Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Folkekirken får ny minister

Venstres Morten Dahlin bliver minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.

Kirkeminister Morten Dahlin (V)

Morten Dahlin fra venstre bliver ny kirkeminister.

Statsministeriet har nu præsenteret sin ministerrokade, og det bliver den 34-årige venstrepolitiker Morten Dahlin, som overtager posten som minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde. 

Morten Dahlin har hidtil været politisk ordfører for Venstre, men overtager nu alle Louise Schack Elholms (V) poster.

Louise Schack Elholm udtræder af regeringen, men fortsætter som folketingsmedlem. 

Morten Dahlin udtaler i en pressemeddelelse fra Kirkeministeriet, at han ser "frem til arbejdet med den danske folkekirke, så den fortsat kan være et samlende kulturelt holdepunkt."