Kort fortalt

Den første halvdel af 1500-tallet stod i Europa i Reformationens tegn. Tiden var præget af nye tanker, folkelig vækkelse og tekniske fremskridt, men også af krig og splittelse. Reformatorernes lære slog rødder i mange lande, men mødte stor modstand fra paven og den katolske kirke. Protestanterne var desuden delt i forskellige kirkelige retninger, ligesom de stadig er i dag.

Begyndelsen

Allerede i 1400-tallet var mange utilfredse med kirken, men de fleste tav. Da Martin Luther i 1517 skrev sine teser mod afladen, satte han en lavine i gang.

Bondeoprør

Reformationen bredte sig hurtigt, og flere teologiske opfattelser florerede. Der udbrød uroligheder i Tyskland, som kulminerede i bondekrigen 1524-25.

Rigsdagen i Augsburg

Melanchton fremlagde den lutherske lære på Rigsdagen. Han ville vise, at man stod på Bibelens grund og kun tog afstand fra middelalderkirkens misforståelser.

Krig og fred

Europas kulturelle og kirkelige enhed var brudt sammen, krig og oprør blev dagens orden. Først i 1555 blev der sluttet fred mellem protestanter og katolikker.