En stilling som sognepræst i Bælum-Solbjerg-Skibsted Pastorat i Rebild Provsti, Aalborg Stift er ledig
En stilling som sognepræst i Bælum-Solbjerg-Skibsted Pastorat i Rebild Provsti, Aalborg Stift er ledig.
Til stillingen er knyttet forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.
Stillingen er lønindplaceret i løngruppe 1 i aftale af 9. november 2011 mellem Finansministeriet og Akademikerne om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.
Der tages forbehold om udvidelse af ansættelsesområdet i overensstemmelse med Finansministeriets aftale af 15. august 1975 med tjenestemændenes centralorganisationer om ansættelsesområder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.
Der vil til lønnen kunne ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 43.000,00 kr. årligt.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen er beliggende på Smidievej 1, 9574 Bælum.
Kopi af eksamenspapirer bedes vedlagt.
For ikke ordinerede bedes kopi af eksamenspapirer samt kopi af attest fra Pastoralseminariet vedlagt.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Ansøgning stiles til Kirkeministeriet og sendes til Biskoppen over Aalborg Stift, Thulebakken 1, 9000 Aalborg, via e-mail til: KMAAL-ANSOEGNING@KM.DK.
Ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.