Alle har ret til at blive begravet eller få nedsat urne på folkekirkens kirkegårde i det sogn, man bor i eller har en tilknytning til. Tilknytning kan være til et sted, man selv eller ens familie tidligere har boet eller er begravet.
Valg af gravsted
Hvis du selv vil vælge, hvor du vil begraves, kan du henvende dig til kirkegårdskontoret eller graveren på den kirkegård, du gerne vil have gravsted på. De fleste steder kan man få en rundvisning og høre om muligheder for at reservere et gravsted.
Hvis afdøde ikke selv har taget stilling til det, skal de pårørende efter et dødsfald vælge gravstedet. Kirkegårdens medarbejdere kan vise de forskellige gravstedstyper frem og fortælle om kirkegårdens tilbud om pasning af gravsteder.
Forskellige typer gravsteder
Det kan være en god ide at besøge kirkegården, før man vælger gravsted. Engang stod valget mellem traditionelle gravsteder og fællesgrav, som tit bliver kaldet 'de ukendtes'. I dag har mange kirkegårde afsnit med forskellige typer gravsteder både til kistebegravelser og urner.
Kistegravsted og urnegravsted
De traditionelle gravsteder med lave hække, perlegrus og beplantning findes på næsten alle kirkegårde. Kistegravsteder til en enkelt person er mindst 3 m2, urnegravstederne er mindre. Man kan vælge selv at vedligeholde et gravsted eller at indgå en aftale med kirkegården om pasning.
Plænebegravelse, fællesgrav, 'De ukendtes'
Hvis man ønsker et gravsted uden krav til pasning, har fællesgrav, som i folkemunde tit kaldes 'de ukendtes', længe været det eneste alternativ. Fællesgrav uden individuelle gravsten har som regel et fælles monument eller mindested, hvor man kan lægge blomster.
I dag har mange kirkegårde mange andre typer gravsteder at vælge imellem, også forskellige der ikke kræver pasning. Det kan være gravsteder i en plæne med tradtionelle gravsten langs kanten, placeret omkring et træ eller gravsten nedlagt i plænen.
Skovbegravelser og naturkirkegårde
Mange ønsker i dag at blive begravet bæredygtigt og at have gravsted i naturlige omgivelser. Derfor har mange af folkekirkens kirkegårde nu afsnit med skovbegravelser eller gravsteder i mere naturlige omgivelser, ligesom der mange steder gøres en særlig indsats for biodiversitet på kirkegården.
Det er ikke alle folkekirkens kirkegårde, der er har en beliggenhed, som giver mulighed for at rejse skov til skovbegravelser. Hvis man vælger urnegravsted på en privat skovbegravelsesplads, indebærer det ikke fravalg af en bisættelse i kirken inden. Præsten kan også gennemføre bisættelsen andre steder end i kirken, ligesom det længe har været almindeligt f.eks. i sygehuskapeller og kapeller på kommunale kirkegårde.
Fredningstid, vedligeholdelse og priser
Fredningstiden er den periode, et gravsted skal være i brug, før det kan nedlægges og tages i brug igen. For kistegrave er fredningstiden ofte 20-30 år, for urnegravsteder gerne 10 år. Fredningstiden er blandt andet bestemt af jordbundsforholdene. Når fredningstiden udløber, kan de pårørende vælge at forlænge den, hvis de gerne vil beholde gravstedet.
Prisen for et gravsted er betaling for brugsretten. For folkekirkemedlemmer er der mange steder 100 procents rabat. Det vil altså sige, at det er gratis for medlemmer af folkekirken, mens ikke-medlemmer betaler en pris svarende til de udgifter sognet har. Det skyldes, at kirkegårdsdriften finansieres af den lokale kirkes økonomi, altså af medlemmerns kirkeskat.
Man kan vælge selv at holde gravstedet eller at indgå en aftale med kirkegården om vedligeholdelse. Aftalen dækker som regel grandækning af gravstedet i efteråret og udplantning af blomster i foråret.
Retningslinjerne for indretning og pasning af gravsteder er beskrevet i sognets kirkegårdsvedtægt. Priserne fastsættes af menighedsrådet, som driver kirkegården og kan derfor variere fra sogn til sogn.