Om folkekirken
De syv pejlemærker

De syv pejlemærker

I Kirkeministeriets Betænkning 1544 om folkekirkens styre, er der nedfældet syv pejlemærker for folkekirkens styring. Styringsreformen blev opgivet, og Betænkning 1544's analyse af folkekirkens organisation kan derfor stadig bruges til at danne overblik over, hvordan folkekirken styres. De syv pejlemærker er grundlæggende principper for folkekirkens struktur. Læs en opsummering her.

1. Folkekirken og folket

Der er mange trossamfund i Danmark, men folkekirken er langt den største med knap 75% af den samlede befolkning som medlemmer. Den bliver brugt af og har betydning for mange, blandt andet ved overgangsritualer som dåb og konfirmation og ved markeringen af mærkedage og højtider. Derfor har folkekirken en særlig betydning for sammenhængskraften i landet.

2. Folkekirkens tilstedeværelse overalt

Forkyndelse er en opgave for alle medlemmer af folkekirken, men præsterne har en særlig forpligtelse i menigheden. Derfor skal der være adgang til præstelig betjening uanset hvor i landet, man bor.

3. Rummelighed og frihed

Rummeligheden og friheden i folkekirken er især karakteriseret ved de vide rammer i kirkelovgivningen for, hvordan det kirkelige liv kan udformes lokalt, og at der er plads til teologisk uenighed. Der er ligeledes frihed for det enkelte medlem til at løse sognebånd, ligesom der er mulighed for at danne egne valgmenigheder.

LÆS MERE: Sogne og valgmenigheder

4. 2200 menigheder - én folkekirke

De danske menigheder er lokalt forankrede og kan være meget forskellige. Alligevel er de bundet sammen af en fælles bekendelse til evangeliet, fælles ritualer, fælles regler og til dels fælles økonomi. Alle menigheder hører således sammen i én landsdækkende kirke.

5. Præstens uafhængighed

Der er et fælles grundlag for forkyndelsen, nemlig det evangelisk-lutherske, men der er samtidig plads til forskellighed i forkyndelsen. Det bliver ofte refereret til som præsternes forkyndelsesfrihed.

6. Demokratisk legitimitet

Folkekirken har en høj grad af magtspredning, og indflydelsen er delt mellem forskellige organer for at sikre en indbygget afbalancering. Det gælder bl.a. Folketinget, kirkeministeren, biskopperne, stiftsråd, provstiudvalg og menighedsråd.

LÆS MERE: Grafik over folkekirkens organisation

7. Nært forhold mellem staten og folkekirken

Der har siden reformationen i 1536 været et nært forhold mellem staten og den evangelisk-lutherske kirke, folkekirken. Med grundloven af 1849 blev der indført religionsfrihed, men hverken religionslighed eller ligestilling af trossamfund. Det nære forhold kommer til udtryk gennem en gensidig understøttelse, både økonomisk og moralsk.

LÆS MERE: Kirke og stat