Feltpræst i Letland: "Der er en anden alvor blandt soldaterne nu"

Asger Jørgensen

- En soldat spurgte mig forleden ”Kan Gud tilgive mig, hvis jeg slår ihjel?”, siger Nina Dyrhoff over en telefon fra den danske lejr i Letland.

Hun er feltpræst for de danske soldater, der er udsendt til NATOs styrker i Baltikum. For når danske soldater bliver sendt ud i verden, vil Forsvaret have en feltpræst med. I den rolle møder Nina Dyrhoff hver dag soldaterne og deres inderste tanker. Lige fra problemer på hjemmefronten til samvittighedskvaler og frygt.

- Hvad svarer man på sådan et spørgsmål? Den skal man lige tænke godt over. For det er tydeligvis noget, der betyder noget for den her unge mand, siger hun. Hvad hun svarede ham, kan du læse til sidst i artiklen.

Alvoren er til at tage og føle på

Når vi den 5. september hejser flaget for Danmarks udsendte, er det også Forsvarets enheder i Letland, der flages for. En af dem er Nina Dyrhoff, der har været udsendt som feltpræst til Baltikum før. Senest til de danske styrker i Estland i 2020. Det var før Ruslands angreb på Ukraine i 2022, og hun kan mærke, at situationen er mere alvorlig i dag end for fem år siden. I dag står de russiske tropper kun 200 km væk.

- Jeg kan mærke en forskel, hvor det dengang mest handlede om at være synligt tilstede herovre. Der er en anden alvor blandt soldaterne nu. Der er selvfølgeligt fredeligt i lejren, men udenfor er vi på vagt, siger Nina Dyrhoff. 

- En soldat sagde til mig, at "hvis russerne kommer, så er vi fucked". Det fylder i hovederne på dem, at russerne ikke står langt væk, siger hun.

Derfor er en vigtig del af hendes arbejde, at soldaterne ved, at de kan tale fortroligt med hende om alt.

- Det handler for mig om at være synlig i hele lejren, så der ikke bliver en barriere ved at skulle banke på hos mig. Man kommer ikke lige forbi mit kontor og spørger, hvad Gud synes om ens job. Snakkene om moralske kvaler opstår lettere på en gåtur eller over en kop kaffe, siger hun.

LÆS OGSÅ: Feltpræstens opgaver

Når soldaterne har ondt i livet, er feltpræsten der til at tage en fortrolig samtale, hvor begreber som forsoning og tilgivelse ofte fylder meget. Derfor gør Nina Dyrhoff også meget ud af at besøge soldaterne på deres øvelser. Forleden var hun på besøg hos en kampvognsenhed, der havde slået lejr i en lettisk skov. Afskåret fra telefoner og internet på øvelsen er besøget af feltpræsten et velkomment afbræk.

- De vil også vide, hvordan det går i Superligaen, om Vingegaard vandt i går og hvordan vejret er i Danmark. Kort sagt søger de et glimt af en almindelig virkelighed, så den slags ting har jeg forberedt, når jeg kommer på besøg, siger Nina Dyrhoff.

For i en lettisk skov betyder det glimt af normalitet meget for de udsendte. Både for den enkelte soldat, men også for de danske styrker som helhed. Det fortæller Thomas H. Beck, der er provst for hærens feltpræster.

- Vi arbejder med ånd på en lidt anderledes måde end ellers i folkekirken. Her hænger ånd sammen med at indgyde mod, livsvilje og styrke, så soldaterne er klar til at udføre deres opgaver, der kan være barske, siger han.

LÆS OGSÅ: Da Lasses verden gik i stykker, sagde feltpræsten noget, som Lasse stadig lever efter i dag

Thomas H. Beck har selv været udsendt som feltpræst flere gange til blandt andet Afghanistan og ved, hvor vigtigt det er for soldaterne at have en åndelig og mental hånd, der kan gribe dem, når alvoren presser på.

- Vi kommer ikke udenom, at vi er der for at genopbygge livsviljen hos en soldat, der hænger i bremsen, siger hærprovsten.

Gudstjenesten er et omdrejningspunkt for soldaterne

Hver søndag er der gudstjeneste i den danske lejr. De færreste af soldaterne er faste kirkegængere hjemme i Danmark, men i Letland er feltkirken fuld. Her er gudstjenesten et tiltrængt åndehul i en presset og monoton hverdag.

- En soldat fortalte mig forleden, at gudstjenesten er med til at markere, at der er gået en uge, for alle hans dage ligner hinanden. Så han er glad, når det viser sig at være søndag og der er gudstjeneste. Jeg kan håbe, at gudstjenesten giver mod og håb til at fortsætte deres arbejde, siger Nina Dyrhoff.

Selvom soldaterne ikke er på øvelse hele tiden, er de altid på arbejde, når de er udsendt. Derfor bliver gudstjenesten et time-out fra tanker om arbejde og hvad der ellers fylder.

- Det bliver lige en halv time, hvor de bare får lov til at sidde og tømme deres tanker. I gudstjenesten skal man ikke præstere, man skal bare være til stede, siger Nina Dyrhoff.

Tro på tilgivelsen

Og så vender vi tilbage til, hvad Nina Dyrhoff svarede soldaten, der spurgte, om Gud kunne tilgive, hvis han slår ihjel i krig.

- Jeg sagde, at ingen kan vide, hvilken side Gud er på. Som udsendt soldat må man tro på, at tilgivelsen er der. Gud ved godt, at vi ikke kan leve som perfekte mennesker.