Nyheder
Nyheder

Corona presser danske kirker i udlandet

Nedlukninger har ramt danskere i udlandet hårdt, og der er mere end normalt brug for udlandskirkernes fællesskab og præsternes omsorg. Men kirkernes økonomi er hårdt presset. 

Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK) arbejder 48 steder i verden med kirke, kultur, fællesskab, beredskab, søfart og unge. 

Af Ulla Abildtrup

Corona har ramt hele verden, og danskere i udlandet er mange steder hårdere ramt, end vi er herhjemme. For dem er den danske kirke i udlandet ofte et fast holdepunkt og rammen om et socialt fællesskab. Som i Danmark har kirkerne været nødt til at finde digitale erstatninger for det fysiske samvær, men til forskel fra en dansk sognekirke er udlandskirkerne hårdt ramt økonomisk.

Digital kirke har givet kontakt til flere

Situationen er forskellig fra land til land og ændrer sig hele tiden, fortæller udlandsprovst og generalsekretær i Danske Sømands- og Udlandskirker, Selma Ravn. I Australien fik kirken for eksempel lov til at afholde påskefrokost for 50 mennesker, mens kirken i andre lande stadig er lukket.

- Præsterne har været gode til at oprette virtuelle gudstjenester og møder. I både Canada og Storbritannien har præsterne derigennem fået meget tættere kontakt til dele af menigheden, som bor mange timers kørsel fra kirken. Men vi har også erfaret, at dele af vores menigheder ikke er så glade for online-løsninger. I Gøteborg løste præsten udfordringen ved at etablere telefonmøder med en række ældre borgere, siger hun.

Danske sømænd isolerede på skibe

I Singapore var præsten ved den danske sømandskirke Carl Bjarkam lige tiltrådt i begyndelsen af 2020, da landet lukkede helt ned.

- Singapore har flere gange været ramt af sygdommen SARS, som også er en coronavirus. Derfor var myndighederne forberedt og alarmberedskabet allerede på det næsthøjeste niveau, da jeg ankom i februar. Vi skulle for eksempel tage temperatur på alle i forbindelse med arrangementer, fortæller Carl Bjarkam.

Som månederne gik, og isolationen strammede til, oplevede han et stort behov for samtaler på skibene, der lagde til i Singapores enorme havn:

- Besætningen på et skib består af henved 20 mand, og de gik jo op og ned ad i hinanden i månedsvis. Mange trængte til en snak. Det bekræfter mig i, at vi har en berettigelse som præster, selvom mange af samtalerne måtte foregå telefonisk eller online, siger Carl Bjarkam.

Presset økonomi

Penge er altid et tema på møder i de Danske Sømands og Udlandskirker, men i denne tid er det en ekstra stor udfordring at få budgetterne til at hænge sammen, fortæller udlandsprovst og generalsekretær Selma Ravn.

Som eksempel nævner hun den årlige julebasar, der normalt indbringer kirkerne et større beløb. Alene i Paris lå fortjenesten på julebasaren sidste år 450.000 kroner under året før. Fortjenesten dækkede førhen halvdelen af årets budget. På grund af corona gik mange julebasarer online, men indbragte slet ikke samme beløb som normalt.

- De danske sømands- og udlandskirker får ikke kirkeskat, men er helt afhængige af at få penge fra fællesspisninger, vielser og andre arrangementer, men det har vi ikke kunnet afholde det seneste år. Når alt bliver aflyst, er det svært at tjene penge, siger Selma Ravn.

I denne tid ankommer udlands- og sømandskirkernes regnskaber til udlandsprovsten i København. Hun er bekymret for økonomien, men understreger, at kirkerne har årelang erfaring i overlevelse og bliver båret af hårdtarbejdende ildsjæle:

- Vi oplever, at behovet for vores tilstedeværelse er stort i udlandet, og vi vil arbejde på fortsat at være synlige, siger Selma Ravn.

Fakta

Danske sømands- og udlandskirker

Danske Sømands- og Udlandskirker er en privat, kirkelig organisation, forkortet DSUK. Organisationen fungerer som folkekirkens forlængede arm i udlandet og har for tiden ansatte 48 steder i verden. Alle præster er underlagt tilsyn af en dansk biskop.

 

DSUK har seks overordnede arbejdsområder: kirke, kultur, fællesskab, beredskab, søfart og unge.

Mere end 1.000 danske menighedsråd er medlem af DSUK og understøtter dermed de danskere, som bor eller opholder sig udenfor landets grænser.

 

Arbejdet finansieres overvejende af et tilskud på finansloven, private donationer og støtte fra den danske, maritime branche.