Folkekirken.dk
Job

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Organist til Majbølle-Radsted-Tårs-Vigsnæs Pastorat

I de fire sogne på nordøstlige hjørne af Lolland søger vi en organist til et nydannet pastorat, hvor vi som udgangspunkt afholder to gudstjenester hver søn- og helligdag. Stillingen er på 15 timer om ugen og er ledig pr. 1/10 2020. 

Dine primære opgaver:

  • Spille til gudstjenester og kirkelige handlinger
  • Medvirke med klaverspil til sognearrangementer
  • Planlægge og spille til to årlige koncerter sammen med kirkesanger

Vi ønsker en organist med en relevant uddannelse, der udover at spille kirkemusik også kan spille fra Højskolesangbogen samt rytmisk musik. Ikke færdiguddannede er også velkomne til at søge.

Vi tilbyder:

  • Et engageret samarbejde med præster, kirkesanger og menighedsråd
  • Stor Indflydelse på egne arbejdsområder

Vore orgler:

  • Majbølle: Markussen 1991, 12 stemmer
  • Radsted: Bruno Christensen 1997, 12 stemmer
  • Tårs: Gregersen 1861, 6 stemmer
  • Vigsnæs: Frobenius 1949, 5 stemmer

Beregnet arbejdstid: 15 t/uge, fordelt på: 70 højmesser, 60 andre gudstjenester, 8 hverdagsgudstjenester, 17 dåbsgudstjenester, 13 vielser, 27 bisættelser/begravelser, 4 sognemøder, 2 koncerter ved egne kræfter - samt tid til MUS og personalemøder.

Spørgsmål ang. stillingen kan rettes til sognepræst Finn Dyrhagen, Majbølle - tlf. 53 77 02 35

Ansøgningsfrist: 5. august 2020

Orgelprøver og samtaler med de to menighedsråd: 14. august 2020

Ansøgningen stiles til Majbølle-Vigsnæs Menighedsråd (den ansættende myndighed) og mailes til 7594fortrolig@sogn.dk

Løn- og ansættelsesvilkår:

Alle nævnte beløb er årsløn i nutidskroner og for en fuldtidsstilling. Løn, evt. OK-tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10-Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Lønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 314.687 kr. og 383.453 kr. Der ydes rådighedstillæg til stillingen. Rådighedstillægget udgør mellem 40.488,76 kr. og 62.884,45 kr. Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Lønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør 303.654,00 kr. og basisløntrin 2 udgør 319.037,00 kr. Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør 36.627,44 kr. for tjeneste ved 4 eller flere kirker.
Lønnen for en kirkemusiker aftales inden for intervallet 281.964,00 kr. – 412.101,00 kr. Fikspunktet er 289.193,00 kr. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 21.733,75 kr. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

OK-tillæg på 937,75 kr. OK-tillægget gives kun til kirkemusikere omfattet af organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og CO10.