Nyheder
Nyheder

Forandrede corona-krisen folkekirken?

I krisetider plejer kirken at udfylde en særlig plads i samfundet. Men folkekirken var lige så uforberedt på nedlukningen som resten af landet. Undersøgelse skal sætte den improviserede krisehåndtering under lup og klæde kirken på til fremtidens kriser.

Stoleafstand, håndsprit og online-gudstjenester. Folkekirkens Videnscenter indsamler erfaringer fra kirker og deltagere i hele landet. Arkivfoto: Henrik Dons Christensen

Karen Marie Sø Leth-Nissen

"Folkekirken og corona - 100 dage, der forandrede folkekirken?" er titlen på den landdækkende undersøgelse, Folkekirkens Videnscenter (FUV) gennemfører de kommende måneder. Den skal opsamle viden og erfaringer fra krisen, der for første gang i historien lukkede kirkerne for gudstjenester og arrangementer i flere måneder.

- Folkekirken har vist sig fra helt nye sider under corona-krisen, og det er blandt de erfaringer, vi samler ind nu, så hele folkekirken kan lære af dem, siger Birgitte Graakjær Hjort, leder af Videnscentret, og fortsætter:

- Lige nu har vi brug for at høre fra alle, som satte nye aktiviteter og tiltag i gang, eller som var med til dem. Fik du besøg eller telefonopkald fra din præst eller andre fra den lokale kirke? Var du på kirkegården til fællessang med afstand? Eller havde du en anden oplevelse relateret til folkekirken, som du synes, skal med i vores materiale? Vi i Videnscentret opfordrer alle til at skrive til os på mailen, så vi får samlet så meget materiale som muligt ind om folkekirken under corona-krisen.

LÆS OGSÅ: Sådan kan du bruge din (delvist åbne) kirke

Online-gudstjenester blev et kæmpe eksperiment

Selvom kirkerne var lukkede under corona-krisen, blev der alligevel holdt gudstjenester, da mange valgte at producere online-gudstjenester. Det bliver et andet fokuspunkt i undersøgelsen.

- Det var helt specielt, at så mange præster og sogne kastede sig ud i online-gudstjenester, -andagter og -hilsner til den lokale menighed. Mange havde aldrig prøvet det før, men tog mod til sig og prøvede det af. Det kan vi alle lære mere af, og vi har derfor også samlet online-gudstjenester ind for tre udvalgte søndage, nemlig én i begyndelsen af nedlukningen, én i midten og én i slutningen, siger Birgitte Graakjær Hjort. 

Spørgsmålet er med andre ord, om de mange nye tiltag nåede frem til de mennesker, som havde brug for deres kirke og præst. Hvor mange så online-gudstjenester og videohilsner fra præsten? Hvilke nye måder at forkynde, skabe fællesskab og støtte mennesker på gav mening og lykkedes godt? 

Lige nu har projektet data om ca. 165 online-gudstjenester. Men der er brug for flere, så derfor er der også en særlig opfordring til at bidrage med links til online-gudstjenester fra de tre udvalgte søndage. På FUV’s hjemmeside kan man downloade den nuværende oversigt og se, om de gudstjenester, man selv var med til at lave, er kommet med. På den måde kan hele folkekirken være med til at kvalificere materialet og sikre, at det bliver så dækkende som muligt. De konkrete datoer er 15. marts, 12. april og 10. maj.

Undersøgelsen er finansieret af Folkekirkens Fællesfond og vil resultere i en rapport ”100 dage, der forandrede folkekirken?” der udkommer til oktober.

Læs mere om undersøgelsen her 

Bidrag med dine erfaringer

FUV opfordrer alle medarbejdere, menighedsrådsmedlemmer og mennesker, der har deltaget i kirkernes tilbud under corona-krisen, til at sende erfaringer og materialer til fuvcoronaprojekt@km.dk.

Centeret har brug for dit navn og sted, så de kan tage kontakt og få flere oplysninger.

FUV offentliggør ikke dit eller andres navne uden samtykke.

Fakta om undersøgelsen

"100 dage, der forandrede folkekirken?"

Projektet forholder sig til de 100 dage fra 26. februar 2020, hvor den første dansker blev meldt corona-smittet, og til langt hen i genåbningsfasen, nemlig indtil 4. juni 2020.

Projektet falder i tre faser:

  • Dataindsamling (maj-august 2020)
  • Analyse (august-september 2020)
  • Afrapportering (oktober 2020).

 

Dataindsamling

I arbejdet med dataindsamling benytter vi mange forskellige datakilder og indsamlingsmetoder. Det gør vi for at kunne indfange så mange nuancer og perspektiver som muligt. Vi arbejder både med kvalitative og kvantitative data, af forskellige typer:

  • Interviews. I tre geografisk og demografisk forskellige sogne (storby, købstad, landsogn), som har haft et betydeligt antal begravelser, et større antal konfirmander samt en tydelig tilstedeværelse på sociale medier under corona-krisen, foretager vi interviews med menighedsrådsformand, præst/er, medarbejderrepræsentant. Desuden pårørende til begravelser, evt. bedemand. Vi interviewer provst og evt. provstiudvalgsmedlem, biskop og evt. stiftskontorchef. Desuden interviewer vi medlemmer af folkekirkens task force under corona-krisen.
  • Facebook. Vi indsamler aktivitetsdata for udvalgte sognes facebooksider.
  • Kilder fra presse, lovstof, sociale medier mm. til en kildesamling med fokus på folkekirken under corona-krisen, og bearbejder dem til en 100 dages tidslinje for udviklingen.
  • Data for gudstjenesteaktivitet fra sogn.dk.
  • Prædikener fra tre udvalgte søndage.
  • Online-gudstjenester fra tre udvalgte søndage. Vi indsamler fra nettet alle de online-gudstjenester, vi kan finde, og opfordrer hele folkekirken til at bidrage.
  • Officielle dokumenter af relevans for folkekirken.
  • Twitterdata af relevans for folkekirkens rolle.
  • Åben indsamling af data om både digitale og ikke-digitale gudstjenester og aktiviteter. Vi inviterer hele folkekirken til at bidrage med erfaringer og oplevelser under corona-krisen.

 

Tværgående analyser

Når dataindsamlingen er afsluttet, gennemfører projektteamet fire tværgående analyser:

1. Folkekirken som organisation i en krisetid

2. Forkyndelse og kirkelige aktiviteter udlagt digitalt i en krisetid

3. Teologi i en krisetid

4. Befolkningens oplevelse af folkekirken under krisen