Folkekirken.dk
Job

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Konstitueret sognepræst (barselsvikariat) i Darum og Bramming Pastorater i Ribe Stift

En stilling som sognepræst i Darum og Bramming Pastorater i Ribe Stift skal besættes midlertidigt ved konstitution.

Konstitutionen, der er begrundet i sognepræstens barselsorlov, sker for perioden fra den 24. december 2019 – 11. maj 2020, begge dage inkl., med mulighed for forlængelse.

Til stillingen er knyttet forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.

Der vil til lønnen kunne ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på 43.000 kr. årligt.

Der ydes ligeledes et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på 11.100 kr. årligt.

Der er ikke knyttet tjenestebolig til stillingen.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

For ikke ordinerede ansøgere bedes kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet vedlagt.

Ansøgninger stiles til Biskoppen over Ribe Stift, Korsbrødregade 7, 6760 Ribe eller til Ribe Stifts mailadresse KMRIB@KM.DK. Ansøgninger skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdag kl. 15.00.