Trinitatis
Høst

Høstgudstjeneste

Høstgudstjeneste er en festgudstjeneste, hvor vi takker for årets høst og deler overskuddet med de fattige.

Høstgudstjeneste er ikke en kirkelig højtid med fast plads i kirkeårets kalender. Men i mange kirker er der tradition for at markere høsttiden ved en søndagsgudstjeneste og synge kendte høst- og efterårssalmer som Vi pløjed' og vi såede og Nu falmer skoven trindt om land

Det er også almindeligt at pynte kirken med blomster og grønt. Der er særlige bønner til høstgudstjenesten, men prædikenen har ikke nødvendigvis med høst at gøre, da præsten prædiker over den faste bibeltekst, som hører søndagen til.

Høstoffer

I mange kirker samler man penge ind til velgørende formål i forbindelse med høstgudstjenesten. Det kan ske i form af et høstoffer, en særlig indsamling ved gudstjenesten eller ved et arrangement efter gudstjenesten.

Skabelsesperioden

I nogle kirker fornyer man de gamle høsttraditioner og holder en gudstjeneste om skabelsen. Her handler gudstjenesten ikke alene om årets høst, men også om glæden ved jordens mangfoldighed og menneskets ansvar for skaberværket. 

Perioden fra første september til fjerde oktober kaldes i internationale kirkelige fællesskaber som Kirkernes Verdensråd for skabelsesperioden.

Læs om Kirkernes Verdensråd på deres hjemmeside (Eksternt link)

Lyt til høstsalmer

Vi pløjed og vi så'de

"Om salmen
"Tekst
"Om forfatteren
Om salmen
Oprindeligt er salmen tysk, og den er blevet til på baggrund af Matthias Claudius’ fortælling om et bondejubilæum. I 1861 lavede Jane Campbell en engelsksproget version, der er afsættet for salmen, som vi kender den i Danmark. Høstsalmen er frit oversat af Jakob Knudsen efter den engelske salme “We plough the fields, and scatter”. Salmen er, ligesom “Nu falmer skoven trindt om land”, brugt til høstgudstjenester i løbet af efteråret. Omkvædet “Alle gode gaver…” bruges også som bordvers.

Matthias Claudius 1782. Jane M. Campbell 1861. Jakob Knudsen 1891.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008. 

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

Matthias Claudius

Om forfatteren
Matthias Claudius (1740-1815) var tysk lyriker. Han er blandt andet kendt for ‟Sig månen langsomt hæver”.

1740: Født 15. august i Reinfeld, Holsten.

1758: Indskrevet som teologisk student i Jena efter at have været i latinskole i Plön. Han opgav studiet og slog i stedet ind på jura og litteratur.

1764: Uden eksamen kom han til København som privatsekretær og færdedes i den tyske akademiske kreds.

1768: Litterær medarbejder ved et blad i Hamburg.

1771-75: Medredaktør af bladet Wandsbecker-Bote, hvorved han kom i forbindelse med bl.a. Goethe og Herder.

1787: Bankrevisor i Altona i en stilling, der tillod ham en omfattende skribentvirksomhed. Hans delvis selvudgivne Sämmtliche Werke des Wandsbecker-Boten 1775-1812, indeholder både prosa og poesi, herunder hans få salmer og kristelige sange. I sine senere år fremhævede Claudius i højere og højere grad en enfoldig, ligefrem kristentro som sit ideal både åndeligt og poetisk.

1815: Død 21. januar.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Jakob Knudsen

Om forfatteren
Jakob Christian Lindberg Knudsen (1858-1917) var præst og forfatter. Han skrev salmer, skuespil, romaner og personlige fortællinger. Jakob Knudsen er som salmedigter måske bedst kendt for morgensalmen “Se, nu stiger solen” og for den danske version af høstsalmen “Vi pløjed og vi så’de”

1858: Født 14. september i Rødding.

1881: Cand.theol. og samme år lærer i dansk og engelsk på Askov Højskole. Efter højskoleforstanderen J. Beks død bistod Jakob Knudsen med at videreføre højskolen. Senere giftede han sig med den 19 år yngre Helga Bek, den afdøde forstanders datter. Han måtte flytte fra højskolen på grund af folks forargelse over skilsmissen fra Sofie Plockross og siden det nye ægteskab med Helga Bek.

1890: Jakob Knudsen blev præst for den nyoprettede valgmenighed i Mellerup. Her skrev han aftensangen “Tunge, mørke natteskyer” og “Se, nu stiger solen”.

1897: Flytning til Randers. Herefter ernærede Jakob Knudsen sig som foredragsholder og oplæser, og levede også af indtægterne fra forfatterskabet. Senere flyttede han til Glostrup, Hillerød og Birkerød.

1917: Død 21. januar i Birkerød.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilde:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

1

Vi pløjed og vi så'de
vor sæd i sorten jord,
så bad vi ham os hjælpe,
som højt i Himlen bor,
og han lod snefald hegne
mod frosten barsk og hård,
han lod det tø og regne
og varme mildt i vår.
Alle gode gaver
de kommer ovenned,
så tak da Gud, ja, pris dog Gud
for al hans kærlighed!

2

Han er jo den, hvis vilje
opholder alle ting,
han klæder markens lilje
og runder himlens ring,
ham lyder vind og vove,
ham rører ravnes nød,
hvi skulle ej hans småbørn
da og få dagligt brød?
Alle gode gaver
de kommer ovenned,
så tak da Gud, ja, pris dog Gud
for al hans kærlighed!

3

Ja, tak, du kære Fader,
så mild, så rig, så rund,
for korn i hæs og lader,
for godt i allen stund!
Vi kan jo intet give,
som nogen ting er værd,
men tag vort stakkels hjerte,
så ringe som det er!
Alle gode gaver
de kommer ovenned,
så tak da Gud, ja, pris dog Gud
for al hans kærlighed!

Nu falmer skoven trindt om land

"Om salmen
"Tekst
"Om forfatteren

Om salmen
Præsten Peter Rørdam fra Mern bad i 1844 Grundtvig om at lave en høstsalme til en høstgudstjeneste. Hverken Rørdam eller Grundtvig var tilfreds med det første forsøg, og gennem brevudveksling nåede de frem til salmen, som hurtigt blev mere end en lokal lejlighedssalme. "Nu falmer skoven trindt om land" er den mest sungne høstsalme, og den kan synges ved begravelser. Det femte vers bliver desuden brugt som bordvers.

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig 1844.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online.

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

N. F. S. Grundtvig

Om forfatteren
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som præst, salmedigter, historiker, pædagogisk forfatter, skolemand, grundlægger af højskolebevægelsen og politiker haft afgørende betydning for både sin samtid og eftertid. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har han forfattet 163 og gendigtet 90.

1783: Født 8. september i Udby ved Vordingborg som søn af en konservativ luthersk-pietistisk præst.

1792-1800: Flyttede hjemmefra for at modtage undervisning hos sognepræsten i Thyregod og blev senere elev på Aarhus Katedralskole.

1800-1803: Teologiske studier på Københavns universitet. Grundtvig brød her som erklæret rationalist med barndomshjemmets pietisme.

1805-8: Huslærer på godset Egeløkke. Nye indsigter førte Grundtvig fra rationalismens dyrkelse af den rene fornuft. Hans digtning blev inspireret af den nordiske mytologi, romantikkens filosofi og poesi samt en ulykkelig forelskelse i husets frue.

1808-10: I København blev Grundtvig lærer i historie og geografi ved det Schousboeske Institut.

1811: 28. maj blev Grundtvig ordineret i Trinitatis Kirke og blev 9. juni indsat som kapellan hos sin far i Udby.

1813: Efter faderens død flyttede Grundtvig tilbage til København. I årene, der fulgte, udgav han en række historiske, poetiske og debatterende skrifter.

1816-19: Grundtvig udsendte sit kulturpolitiske tidsskrift Danne-Virke, hvori hans teorier om sprog, danskhed og folkeånd først kom til udtryk. Fra 1818 tildelte kongen Grundtvig en årlig understøttelse.

1822: Kongeligt udnævnt kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christians­havn.

1825: I stridsskriftet Kirkens Gienmæle, som var vendt mod professor Theol. Dr. H. N. Clausen, præsenterede Grundvig sin ”mageløse opdagelse”: At kirken blev grundlagt på Jesus’ egne ord, det levende ord, som Jesus ved dåb og nadverindstiftelsen lod gælde for al eftertid. Clausen anlagde herefter injuriesag mod Grundtvig, og Grundtvig blev i 1826 idømt livsvarig censur. På de vilkår ville Grundtvig ikke længere være præst.

1835-36: Grundtvig forfattede første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), et værk som kom til at indeholde ca. 400 nye salmer og gendigtninger, som skulle spænde over hele den kristne kirkes tradition.

1837: Censuren blev igen hævet af kongen. Det ofte citerede digt ”Menneske først og kristen saa” blev skrevet dette år.

1839: Præst ved Vartov Hospital.

1844: I Rødding åbnede den første folkehøjskole. Folkehøjskolerne og friskolerne tog deres afsæt i Grundtvigs idé om ”skolen for livet”, folkeoplysning, som skulle bygge på samtalen mellem lærer og elev.

1848: Ved valget til Rigsdagen blev Grundtvig, som i udgangspunktet ikke var den store tilhænger af demokratiet, stemt ind. Herefter sad han i en næsten tiårig periode og blev igen i 1866 valgt ind.

1861: Grundtvig fejrede sit 50 års præstejubilæum og blev tildelt æresrang med Sjællands biskop.

1872: Død 2. september på Store Tuborg, begravet i Køge på Claras Kirkegård, Køge Ås.


Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.


Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

1

Nu falmer skoven trindt om land,
og fuglestemmen daler;
alt flygted storken over strand,
ham følger viltre svaler.

2

Hvor marken bølged nys som guld
med aks og vipper bolde,
der ser man nu kun sorten muld
og stubbene de golde.

3

Men i vor lade, på vor lo,
der har vi nu Guds gaver,
der virksomhed og velstand gro
i tøndemål af traver.

4

Og han, som vokse lod på jord
de gyldne aks og vipper,
han bliver hos os med sit ord,
det ord, som aldrig glipper.

5

Ham takker alle vi med sang
for alt, hvad han har givet,
for hvad han vokse lod i vang,
for ordet og for livet.

6

Da over os det hele år
sin fred han lyser gerne,
og efter vinter kommer vår
med sommer, korn og kerne.

7

Og når engang på Herrens bud
vort timeglas udrinder,
en evig sommer hos vor Gud
i Paradis vi finder.

8

Da høste vi, som fugle nu,
der ikke så og pløje;
da komme aldrig mer i hu
vi jordens strid og møje.

9

For høsten her og høsten hist
vor Gud ske lov og ære,
som ved vor Herre Jesus Krist
vor Fader ville være!

10

Hans Ånd, som alting kan og ved,
i disse korte dage
med tro og håb og kærlighed
til Himlen os ledsage!

Du gav mig, o Herre, en lod af din jord

"Om salmen
"Tekst
"Om forfatteren

Om salmen
Under den tyske besættelse måtte K.L. Aastrup opholde sig i Sverige, hvor han var præst for danske flygtninge. Når han ikke kunne sove om natten, fik han tiden til at gå med at oversætte fra den svenske salmebog. Det blev til omkring 200 oversættelser i alt, hvoraf dog kun én senere blev optaget i Den Danske Salmebog 2002, nemlig ‟Du gav mig, o Herre, en lod af din jord". Salmen er skrevet af provst Carl Reinold Sundell ved midsommertid 1934. Den er skrevet for landmænd, som han mente burde have deres egen salme. I Danmark blev den optaget i salmebogen i 1953 og har fået en meget stor anvendelse som en salme om livet som gave og opgave. Den synges ofte til høstgudstjenester og kirkelige møder på Knud Jeppesens melodi fra 1951.

C.R. Sundell 1934. K.L. Aastrup 1945.

Læs mere på
Den Danske Salmebog Online.

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

C.R. Sundell

Om forfatteren

Carl Reinhold Sundell (1857-1947) var svensk provst, skoleinspektør og salmeforfatter. Han skrev salmer til landmænd, fiskere og andre faggrupper, fordi han ønskede, at salmebogen skulle henvende sig til forskellige erhvervsgrupper. Han er især kendt for høstsalmen ”Du gav mig, o Herre, en lod af din jord”.  

1857: Født 21. januar i Norrköpping, Sverige.

1887: Kandidat i teologi ved Uppsala Universitet. I de følgende år arbejdede han som lektor ved gymnasiet i Norrköping.

1889: Kapellan i Åsbo.

1893-1914: Sideløbende med præstegerningen fungerede Sundell som skoleinspektør.

1895: Sognepræst i Västra Stenby.

1914: Provst i Östra Eneby.

1947: Død 26. april.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online 

Kilder:   

Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. V

1

Du gav mig, o Herre, en lod af din jord,
som jeg nu min egen må kalde.
Du gav mig et dagværk og brød til mit bord.
Her lever jeg trygt på dit mægtige ord,
der taler til mig som til alle.
Her bygtes mit bo,
her nyder jeg ro
og kan dig med glæde påkalde.

2

Af henfarne slægter jeg arved den vang,
hvis muld jeg for udsæd nu pløjer.
Her rydded de marken for stene engang
og dyrked den siden med suk eller sang.
Nu, Herre, for dig jeg mig bøjer:
den mark, som blev min,
var altid dog din.
Min tanke til dig jeg ophøjer.

3

Så lær mig at leve, o Gud, som jeg kan,
frimodigt som fuglen i skove,
og takke for regnen, som vander mit land,
for solskin og varme i sommerens brand,
for avl i min lade dig love.
Hvad magted jeg vel,
om du ej gav held?
Det vokser jo, medens vi sove.

4

Så lær mig da, Herre, at dig til behag
jeg bruger det pund, mig blev givet,
at fylde med hæderligt virke min dag,
at hjælpe og værne om den, som er svag,
at elske, thi deri er livet.
Og giv mig til sidst
et navn, Herre Krist,
som er i din livsbog indskrevet!