Folkekirken.dk
Job

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Gravermedhjælper - GENOPSLAG

En stilling som gravermedhjælper ved Købelev-Vindeby Kirkegårde, Købelev-Vindeby sogn er ledig til snarlig tiltrædelse.

 

Stillingen er på 20 timer pr. uge. Aflønningen sker på timebasis. Afhængigt af opgaver og årstid kan der i perioder forventes overarbejde.

 

Stillingen er tidsbegrænset med ophør til den 30. november 2021.

 

Vi ønsker, at du:

  • Hjælper os med vedligholdelse af kirkegård, grønne arealer og præstegårdshaver
  • Hjælper os med renholdelse af kirke, gravekontor og præstegård
  • Godt kan se dig selv som afløser for graveren ved kirkelige handlinger.
  • Er fleksibel
  • Har et godt humør, gode samarbejdsevner samt ordenssans
  • Har kendskab til småmaskiner samt IT på brugerniveau
  • Har kørekort til kategori B

 

Sognet er et aktivt sogn, med kirker og kirkegårde i både Købelev og Vindeby.

 

Ansættelse sker ved Købelev - Vindeby Sogns Menighedsråd beliggende Præstegårdsvej 42, 4900 Nakskov.

 

Ansættelse og aflønning sker efter Overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. Den årlige løn udgør for gravermedhjælpere uden gartnerisk uddannelse kr. 254.542,40 (trin 1) og kr. 261.649,46 (trin 2) (nutidskroner). Den årlige løn udgør for gravermedhjælpere med gartnerisk uddannelse kr. 292.247,94 (trin 1) og kr. 300.998,39 (trin 2) (nutidskroner). Der sker aflønning på timeløn.

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Kim M. Idziak på mail 9321@sogn.dk

 

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 9321fortrolig@sogn.dk

 

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den tirsdag d. 13 april 2021 kl. 12.00

 

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.