Nyheder
Nyheder

Debattører: Vigtigt at bevare håbet for klimaet

Vi skal fortælle historien om, at det ikke er for sent at løse klimaudfordringerne, lyder budskabet fra debatpanelet, som har diskuteret betydningen af at tale med håb om klimaomstillingen.

Debattørerne er enige om vigtigheden af at bevare troen på, at vi kan løse klimaudfordringerne. Fra venstre journalist og ordstyrer Gertrud Højlund, sognepræst Mikkel Wold, højskolelærer Camilla Bøgelund, borgmester Hans Østergaard, journalist Cathrine Gyldensted og generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Quist-Sørensen.

Nanna Rønnov Johansen

- Der er fare for, at det håb og de forventninger, vi har til en løsning på klimaudfordringerne, bliver forvandlet til en håbløshed ved tanken om, hvor store perspektiverne er, hvor meget det vil kræve af os, og hvor stor en omstilling det egentlig er, vi skal igennem.

Med de ord lagde journalist og ordstyrer Gertrud Højlund op til debatten om FN’s verdensmål, som folkekirken havde arrangeret på Folkemødet. Ifølge hende klinger det godt med kirkens arbejde, der også handler om at holde håbet ved lige og holde det i live hos folk.

Sognepræst Mikkel Wolds forklarer håb med, at det er, når man bliver ved med at kæmpe og ikke giver op, selvom odds siger, at det ser håbløst ud. Hans erfaring er, at det kan gå helt galt, hvis et menneske mister håbet.

- Uanset om det er fra præstens eller psykologens bord, så tror jeg egentlig, at erfaringen er den samme. Nemlig at den, der ikke håber, må dø. Sådan er det. Man kan se i ekstreme situationer, at hvis man tager håbet fra folk, så dør de, siger Mikkel Wold.

LÆS MERE: Glimt fra Folkemødet 2019

Konstruktive historier giver håb

Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Quist-Sørensen ser nød og elendighed i sit arbejde i udviklingslandene, men ikke håbløshed. De mennesker, hun møder, som er hårdt ramt af klimaforandringer, har håb og lyst til at handle.

- Noget, vi gør meget ud af i Folkekirkens Nødhjælp, er at sige, der er et problem, men vi skal også anvise løsninger. Vi skal ikke lave kampagner, som kun viser håbløshed. Vi vil gerne vise glade børn, ressourcestærke flygtninge, og vi vil gerne anvise måder på, hvordan vi kan hjælpe dem, siger Birgitte Quist-Sørensen.

Hun er også bestyrelsesformand for mediet Verdens Bedste Nyheder, der laver konstruktiv journalistik. Det handler om, at man også fortæller om løsningsmuligheder, og ikke kun kredser om problemerne. Målet er at fortælle, at der er noget godt, som vi også kan lære af, og det kan sprede håb.

- Det starter alt sammen ved de spørgsmål, vi stiller. Skal vi kun kigge på sygdomsversionen? Eller skulle vi kigge på, hvad der kan lade sig gøre, hvor folk kan blive enige eller hvor fremskridtet ligger, siger Cathrine Gyldensted, som er journalist og forsker i konstruktiv journalistik.

LÆS MERE: Folkekirken lægger stemmer til debatten

Håb skaber handling

For borgmester Hans Østergaard er det vigtigt at bevare håbet. Hans kommune har et mål om at blive selvforsynende med vedvarende energi inden udgangen af 2020. Det er ikke alle, der synes, det er lige sjovt at bo relativt tæt på en vindmølle eller et stort solcelleanlæg, så ifølge ham kræver det hår på brystet at gennemføre planerne.

- Vi er allesammen bevidste om, at vi har nogle udfordringer, vi skal have løst, men det er også vigtigt, at vi ikke fortæller historien om, at det er for sent. Jeg mener fortsat, at vi kan nå det, og det skal vi selvfølgelig tro og håbe på, at vi også kan, fortæller borgmesteren for Ringkøbing-Skjern kommune.

Højskolelærer Camilla Bøgelunds generation er udpeget som den sidste, der kan bremse klimaforandringerne, og hun ser ikke håbløshed blandt de unge, men handling. Hun kender mange, som har skåret ned på deres kødforbrug og overvejer rejse på ferie med tog i stedet for fly.

- Vi har unge, der ser sig selv som globale verdensborgere og er klar til at tage den her udfordring. Og nu fik vi så en klimabevægelse, der virkelig blomstrede op her i foråret og tændte ilden i alle de mennesker, som har gået og tænkt, jeg vil gerne gøre noget, og pludselig havde de nogle at gøre det sammen med. Og det tror jeg, har været det allervigtigste, fortæller Camilla Bøgelund.

LÆS MERE: Folkekirken diskuterer FN’s verdensmål

Fakta

Om verdensmålene

De 17 verdensmål blev vedtaget af FN's generalforsamling i 2015. De skal fungere som en rettesnor frem mod 2030 for hele verdenssamfundet i forhold til at skabe en bæredygtig udvikling på forskellige planer, både lokalt og globalt.

 

Du kan læse mere om verdensmålene her.