Oprindeligt var andestegen en gås. Og Morten hed i virkeligheden Martin. Den Martin, som har lagt navn til dagen, var biskop i den franske by Tours, og hans katolske helgendag er den 11. november. Morten er nemlig en gammel fordanskning af navnet Martin. Aftenen inden helgendagen for Martin af Tours kaldes derfor Mortensaften her. I Danmark har vi spist Martinsgåsen, som med tiden blev til Mortensanden siden middelalderen.
Fra militær til missionær
Historien om Martin af Tours begynder i 316, hvor han menes at være født som søn af en romersk tribun. Som 15-årig gik han ind i den romerske hær, men da han som 18-årig blev kristen, forlod han hæren for i stedet at forkynde det kristne budskab som missionær. Senere blev han udnævnt til biskop i Tours, og døde i 397 på en missionsrejse. I 659 blev han ophøjet til katolsk helgen som den første, der ikke først havde lidt martyrdøden.
Legenden fortæller, at den beskedne Martin af Tours, som har lagt navn til Mortensaften, gemte sig mellem gæssene for ikke at blive udnævnt til biskop. Foto: Wikimedia Commons
Legenden om gåsestien
Der findes flere legender om Martin af Tours. Den mest berømte er den, som også forbinder ham med den Mortensaften, som vi fejrer i dag.
Da Martin var en ydmyg mand, var han ikke interesseret i forfremmelse. Så selv da alle pegede på den vellidte Martin, da der skulle vælges en ny biskop i byen Tours, gjorde han alt, hvad han kunne for at undgå det. Da man kom for at indsætte ham som biskop, gemte han sig derfor i en gåsegård. Men gæssene begyndte at skræppe og larme, han blev opdaget og trukket ud af sit skjul. Modvilligt blev han derfor tvunget til bispesædet, og en version af historie fortæller, at han udnyttede sin nye stilling til at hævne sig over selvsamme dyr, der havde afsløret hans skjulested. Derfor opfordrede han hver familie til en gang om året at slagte og spise en gås.
En anden version fortæller, at selv gæssene ønskede den gode Martin som biskop og derfor røbede hans gemmested.
Fra gås til and
Martinsgåsen kender man fra en beretning helt tilbage fra 1500-tallets Köln, hvor fuglen serveres sprødstegt med æbler, rosiner og kastanjer. Måltidet nævnes første gang på tryk i Danmark i år 1616, men vi ved, at man allerede i middelalderen har spist Mortensgås på landet. Her i landet skiftede man dog efterhånden den både store og dyre gås ud med den mindre og billigere and.
Reformatoren Martin Luther er opkaldt efter den katolske helgen Sankt Martin af Tours. Luther blev født den 10. november 1483 og blev døbt dagen efter på den 11. november 1483, hvor han fik navn efter dagens helgen: Martin. I Danmark har man derfor også siden reformationen forbundet Mortensaften med Martin Luthers fødselsdag.
Læs meget mere om Luther og reformationen.
Flere kirker rundt omkring i landet inviterer til middag Mortensaften den 10. november. Se i Kirkekalenderen, om din lokale kirke holder Mortensaften.