Salmer
Salme

Her finder du 200 af salmebogens mest populære salmer. Du kan høre salmerne, læse om dem og printe teksten. Salmerne er indsunget af kor i Folkekirkens Ungdomskor

"Om salmen
"Om forfatteren

Om salmen
Denne salme var oprindeligt en lejlighedssang, som Grundtvig skrev til et sølvbryllup. Siden er ”Det er så yndigt at følges ad” blevet hele Danmarks velkendte bryllupssalme. Salmen afspejler brudeparrets håb for fremtiden og karakteriserer gentagende ægteskabet som et ”ja og amen”: Brudeparrets ’ja’ til hinanden og Guds velsignende ’amen’. Gud er i denne salme med sin velsignelse ægteskabets bærende kraft.

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig 1855

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

N. F. S. Grundtvig

Om forfatteren
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som præst, salmedigter, historiker, pædagogisk forfatter, skolemand, grundlægger af højskolebevægelsen og politiker haft afgørende betydning for både sin samtid og eftertid. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har han forfattet 163 og gendigtet 90.

1783: Født 8. september i Udby ved Vordingborg som søn af en konservativ luthersk-pietistisk præst.

1792-1800: Flyttede hjemmefra for at modtage undervisning hos sognepræsten i Thyregod og blev senere elev på Aarhus Katedralskole.

1800-1803: Teologiske studier på Københavns universitet. Grundtvig brød her som erklæret rationalist med barndomshjemmets pietisme.

1805-8: Huslærer på godset Egeløkke. Nye indsigter førte Grundtvig fra rationalismens dyrkelse af den rene fornuft. Hans digtning blev inspireret af den nordiske mytologi, romantikkens filosofi og poesi samt en ulykkelig forelskelse i husets frue.

1808-10: I København blev Grundtvig lærer i historie og geografi ved det Schousboeske Institut.

1811: 28. maj blev Grundtvig ordineret i Trinitatis Kirke og blev 9. juni indsat som kapellan hos sin far i Udby.

1813: Efter faderens død flyttede Grundtvig tilbage til København. I årene, der fulgte, udgav han en række historiske, poetiske og debatterende skrifter.

1816-19: Grundtvig udsendte sit kulturpolitiske tidsskrift Danne-Virke, hvori hans teorier om sprog, danskhed og folkeånd først kom til udtryk. Fra 1818 tildelte kongen Grundtvig en årlig understøttelse.

1822: Kongeligt udnævnt kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christians­havn.

1825: I stridsskriftet Kirkens Gienmæle, som var vendt mod professor Theol. Dr. H. N. Clausen, præsenterede Grundvig sin ”mageløse opdagelse”: At kirken blev grundlagt på Jesus’ egne ord, det levende ord, som Jesus ved dåb og nadverindstiftelsen lod gælde for al eftertid. Clausen anlagde herefter injuriesag mod Grundtvig, og Grundtvig blev i 1826 idømt livsvarig censur. På de vilkår ville Grundtvig ikke længere være præst.

1835-36: Grundtvig forfattede første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), et værk som kom til at indeholde ca. 400 nye salmer og gendigtninger, som skulle spænde over hele den kristne kirkes tradition.

1837: Censuren blev igen hævet af kongen. Det ofte citerede digt ”Menneske først og kristen saa” blev skrevet dette år.

1839: Præst ved Vartov Hospital.

1844: I Rødding åbnede den første folkehøjskole. Folkehøjskolerne og friskolerne tog deres afsæt i Grundtvigs idé om ”skolen for livet”, folkeoplysning, som skulle bygge på samtalen mellem lærer og elev.

1848: Ved valget til Rigsdagen blev Grundtvig, som i udgangspunktet ikke var den store tilhænger af demokratiet, stemt ind. Herefter sad han i en næsten tiårig periode og blev igen i 1866 valgt ind.

1861: Grundtvig fejrede sit 50 års præstejubilæum og blev tildelt æresrang med Sjællands biskop.

1872: Død 2. september på Store Tuborg, begravet i Køge på Claras Kirkegård, Køge Ås.


Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.


Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

1

Det er så yndigt at følges ad
for to, som gerne vil sammen være,
da er med glæden man dobbelt glad
og halvt om sorgen så tung at bære.
Ja, det er gammen
at rejse sammen,
- at rejse sammen,
når fjederhammen
er kærlighed,
- er kærlighed.

2

Det er så hyggeligt allen steds,
hvor små og store har eet i sinde,
og det, som drager det store læs,
i hjertekamret er inderstinde;
ja, det er gammen
at holde sammen,
- at holde sammen,
når ja og amen
er hjertets sprog,
- er hjertets sprog.

3

Det er så herligt at stole på,
vi har en Herre, som alting mægter,
han os ej glemmer, når vi er grå,
hans nåde rækker til tusind slægter;
ja, det er gammen,
at allesammen
- at allesammen
er ja og amen
Guds nådes ord,
- Guds nådes ord!

4

Det er vemodigt at skilles ad
for dem, som gerne vil sammen være,
men, Gud ske lov! i Vorherres stad
for evig samles de hjertenskære;
ja,det er gammen
at leve sammen,
- at leve sammen,
hvor ja og amen
er kærlighed,
- er kærlighed!

5

Hvert ægtepar, som med kærlighed
i Jesu navn holder bryllupsgilde,
skønt alt i verden går op og ned,
skal finde tidlig og finde silde:
det er dog gammen
at sidde sammen,
- at sidde sammen,
hvor arne-flammen
er kærlighed,
- er kærlighed!

N. F. S. Grundtvig

1855