Folkekirken.dk
Job

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Gravermedhjælper Louns kirke ved Hvalpsund.

En stilling som midlertidig gravermedhjælper ved Louns Kirkegård, Louns Sogn er ledig til besættelse pr. 15. marts eller snarest derefter.

Stillingen er på 30 timer pr. uge indtil 1. november. Aflønningen sker på timebasis. Afhængigt af opgaver og årstid/ferieafløser kan der i perioder forventes arbejde op til fuldtid.

Opgaverne i stillingen er:

 

  • Renholdelse af kirkegården og andet forfaldende arbejde på kirkegården
  • Afløsning af graveren ved gudstjenester og kirkelige handlinger
  • Rengøring af kirken og graver-bygninger.
  • klokkeringning
  • Mulighed for afløsning i Strandby eller Alstrup kirker.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring fra arbejdet som gravermedhjælper, eller lyst til at lære det.
  • Du har erfaringer med praktisk kirketjeneste, eller villig til at lære det.
  • Er fleksibel med hensyn til arbejdstider og opgaver.
  • Godt fysisk helbred.

Vi kan tilbyde:  

  • fleksible arbejdstider
  • godt arbejdsmiljø
  • En varierende hverdag
  • Godt samarbejde med graveren

Ansættelse sker ved Louns Alstrup og Strandby Menighedsråd.

Ansættelse og aflønning sker efter Overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. Den årlige løn udgør for gravermedhjælpere uden gartnerisk uddannelse kr. 252.647,79 (trin 1) og kr. 259.701,95 (trin 2) (nutidskroner). Den årlige løn udgør for gravermedhjælpere med gartnerisk uddannelse kr. 290.072,67 (trin 1) og kr. 298.758,00 (trin 2) (nutidskroner). Der sker aflønning på timeløn.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til graver Jan Jensen på telefonnummer 2711 9812 eller kontaktperson for menighedsrådet Frede Hansen 6175 6677.

Ansøgningen med relevante bilag sendes Louns Alstrup og Strandby menighedsråd på mail 8285fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 26. februar 2020 kl 12.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 9/10.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.