Julehistorier
Julegavens historie begynder hos overklassen
Julegaven

Julegavens historie begynder hos overklassen

Vi har givet gaver i flere tusinde år, men kun julegaver et par hundrede. Det, vi kender som traditionel jul med juletræ og gaver, blev normalt hos borgerskabet i 1800-tallet.

Museumsinspektør i Den Gamle By Jens Ingvordsen

Jens Ingvordsen arbejder med jul året rundt. Han er museumsinspektør i Den Gamle By med ansvar for museets over 65 juleudstillinger.

Marianne Luna Røndal (tekst og foto)

Engang var det kun de få, som gav og fik julegaver. Siden er bunken af gaver under træet stille og roligt steget i takt med, at vi er blevet rigere og rigere. Hvordan og hvornår er vi gået fra få eller ingen gaver til en kæmpe stak? Det har folkekirken.dk sat sig for at undersøge, og er derfor taget en tur i Den Gamle By i Aarhus.

Det er klassisk, dansk decembervejr med regn, da folkekirken.dk’s udsendte mødes med Jens Ingvordsen. Han er museumsinspektør i Den Gamle By, har haft ansvaret for juleudstillingerne siden 2005 og ved det meste om julens historie.

- Jeg prøver lige at sætte min telefon på lydløs. Det gør ikke så meget i dag, men min ringetone hele året er ’Jingle Bells’. Det kan godt være lidt pinligt, når du har en sommer, som vi har haft, og man kan høre ’Jingle Bells’ for fuld hammer i bybussen, siger han.

Der er dog ikke tonerne af ’Jingle Bells’, der sætter lydtæppet i Den Gamle By. Det er gamle julesalmer og Peter Fabers ’Højt fra træets grønne top’.

Julegaver begyndte hos borgerskabet

Mennesker har givet gaver i flere tusinde år, men hvorfor og hvornår traditionen med at give gaver til jul begyndte, har Jens Ingvordsen ikke kunnet finde kilder på:

- Vi kan i hvert fald spore husherrens gaver tilbage til 1600-tallet. Om det også har været i Middelalderen, ved jeg ikke.

Den almindelige befolkning fik ikke julegaver før langt ind i 1800-tallet, nogle endnu senere.

- Jeg har nogle fortællinger fra midten af 1800-tallet, hvor byens fattigste folk var heldige, hvis børnene fik en kludedukke eller de voksne fik nogle ristede æbler. Der har jo ikke været overskud, hverken af energi eller økonomi til at holde jul, siger Jens Ingvordsen.

(Artiklen fortsætter efter billederne.)

Jul hos borgerskabet anno 1625.

Jul hos borgerskabet anno 1625. En sølvske til fruen og sigtebrød til tjenerne. 
Klik på pilen til højre for at se resten af billederne om julegavens historie.

Jul anno 1723

Jul anno 1723 hos borgmesteren i Ebeltoft. Opstillingen er genskabt ud fra Holbergs julekomedie. En dukke i en vugge, en pip-i-røv-rest og en fløjte.

Jul i Den Gamle by 1811

Det første juletræ i København satte præstesønnen Martin Lehmann op i 1811. De røde, hvide og blå lys er Holstens nationalfarver.

Jul i Den Gamle by 1848

Jul anno 1848 inspireret af Peter Fabers julesang 'Højt fra træets grønne top'. Julegaverne hænger delvist på træet og ligger delvist nedenunder, afhængig af, hvor tunge de er. 
Nutidens musetrapper lavet af stjernestrimler er i øvrigt den sidste rest af Jakobsstigen, som her hænger på juletræet klippet i papir.

Jul i Den Gamle by 1864

Jul anno 1864 inspireret af brødrene Krohns 'Peters jul'. Her er tinsoldater, et komfur i dukkestørrelse, Dannebrog og en hest; krigen satte nationalromantikken på dagsordenen.

Jul i Den Gamle by 1919

Jul hos modisten i Lemvig i 1919. Her er gaverne pakket ind i enten brunt papir eller det nye glanspapir, som trykpressen gjorde billigt i 1890'erne.

Jul i Den Gamle by 1974

Jul hos Per og hans mor i 1974. Julegaverne ligger under træet og er pakket ind i skinnende papir med julemotiver, som vi kender fra i dag.

Jul i Den Gamle by 1974

Jul anno 1974. Juletræet er pyntet med flag, glimmer og levende lys, gaverne ligger under og bedstefar tager sig en lur.

Husherren gav gaver

Vi begynder i 1625, der foregår i Borgmestergården i Den Gamle By. Op ad en trappe af træ, der er blevet slidt godt på midten, bevæger vi os ind til første juleudstilling.

I 1625-udstillingen er der hos den rige købmand strøet rughalm på gulvet. Julenat sover hele familien på gulvet for på den måde at dele vilkår med Jesusbarnet. På bordet ligger en sølvske til husmoderen, mønter og brød.

- De gaver, man kender fra 1600-tallet har været forbeholdt samfundets øverste top. Der var det kun husfaderen, der uddelte gaver til medlemmer af familien, til tyendet, til arbejdsfolket. Folk, der havde været tilknyttet gården eller husstanden, fik også en lille julegave, typisk æbleskiver eller sigtebrød. Præst og degn fik også gaver. Selvfølgelig kun af de velstående. Julegaver i 1600-tallet er forbeholdt de få, siger Jens Ingvordsen.

Uartig julestue som en nutidig julefrokost

Vi træder ind i 1723, hvor en julestue er i gang ved borgmesteren i Ebeltoft. Julestuen er genskabt ud fra Holbergs julekomedie, og kan med sine uartige undertoner sende tanker til en firmajulefrokost i dag.

På bordet og i en kurv på gulvet ligger de uindpakkede gaver, som bliver nævnt i Holbergs julekomedie:

- En dukke i en vugge, en pip-i-røv-hest, en blokfløjte, en violin til lille Per, som nok skal blive en god spillemand. Det mindste barn får en rangle. Allerede i 1723 har vi i det bedre borgerskab en række julegaver til børnene, siger Jens Ingvordsen.

Det første juletræ i København

I 1808 blev det første juletræ i Danmark sat op på herregården Holsteinsborg. I 1811 så københavnerne for første gang det nye julepynt: Præstesønnen Martin Lehmann og hans yndige hustru slæbte et grantræ op på første sal. Rygtet ville vide, at han havde sat levende lys på, og at han tændte lysene. Folk blev så nysgerrige, at de satte stiger op for at kigge ind ad vinduerne. Juletræet var pyntet efter traditionen i Holsten, som Lehmann stammede fra.

- Læg mærke til lysene, der er hvide, røde og blå. Holstens nationalfarver, siger Jens Ingvordsen og peger på juletræet i udstillingen, der er pyntet som Martin Lehmanns.

Lysene er sat fast på træet med en klump ler, og julegaverne ligger uindpakkede under træet.

Julegaverne hang på træet

Hvordan man pyntede juletræet og hvor julegaverne stod og om de blev pakket ind hænger tæt sammen. I 1848 var der stadig plads til at hænge gaverne på træet, men de tunge kom dog under.

- En typisk julegave til børn er Noas Ark som trælegetøj med dyr indeni. Ellers er det typisk som her et sværd til drengen og en dukkeseng til pigen. I æsken er en hel lille landsby med dyr, der er produceret i Schwarzwald i Tyskland, hvor man massefremstillede dem, siger Jens Ingvordsen.

I 1848-udstillingen befinder vi os stadig blandt borgerskabet. Hvad fik bønderne, husmændene, tyendet og de fattigste i 1800-tallet?

- Man ville måske få et par sokker. Vi ved også fra Peters Jul, at den fattige Rasmus får en trøje, da han kommer på besøg i hjemmet, siger Jens Ingvordsen.

Julesang og Peters Jul satte standarden

Jens Ingvordsen fører os ud i regnvejret:

- Vi kan lige gå forbi Købmandsgården, der er som indrettet som i ’Peters Jul’. ’Peters Jul’ er skrevet og tegnet af brødrene Krohn og har base i deres barndoms jul omkring 1860'erne i København, siger han.

Vi går forbi den åbne købmandsbutik, hvor man kan købe hold-kæft-bolcher og andet godt og videre ind i rummet ved siden af.

Ved julen i 1864 ligger der gaver til børnene på bordet og på gulvet: Tinsoldater, en fane, et komfur og en dukke.

- ’Højt fra træets grønne top’ og ’Peters Jul’ er julens facitliste. Hvis man virkelig vil vide, hvordan borgerskabet fejrede jul i begyndelsen af 1800-tallet, skal man nærlæse dem begge. Så ved man, hvad der er værd at vide, siger Jens Ingvordsen og fortsætter:

- Første udgave af ’Peters Jul’ udkommer i 1866. I 1880 er ’Peters Jul’ blevet julebiblen: Du skal have en bedstemor, du skal have en gås og du skal have børnene. SÅDAN skal den være. Og det skal den jo stadigvæk.

Julegaverne blev pakket ind

Hos modisten og hattemageren fra Lemvig anno 1919 er gaverne pakket ind. De fleste i brunt papir, men også et par stykker i rødt glanspapir, der ligner noget, man kan købe i dag.

Da man startede med at give julegaver, var gaverne ikke pakket ind, men blev hængt på træet som pynt sammen med papirpynt og spiselig julepynt som æbler, nødder eller figner.

- Overraskelseselementet ved de uindpakkede gaver er, hvem der skal have hvilken gave. Da vi begynder at pakke gaverne ind, flytter overraskelseselementet sig fra, hvem der skal have hvilken gave, til hvad der mon er i den gave under træet, siger Jens Ingvordsen.

Borgerskabet begyndte at pakke gaverne ind i 1890’erne da velstanden langsomt steg, og den litografiske trykpresse i Tyskland blev så billig, at man kunne producere massefremstillet gavepapir. Før da ville nogle måske pakke gaver ind i brunt indpakningspapir, men ikke glittet papir.

- I midten af 1800-tallet kan man ikke forestille sig noget mere tåbeligt, end at pakke noget ind i dyrt papir, som straks bliver ødelagt og smidt væk, siger Jens Ingvordsen.

I 1890’erne begyndte den tyskfremstillede glaspynt samtidig at dominere juletræet, så der var ikke længere plads til at hænge gaverne på træet. I stedet lagde man gaverne under træet eller på et bord ved siden af.

Glimmer, gaver og julemodstand

Vi går ud af modistens hatteforretning og ind i 1974-udstillingerne. Her har juletræet glimmer på og pænt indpakkede gaver under. På mange måder ligner det et juletræ fra i dag, hvis man da ikke går efter en farvekoordineret jul.

På sort-hvid-fjernsynet med jalousilåger kører ’Jullerup Færgeby’ og spreder julestemning.

I 70’erne var der dog også størst modstand mod julen. For hippierne var det noget ’borgerligt pis’. Men den almindelige dansker fejrede jul uanfægtet af, at nogle helt droppede juletræ og julepynt eller satte det socialistiske hammer og segl i toppen af træet i stedet for Betlehemsstjernen.

Juletræsjulen: Vores jul er 200 år

Særligt juleudstillingerne i 1919 og 1974 ser nærmest ud i dag. Der er glitter og flag på juletræet og gaverne er fint pakket ind. På mange måder har julen ikke ændret sig meget de sidste par hundrede år. Men før 1800-tallet var julen ikke, som man vil forbinde med en dansk jul i dag, mener Jens Ingvordsen.

- Den juletræsjul, vi kender så godt i dag, er 200 år. Fra 1810-1850 breder juletræsjulen sig i det bedre borgerskab. Det er borgerskabet og kirkefolk, der i forening skaber den her juletræsjul.

Julegaven

Flere og flere taler om klimavenlige julegaver eller vælger at skalere gaveræset ned til slet ingenting. Omvendt er forbruget steget stødt, bl.a. omkring Black Friday. Hvilken betydning har gavegivningen, og hvorfor giver vi hinanden julegaver? Det ser vi på i serien ’Julegaven’.

Læs flere artikler i serien 'Julegaven':
Kunsten at give gaver
Den klimavenlige julegave

Er julegaven kristen?