Nyheder
Nyheder

Den russisk-ortodokse kirkes plads i det internationale fællesskab til debat

Kirkernes Verdensråd vælger trods kritik dialogens vej i det arbejde for fred, forsoning og fællesskab mellem kristne, som organisationen blev dannet til efter Anden Verdenskrig. En samtale, som ifølge biskop Peter Birch, også er blevet vigtigt i lokale danske kirker. Han har de sidste to uger deltaget i Kirkernes Verdensråds generalforsamling i Karlsruhe.

Ærkebiskop Yevstratiy fra Ukraine taler ved Kirkernes Verdensråds generalforsamling i Karlsruhe, Tyskland. Foto: Albin Hillert, WCC.

Af Peter Birch, biskop over Helsingør Stift

Som luthersk biskop fra Danmark kan jeg godt føle mig lidt ’underdressed’ her i Karlsruhe. Der er farverige dragter, kulørte bånd, fantasifulde hovedbeklædninger og et utal af variationer af kors. Bredden markeres også i de daglige ’morning prayers’ og gudstjenester tilrettelagt af repræsentanter for de forskellige kirkelige traditioner. Her er ortodokse liturgier, lutherske salmer, prædikener på arabisk, bøn på indonesisk og afrikanske lovsange, hvor alle skal op og stå og hvor de klerikale former smelter sammen i en lovprisning af Gud.

Den russisk-ortodokse kirke og Ukraine

Ruslands invasion af Ukraine har også fyldt meget her på generalforsamlingen.

Den russisk-ortodokse kirke er en af de store medlemskirker, mens de ukrainsk-ortodokse kirker først nu er ved at søge optagelse og derfor har været med som gæster. Ledelsen af Kirkernes Verdensråd har op til generalforsamlingen arbejdet hårdt på at få både russere og ukrainere med til Karlsruhe og dermed sikre en fortsat dialog. Den linje har betydet, at man farer med lempe, når det gælder kirkernes syn på Ruslands aggression i Ukraine.

Den fungerende generalsekretær, Ioan Sauca, lagde i sin tale vægt på, at Kirkernes Verdensråd er afgørende, når kirkerne skal udtrykke deres forbundethed og fællesskab. Eller sagt anderledes: Det vigtigste er at holde kanalerne åbne for dialogen – fx. i konfliktområder som Rusland-Ukraine.

Kritik fra Tysklands præsident

Den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier, der talte til deltagerne ved generalforsamlingens åbning, var mindre diplomatisk.

”Den russisk-ortodokse kirkeledelse fører i øjeblikket deres medlemmer og deres kirke ned ad en farlig og blasfemisk vej, der modsiger alt, hvad de tror på,” lød det fra forbundspræsidenten, som også lagde afstand til den officielle linje i Kirkernes Verdensråd:

”Igen og igen kaldes der på kristne som brobyggere. Men en bro kan ikke bygges op fra den ene side, hvis man fra den anden side nedbryder de søjler, der skal bære den. Dialog er ikke et mål i sig selv. Dialog skal kaste lys over det, der sker. Dialog må bringe lys over uretfærdighed, må identificere ofre og aggressorer – og deres medløbere. Dialog, der begrænser sig til fromme ønsker og vage generaliseringer, kan i værste fald blive en platform for propaganda. Enhver kristen, der har sin tro, sin fornuft og forstand i behold, kan ikke se Guds vilje i det her.”

Forbundspræsidentens tale var en sten i skoen for ledelsen i Kirkernes Verdensråd – og en rød klud for den russisk-ortodokse kirkes delegation. Lederen af delegationen, Metropolit Antony af Moskva, mente i en udtalelse til Vatican News, at Steinmeier ’overser Moskva-patriarkatets humanitære indsats i Ukraine’ og at hans tale var ’et umodent politisk forsøg på at lægge pres på den ældste kirkesammenslutning og stille spørgsmålstegn ved Kirkernes Verdensråd som fredsskaber og politisk neutral.’ Metropolitten appellerede til, at Kirkernes Verdensråd fortsat ser sig som ’en uafhængig platform for dialog’.

Kirkernes Verdensråd er blevet mere relevant for danskere

Det er i det hele taget interessant at høre, hvilke spørgsmål repræsentanterne fra udlandets kristne kirker er optaget af. Fx har jeg talt med en kinesisk teolog, der arbejder på at oversætte Grundtvig til kinesisk, og en ung biskop fra Sydsudan, som fortalte om voldsomme problemer med tørke i hjemlandet, fordi store dæmningsprojekter ændrer Nilens forløb.

Det er i de samtaler, man som dansker får øjnene op for, hvor forskellige vilkår kristentro folder sig ud i.

Folkekirkens delegation ved Kirkernes Verdensråds generalforsamling bestod af Maria Munkholt Christensen, Anne Hjul Johannesen, Gertrud Thomsen og Peter Birch.
 Anne Hjul Johannesen blev på generalforsamling valgt til Kirkernes Verdensråds centralkomite. Foto: Privatfoto.

Samtalen med andre kristne er ikke længere noget, der alene hører hjemme i internationale sammenhænge, fjernt fra en dansk sognekirkelig hverdag. Økumeni (fællesskab mellem kristne kirker, red.) er flyttet ind i de fleste danske sogne, hvor fx. ukrainere, østeuropæere og kristne fra Afrika i dag er en del af det danske samfund.

Kirkernes Verdensråd er også et vigtigt forum, hvor vi bliver klogere på det, der optager kirkerne rundt om i verden. Fx klimaforandringer, behovet for en mere bæredygtig udvikling og kvinders rettigheder.

Med mig fra Karlsruhe tager jeg mødet med mennesker og deres fortællinger om liv og tro.

Vi kan lære af, spejle os i og dele oplevelsen af, at der bag alle kirkelige traditioner er et fællesskab, der aldrig når til enighed, men er formet af en fælles tro, der udtrykker sig i liturgi, musik, teologi.

LÆS MERE: Fem internationale fællesskaber, som folkekirken er medlem af.

Fra Danmark deltog foruden folkekirken repræsentanter fra Danske Kirkers Råd, Baptistkirken, Metodistkirken, Brødremenigheden og Folkekirkens Nødhjælp. 

Fakta

OM KIRKERNES VERDENSRÅD

  • Kirkernes Verdensråd opstod i ruinerne efter 2. verdenskrigs ødelæggelser som et forum for kirkernes indbyrdes dialog, men også for at koordinere det kirkelige bidrag til genopbygning af kirker og samfund efter krigens ødelæggelser. Kirkernes Verdensråd omfatter den dag i dag både programmer, der handler om teologi, gudstjeneste og kirkeligt fællesskab, men også programmer, der arbejder med konkrete indsatser i nogle af verdens konfliktområder.
     
  • Generalforsamlingen er Kirkernes Verdensråds øverste myndighed. Her vælges medlemmerne til den 150-personer store centralkomite, der sammen med sekretariatet i Geneve styrer Kirkernes Verdensråd mellem generalforsamlingerne, der holdes hvert 7. år.
     
  • Kirkernes Verdensråd tæller 352 medlemskirker, der spænder over alt fra små regionale kirkesamfund til store historiske kirker som de anglikanske, de lutherske, ortodokse og enkelte pinsekirker. Den katolske kirke er ikke medlem, men deltager som observatør i generalforsamlingen.