Folkekirken.dk
Job

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Lindevang Kirke søger deltidskordegn

En stilling som kordegn ved Lindevang Kirke, Lindevang Sogn er ledig pr. 1. januar 2021.

Stillingen er på 15 timer pr. uge fordelt på to hverdage.

 

Kordegnen skal varetage følgende opgaver:

 

  • Personregistrering
  • Forberedelse af kirkelige handlinger og højmesser (kollektbog, gudstjenestefolder, salmeark e.a.)
  • Planlægning af dåb, vielser og bisættelser
  • Ad hoc kommunikationsopgaver (hjemmeside, kirkeskærm, folder e.a.)

 

Vi forventer, at du:

  • Som mimimum har certifikat i Personregistrering – baggrund og praksis
  • Har kendskab til og arbejder ud fra gældende lovgivning på persondataområdet
  • Har erfaring med kalenderstyring og koordinering
  • Er udadvendt, tålmodig og hjælpsom i mødet med sognets borgere
  • Har basis IT-færdigheder og erfaring med Office-pakken


Det er en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med ChurchDesk og InDesign eller Publisher
  • Har kendskab til Folkekirkens struktur, målsætning og funktion

 

Der er ingen kirkelige tjenester knyttet til stillingen.

 

Om sognet

Lindevang Kirke er en aktiv kirke og arbejder bevidst med at være folkekirke i vor tid igennem såvel fornyelse som tradition. Vores mål er at være relevante og tilgængelige for kirkens brugere, samt at være en arbejdsplads, der er kendetegnet ved en professionel og respektfuld atmosfære - og høj faglighed.

Lindevang Kirke har 12 ansatte og sognet har 14.053 indbyggere med en gennemsnitsalder på 39 år. Der er en kirke og en sognegård i sognet. Der er 4 præster, 1 daglig leder/kommunikationsmedarbejder, 2 organister 5 sangere, 3 kirketjenere, 1 kordegn, samt deltidsansatte i forhold til aktuelle aktiviteter som babysalmesang og litteraturstudiekreds. Dertil kommer Mødestedet - en social cafe, der har åbent dagligt. Menighedsrådet består af 13 valgte medlemmer plus 4 præster og 1 medarbejderrepræsentant.

Ansættelse sker ved Lindevang Sogns Menighedsråd beliggende: Hattensens Allé 12, 2000 Frederiksberg

Se nærmere: www.lindevangkirke.dk 

 

Ansættelsesvilkår

 

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.

 

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

 

Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 274.733,00 kr. – 339.802,00 kr.(nutidskroner). Fikspunktet er 289.193,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 34.310,64 kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 827,43 kr. (nutidskroner)

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.

 

Kontakt & deadlines

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig leder Jonas Thy Østengaard på telefonnummer 40242032.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til 7104fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 25. oktober 2020.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 45 og 46.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.