Om troen
Salme

Her finder du 200 af salmebogens mest populære salmer. Du kan høre salmerne, læse om dem og printe teksten. Salmerne er indsunget af kor i Folkekirkens Ungdomskor

"Om salmen
"Om forfatteren

Om salmen
Måske inspireret af Kingos salme over samme bibeltekst, ‟O Herre Gud, din lære" (DS 152), gennemgår salmen lignelsen om sædemanden efter Matthæus- og Markusevangeliets version, hvor der nøje gøres rede for de forskellige høstudbytter. Evangeliefortællingen hører hjemme på Seksagesima søndag efter 1. tekstrække, nu i Markusevangeliets gengivelse, Mark 4,1-20.


Luk 8,4-15. N.F.S. Grundtvig 1837.

Læs mere på
Den Danske Salmebog Online.

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

N.F.S. Grundtvig

Om forfatteren
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som præst, salmedigter, historiker, pædagogisk forfatter, skolemand, grundlægger af højskolebevægelsen og politiker haft afgørende betydning for både sin samtid og eftertid. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har han forfattet 163 og gendigtet 90.
 
1783: Født 8. september i Udby ved Vordingborg som søn af en konservativ luthersk-pietistisk præst.

1792-1800: Flyttede hjemmefra for at modtage undervisning hos sognepræsten i Thyregod og blev senere elev på Aarhus Katedralskole.  

1800-1803: Teologiske studier på Københavns universitet. Grundtvig brød her som erklæret rationalist med barndomshjemmets pietisme. 

1805-8: Huslærer på godset Egeløkke. Nye indsigter førte Grundtvig fra rationalismens dyrkelse af den rene fornuft. Hans digtning blev inspireret af den nordiske mytologi, romantikkens filosofi og poesi samt en ulykkelig forelskelse i husets frue. 

1808-10: I København blev Grundtvig lærer i historie og geografi ved det Schousboeske Institut.

1811: 28. maj blev Grundtvig ordineret i Trinitatis Kirke og blev 9. juni indsat som kapellan hos sin far i Udby.

1813: Efter faderens død flyttede Grundtvig tilbage til København. I årene, der fulgte, udgav han en række historiske, poetiske og debatterende skrifter.

1816-19: Grundtvig udsendte sit kulturpolitiske tidsskrift Danne-Virke, hvori hans teorier om sprog, danskhed og folkeånd først kom til udtryk. Fra 1818 tildelte kongen Grundtvig en årlig understøttelse.

1822: Kongeligt udnævnt kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christians­havn. 

1825: I stridsskriftet Kirkens Gienmæle, som var vendt mod professor Theol. Dr. H. N. Clausen, præsenterede Grundvig sin ”mageløse opdagelse”: At kirken blev grundlagt på Jesus’ egne ord, det levende ord, som Jesus ved dåb og nadverindstiftelsen lod gælde for al eftertid. Clausen anlagde herefter injuriesag mod Grundtvig, og Grundtvig blev i 1826 idømt livsvarig censur. På de vilkår ville Grundtvig ikke længere være præst.

1835-36: Grundtvig forfattede første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), et værk som kom til at indeholde ca. 400 nye salmer og gendigtninger, som skulle spænde over hele den kristne kirkes tradition.

1837: Censuren blev igen hævet af kongen. Det ofte citerede digt ”Menneske først og kristen saa” blev skrevet dette år.

1839: Præst ved Vartov Hospital. 

1844: I Rødding åbnede den første folkehøjskole. Folkehøjskolerne og friskolerne tog deres afsæt i Grundtvigs idé om ”skolen for livet”, folkeoplysning, som skulle bygge på samtalen mellem lærer og elev.

1848: Ved valget til Rigsdagen blev Grundtvig, som i udgangspunktet ikke var den store tilhænger af demokratiet, stemt ind. Herefter sad han i en næsten tiårig periode og blev igen i 1866 valgt ind.

1861: Grundtvig fejrede sit 50 års præstejubilæum og blev tildelt æresrang med Sjællands biskop.

1872: Død 2. september på Store Tuborg, begravet i Køge på Claras Kirkegård, Køge Ås.  


Læs mere på Den Danske Salmebog Online
 

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.


Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

1

En sædemand gik ud at så
og strø'de rundt med begge hænder,
for overalt det skulle nå
imellem begge ager-ender.

2

Der faldt en del på alfarvej,
hvor ingen sæd kan fæste rødder;
hvad luftens fugle raned ej,
det trådtes under hestefødder.

3

Der faldt en del i jordlag tyndt,
som solen alt i blad forbrændte,
så væksten, pludselig begyndt,
med visnen hovedkulds sig endte.

4

Der faldt en del i tjørnekrat,
kom op, men havde kår fuldtrange,
thi i sin vækst blev strå forsat,
og aksene blev hartad svange.

5

Men resten faldt i vennevold,
i muldjord god, den favnedybe,
den ypperste gav hundred fold,
den ringeste gav ti og tyve.

6

Den samme skæbne og Guds ord
har under alle himmel-egne,
så mange slags, som der er jord,
er der og hjerter alle vegne.

7

Hvor hjertet er som alfarvej,
så stenhårdt og så ligegyldigt,
dér troen sig indfinder ej,
men ordet er deri uskyldigt.

8

Hvor hjertet vel som voks er blødt,
men dog til verden solgt i grunden,
når verden truer, fluks er dødt
det håb, der leved kun i munden.

9

Hvor hjertet vel er halvvejs godt,
men delt foroven og forneden,
dér tornekrones ærens drot,
thi halte kan ej kærligheden.

10

Hvor hjertets lyst er liv og fred,
som perlen, der for alt må købes,
i tro og håb og kærlighed
det mål opnås, hvortil der løbes.

11

Med gradsforskel i herlighed
vor Faders hus har sale mange,
men overalt er liv og fred
og evigsøde frydesange.

12

Luk 8,4-15

Danmark

N.F.S. Grundtvig

1837