Julehistorier
Kunsten at give gaver
Julegaven

Kunsten at give gaver

Gaver er en fast tradition, når vi fejrer jul. Men gaveræset er dyrt og klimabelastende, så kan vi ikke bare droppe det? Svaret er nej, fastslår forsker.

Anders Klostergaard Petersen er professor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet. I sin tænkepause 'Gaven' fra 2016 undersøger han detaljerne om gaveudveksling i både historisk og nutidigt perspektiv.

Lars Ulrick Lousdal

Julen varer længe, koster mange penge. Sådan lyder den sidste strofe af ’Højt fra træets grønne top’. Selvom Peter Fabers julesang blev skrevet i 1848, er det vist ingen hemmelighed, at julegaverne stadig er en bekostelig affære i 2018. 

At give gaver er en gammel skik i alle kulturer over hele verden. Gavens funktion er at skabe og fastholde relationer mellem mennesker, og det er ikke gratis, fortæller Anders Klostergaard Petersen. Han er professor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet og udgav i 2016 en tænkepause om gaven som fænomen.

Gaverne kan ikke droppes

I 2018 er vi blevet bevidste om, at vores omfattende forbrug belaster klimaet i stor stil.

En undersøgelse fra Stockholms miljøinstitut har vist, at der årligt bliver brugt omkring 40 milliarder kroner på uønskede gaver i Storbritannien. Det svarer til 4,8 millioner ton CO2.

Samtidigt kan man få den tanke, at gaver alligevel ikke betyder så meget, for julen handler vel om at være sammen med hinanden. Derfor kunne man argumentere for at droppe gaverne fuldstændigt. Det skal man dog være varsom med, vurderer Anders Klostergaard Petersen:

- At give gaver er omkostningsfuldt. Både i forhold til tid og penge. Men folk skal bare være klar over, at selv de mest velfungerende relationer er sårbare. Det kræver ingen tid at få et hvilket som helst fællesskab til at smuldre. Det har vi historisk evidens for. Så man leger virkelig med ilden, hvis man dropper at give gaver til hinanden, siger professoren og uddyber:

- Det er nødvendigt at mødes og udveksle med hinanden for at fastholde sammenholdet i familien eller med kæresten. Hvis man forestiller sig en situation, hvor man dropper gaverne, så skal man være opmærksom på konsekvenserne. For hvad bliver det næste? At man siger til sin kæreste, om man nu også behøver at kysse eller have sex – det ville jeg være forsigtig over for, fortæller Anders Klostergaard Petersen.

Undgå forlegenhed

Gaven er et symbol på forholdet mellem gavegiver og gavemodtager. Derfor kan det skabe problemer, hvis gaven ikke stemmer overens med forventningerne.

Når man giver en gave, er der samtidigt nogle faste forpligtelser, man er nødt til at overholde. Det værste scenarie er, hvis man bringer modtageren af ens gave i forlegenhed. Det kan være chefen, der giver en dårlig flaske rødvin i julegave til sit personale og understreger, at han har købt vinen billigt på udsalg. I en sådan situation mister gaven sin værdi:

- I det øjeblik at gaven prissættes, går den fortryllende effekt væk, og så forsvinder hele pointen med gaven, fortæller Anders Klostergaard Petersen.

Et andet eksempel kunne være teenageren som får en striktrøje af sin bedstemor, selvom han havde ønsket sig en fodbold eller et computerspil. I den situation er der stadig et adfærdskodeks, han som modtager bliver nødt til at overholde:

- Ideelt er den gode gave den, der rammer naturligt. Derfor er det helt oplagt, at man gengælder gaven med et smil eller en anden form for glæde. Hvis gaven ikke rammer rigtigt, så kan man i det mindste forsøge at overholde de sociale normer, der ikke bringer den anden i forlegenhed. I det øjeblik man bliver sur eller tvær over den gave, man har fået, så har man ødelagt hele pointen bag gavegivningen. Nemlig ønsket om at etablere eller fastholde en relation over tid. Det er lidt ligesom at møde en person i toget, der smiler til én, og at man så giver vedkommende fingeren, fortæller gaveforskeren fra Aarhus Universitet.

Ønskesedler og pengegaver

Mange børn vil kunne nikke genkendende til, at deres forældre og bedsteforældre beder om ønskesedler fra dem. I nogle familier kan ønskesedlen dog vække associationer til en bestillingsliste, og derfor skabe harme. Det er ikke uden grund, forklarer Anders Klostergaard Petersen:

- Ønskeseddelen er i sig selv et udtryk for, at der er en fjernhed i relationen. Fordi, hvis der var en nærhed, så ville der ikke være behov for at lave en ønskeseddel. For så ville den anden nøjagtigt vide, hvilken type gave vedkommende skulle give for at gøre modtageren glad.

For at spare tid og kræfter vælger nogle – måske især unge mennesker – at ønske sig penge. Pengegaver kan imidlertid også være problematiske, fordi gavegivningen dermed bliver reduceret til den samme slags transaktion, som finder sted, når man går til frisøren, eller handler ind hos købmanden:

- Det kan være et problem at ønske sig penge. Dermed signalerer jeg, at den anden dybest set ikke har en forståelse for mig. Fordi hun eller han ikke er i stand til at ramme mine ønsker, siger professoren.

En god gave kræver finesse

Grundlæggende bør vi give gaver uden at forvente gengæld, men sådan er virkeligheden bare ikke. Det er en avanceret kunst at give og modtage en gave, og det kræver finesse at finde det helt rigtige:

- Den gode gave er den, hvor man rammer personen lige præcis, hvor han eller hun er. Det vil sige, at der skal være et personligt element i den. Den gode gave rammer værdimæssigt inden for det kontinuum, hvor det er socialt og kulturelt acceptabelt, fortæller Anders Klostergaard Petersen, og uddyber:

- Hvis man giver for lidt, er man en gnier. Men hvis gaven er enorm, så bringer man tilsvarende modtageren i forlegenhed, for kan personen gengælde det? En juleaften kan gå grueligt galt, hvis der er en person, som giver en voldsomt stor gave. For det bringer de andre i forlegenhed. Så den gode gave er den, som viser, at man rent faktisk har investeret den tid, det tager at tænke på den anden.

En Ferrari fra de vise mænd

En af de mest velkendte eksempler på at give gaver finder man i Matthæusevangeliet. Da de tre vise mænd bragte guld, røgelse og myrra til Jesusbarnet, var det for at vise den største hengivenhed. Gaverne var noget af mest dyrebare i samfundet dengang, fortæller Anders Klostergaard Petersen:

- Guld, røgelse og myrra var den mest værdifulde form for anerkendelse på det tidspunkt. Det ene er et metal, det andet er et aromat, og det tredje er en salve. Fælles for gaverne er, at de repræsenterer den højeste pris, og dermed den højeste anerkendelse inden for rammerne af, hvad man kunne finde i verden dengang. I dag ville det sikkert være en Ferrari, de vise mænd ville komme med, siger professoren.

Anders Klostergaard Petersens råd til julegaver i 2018

  • Den gode gave er den samme, som den altid har været. Det er en gave, som rammer inden for gavegiverens økonomiske råderum. Man bør ikke forgælde sig for at give gaver.
  • Gaven skal være personlig og vise, at man har investeret tid og omtanke for at gøre modtageren glad og tilfreds.
  • Husk på, at gaven er et af de stærkeste symboler, mennesker har, til at etablere og fastholde relationer.

Julegaven

Flere og flere taler om klimavenlige julegaver eller vælger at skalere gaveræset ned til slet ingenting. Omvendt er forbruget steget stødt, bl.a. omkring Black Friday. Hvilken betydning har gavegivningen, og hvorfor giver vi hinanden julegaver? Det ser vi på i serien ’Julegaven’.

Læs flere artikler i serien 'Julegaven':
Den klimavenlige julegave

Julegavens historie begynder hos overklassen