Folkekirken.dk
Job

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Studentermedhjælper til kommunikationsopgaver

Studentermedhjælper til kommunikationsopgaver

Vil du være med til at fortælle de gode historier om Folkekirken på Vesterbro? Vi søger en studentermedhjælper, der kan assistere vores kommunikationsafdeling 10-15 timer om ugen.

Om Folkekirken på Vesterbro
Folkekirken på Vesterbro er Danmarks største sogn og har ambition om at være relevant og synlig folkekirke for beboerne på Vesterbro. Her finder du syv kirker, hvor der foregår alt fra meditation, maduddeling og natherberg til babysalmesang, rockkoncerter og jazzgudstjenester, så der er masser af historier at fortælle. Kirkerne drives og bæres af frivillige kræfter i tæt samspil med 13 præster og cirka 30 medarbejdere.

Dine opgaver
Du bliver en del af kommunikationsafdelingen, som har hjemme på kirkekontoret, Vesterbrogade 67. Afdelingen tæller fire medarbejdere, som arbejder på at synliggøre folkekirkens og kristendommens relevans og tilbud, bl.a. via sociale medier, hjemmeside, tryksager, pressearbejde osv. Din opgave bliver at assistere med stort og småt. Det kunne være at:

  • Oprette begivenheder på vores Facebook-sider
  • Lave stories til Instagram
  • Opdatere hjemmeside
  • Læse korrektur
  • Arbejde med SEO
  • Gennemføre brugerundersøgelser
  • Producere grafisk materiale
  • Pakke breve
  • Diverse ad hoc-opgaver.
Hvem er du?

  • Du er godt i gang med en uddannelse inden for kommunikation, journalistik, markedsføring eller lignende
  • Du har styr på dansk retskrivning og gør dig umage med at skrive til målgruppen
  • Du er skarp til sociale medier. Måske har du allerede erfaring med Facebook-annoncering
  • Du trives med en bred kontaktflade og er god til at samarbejde med mange forskellige mennesker
  • Du har minimum et år tilbage af studiet
Løn og ansættelse
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Ansøgning
Send ansøgning og CV samt dokumentation for at være indskrevet på en længere videregående uddannelse via HR-Manager ved at anvende knappen ”Søg jobbet” eller ”Søg stillingen” senest den 21. oktober kl. 12.00

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte kommunikationsansvarlig Maria Holm-Jacobsen på 61 35 34 04.