Om troen
Salme

Her finder du 200 af salmebogens mest populære salmer. Du kan høre salmerne, læse om dem og printe teksten. Salmerne er indsunget af kor i Folkekirkens Ungdomskor

"Om salmen
"Om forfatteren

Om salmen
Salmen synges på dels en Crüger-melodi fra 1653, dels melodien “Udrust dig, helt fra Golgata”, der er valgt, fordi den passer til salmens karakter. I Sønderjylland bruges også en forsamlingspræget og slagfærdig melodi fra Prahl & Heinebuchs koralbog fra 1885.

Caspar Johannes Boye 1833.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online.

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

C. J. Boye

Om forfatteren
Caspar Johannes Boye (1791-1853) var præst og forfatter. Han skrev digte, skuespil og salmer.

1791: Født 27. december på Kongsberg, Norge.

1810: Student i København.

1816: Cand.theol. med bedste karakterer. Allerede i sine studieår beskæftigede Boye sig med digtning og bevægede sig i kunstnerkredsen omkring Kamma og Knud L. Rahbek.

1818: Lærer ved Jonstrup Seminarium.

1826: Sognepræst i Søllerød. Da Boye blev præst, søgte han kongelig understøttelse med henblik på et målrettet salmeforfatterskab.  i 1833, 1834, 1835 og 1837 udkom i 4 hæfter hans Aandelige Digte og Sange efterfulgt af endnu to bd.: Ny Samling i 1840 og 1843.

1835: Sognepræst i Olai kirke i Helsingør

1847: Boye flyttede til København, hvor han blev præst i Garnisons Kirke.

1853: Boye blev i sit embede og besøgte de syge og døende under koleraepidemien. Han døde selv d. 6. juli.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:

Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.

1

Dybt hælder året i sin gang,
snart ødes eng og lund,
farvel med al din lyst og sang,
du korte sommerstund!

2

Snart sukker vinterstormens røst:
Alt visner og forgår!
Lad visne kun, jeg ved den trøst,
som ligefuldt består.

3

Lad solen korte af sin vej
og natten vokse til,
Guds vældes arm forkortes ej,
hans visdom for ej vild.

4

Lad gulne hvert et blad på kvist,
lad falme alle strå,
Guds kærlighed, jeg ved for vist,
omskiftes ikke så.

5

Jeg ved, hvor glæden har sit hjem,
når øde mark står hvid,
hint frydekor fra Betlehem
forstummer ingen tid.

6

Jeg ved, hvor håbet grønnes da,
når alting falmer her,
min frelsers træ på Golgatha
en evig krone bær'.

7

Lad synke kun med løvets fald
hver markens blomst i rad,
min tro på ham bevare skal
sit friske hjerteblad.

8

Han lover mig en evig vår
trods vinterstorm og død,
thi livet frem af graven går,
som Kristus gennembrød.

C. J. Boye

1833