.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sognepræst Lars Berg Thomassen på telefonnummer 51355544/mail LBT@KM.dk

Ansøgningen med relevante bilag sendes til sognepræst Lars Berg Thomassen eller på mail til LBT@KM.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 8.april.2020. Klokken 12

Prøvespil og ansættelsessamtaler finder sted efter aftale og i overensstemmelse med myndighedernes retningslinjer i forbindelse med covid 19 virus.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.