Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Døde digtere giver gudstjeneste liv

'Døde poeters klub' kalder Hørsholm Kirke deres lyrikgudstjenester, som kirkegængerne strømmer til. De er sultne på det kristne budskab, men føler sig ikke hjemme i højmessens ritualer, mener præst Le Klint.

'Døde poeters klub' er det overordnede tema for lyrikgudstjenesterne i Hørsholm Kirke. Et af klubbens medlemmer er punkpoeten Michael Strunge.

Af Malene Bjerre

Vor guddom er kærlighed -
nu og altid båret imellem os
Ritualet er kroppenes leg under nattens bløde tæppe
eller stilheden, simpelt hen,
mellem øjnene over bordet
når du skriver og jeg tegner
- eller i enighed over en flaske vin,
på tilbud i supermarkedet.

Begge er vi hedninge med dages mellemrum
Jeg bliver en krævende engel
og du lader din indre djævel bryde ud.

Michael Strunges digt 'Helligt helligt' læses højt i kor af de omkring 150 kirkegængere, der er mødt op til lyrikgudstjenesten i Hørsholm Kirke. Fire søndag eftermiddage i januar-februar holdes der gudstjeneste under temaet 'Døde poeters klub', og denne søndag er de døde digtere den finsk-svenske Edith Södergran, eksbeatlen John Lennon og vores hjemlige punkpoet Michael Strunge. Fælles for de tre er, at de skrev om den svære men helende kærlighed i deres digte.

- Og det er med digte ligesom med kærlighed, siger præsten, Helle Wilsted Uglebjerg, der står for dagens gudstjeneste. Det er nødvendigt at træde et skridt tilbage og give den elskede eller digtet plads. Og gennem gudstjenesten bliver der givet god plads til en tur rundt om teksterne fra de tre digtere: De bliver sunget, læst højt i kor, sat i melodi af en komponist, spillet på cd og udlagt af præsten.

Facebookfølgernes gudstjeneste

Det er tredje gang, Hørsholm Kirke eksperimenterer med denne type gudstjeneste, hvor det kristne budskab kommer til udtryk på mere folkelig vis, fortæller sognepræst i Hørsholm Kirke Le Klint. Men aldrig før har det haft så stor appel. Da den døde poet sidste søndag var Kim Larsen, var der så mange, der gerne ville deltage, at der ikke var plads til alle, og nogle måtte gå skuffede hjem.

Hun mener, at det er kirkens Facebookside med over 1200 følgere, der gør udslaget. 

- Vi kan se, at det er andre mennesker, der sidder i kirken, end det er til højmessen, siger hun. Folk oplever tilsyneladende, at det her er noget, de gerne vil køre langt efter, ligesom de gør til en koncert eller et foredrag. I søndags så jeg både folk fra Gentofte og Humlebæk på bænkene. 

Derfor mener hun heller ikke, at tilbuddet konkurrer med højmessen søndag formiddag. 

- Det gjorde det måske de første år, hvor de faste kirkegængere spredte sig ud på de to søndagsgudstjenester. Men nu ser vi tydeligt, at det er Facebookbrugerne, der kommer.

Sult efter budskabet

Hun oplever, at der er et stort behov for gudstjenester, der arbejder med andre former. 

- Folk er virkelig sultne på det kristne budskab; det oplever jeg klart. De føler sig bare ikke hjemme i den stramme højmesse; de bliver helt nervøse for, om de kan finde ud af at rejse sig op på de rigtige tidspunkter. Men efter en temagudstjeneste kommer de og siger: ’Tænk, har Kim Larsen sagt det om Helligånden’ eller ’Jeg blev så rørt, at jeg fik tårer i øjnene.’ Temagudstjenesterne når nogle andre grupper og gør kirken til en folkekirke, slutter Le Klint.