Salmer
Salme

Her finder du 200 af salmebogens mest populære salmer. Du kan høre salmerne, læse om dem og printe teksten. Salmerne er indsunget af kor i Folkekirkens Ungdomskor

"Om salmen
"Om forfatteren
Om salmen
Den lille, rimede aftenbøn er skrevet af præstesøn og kongelig skuespiller, Peter Foersom, og udgivet i Lærebog for Døttreskoler, Første Deel i 1813, hvor den bærer overskriften “Linas Aftenbøn”.

Peter Foersom 1813.

Alternative melodier:
Sig månen langsomt hæver, J.A.P. Schulz 1790. Gud, efter dig jeg længes, Heinrich Isaac 1539.

Læs mere og hør melodierne på Den Danske Salmebog Online

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

Peter Foersom

 Om forfatteren
Peter Thun Foersom (1777- 1817) var oversætter og skuespiller ved Det Kgl. Teater. Efter studentereksamen i Ribe levede han efter sigende et muntert liv i København, hvor han fravalgte embedseksamen. Det var især familielivet med kone og seks børn, der inspirerede ham til rimene ”Linas Morgenbøn” og ”Linas Aftenbøn”, hvori salmen ”Nu lukker sig mit øje” indgår.

1777: Født 20. februar ind i en præstefamilie i Østerlinnet, Sønderjylland.
1793: Student ved Ribe Katedralskole.
1798: Debuterede som skuespiller på Det Kgl. Teater.
1799: Gift med skuespillerinde Johanne Cathrine F. Ebbesen. Sammen fik de seks børn.
1803-18: Oversatte, som den første, en række af Shakespeares dramaer.
1813: Fremførte Hamlet efter egen oversættelse – og med stor succes.
1813: Udgav Læsebog for Døttreskoler, der blandt andet rummede salmen ”Nu lukker sig mit øje”.
1813: Udgav Poetisk lommebog.
1817: Død 24. januar.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

 
 

1

Nu lukker sig mit øje,
Gud Fader i det høje,
i varetægt mig tag!
Fra synd og sorg og fare
din engel mig bevare,
som ledet har min fod i dag!

Danmark

Peter Foersom

1813