Nyheder
Nyheder

Gravsteder spejler vores kultur

I dag ser vi flere gravsten med unikke inskriptioner og anden pynt. Det vidner om, at gravkulturen følger samfundets udvikling, siger eksperter

Siden årtusindeskiftet er det blevet mere almindeligt at gøre udsmykningen af et gravsted personlig

Jens From Lyng

Hvis man vil forstå, hvordan et samfund har ændret sig med tiden, bør man begynde med at gå en tur på kirkegården. Hvad der står på vore gravsten, og hvordan gravstederne i øvrigt ser ud, fortæller nemlig meget om, hvad det er for en tid, vi lever i.

Det mener Michael Hviid Jacobsen, som er professor i sociologi og forsker i begravelseskultur ved Aalborg Universitet. Og skal man tro på hans teori, vidner de gravsten, vi sætter op i dag, om et samfund af mennesker, der vil skille sig ud fra mængden.

- Der er næppe nogen tvivl om, at individualiseringstendensen også har bidt sig fast i begravelseskulturen, hvilket afspejler sig i stadig flere gravsteders udsmykning og udseende, siger Michael Hviid Jacobsen.

Gravsteder bliver mere personlige

Med det mener han, at et gravsted i dag i får et mere personligt præg end tidligere. Det kan være en særlig inskription eller et billede på gravstenen. Eller en anden udsmykning, der fortæller noget om den person, som ligger der.

SE OGSÅ: Temaside om allehelgen

- Vi ønsker, at vores ritualer i stigende grad skal afspejle vores opfattelse af, hvem vi selv er, snarere end blot være udtryk for tradition og konventionel symbolik. Vi ønsker med andre ord, at ritualer er en levende del af mindet om os selv og vores kære, selv når vi ikke er her længere, siger Michael Hviid Jacobsen.

Samme tendens har Elof Westergaard bemærket. Udover at være biskop i Ribe Stift, er han formand for Foreningen for Kirkegårdskultur.

Kirkegårdskulturen forandrer sig hele tiden

Ifølge ham er tendenserne et resultat af en udvikling, der sker på kirkegården hele tiden. I det 1800-tallets sidste halvdel blev det normalt, at gravstedet skulle afspejle, hvad det var for et menneske, der lå begravet. Derfor var det ofte personlige gravsten med unikke budskaber. 

I løbet af 1900-tallet, og især i den sidste halvdel af århundredet, blev det dog umoderne, siger Elof Westergaard. Nu var man enige om, at alle i døden var lige. Derfor skulle gravstenen helst være så enkelt som muligt. For hvad betød det, om der stod skomager eller direktør på stenen, når man alligevel lå begravet under den?

SE OGSÅ: Allehelgen er en genopdaget højtid

I dag begynder vi så småt at se mere personlige grave igen. Og det er godt, synes Elof Westergaard:

- Jeg ville ønske, at flere fik en mere personlig gravsten. Det er helt fint, at vores kirkegårde afspejler, at vi lever i en individualiseret tid. Og så er det jo interessant at gå rundt og se gravsten, der fortæller forskellige historier, siger han.

Religiøse budskaber er stadig sjældne

Elof Westergaard har allerede selv taget stilling til, hvad der skal stå på den sten, han skal dele med sin kone, når de er døde. Der skal stå ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet blev kød”, hvilket er en sammenskrivning af de indledende vers i Johannesevangeliet.

Siden 1960’erne har det ganske vist været mindre populært med religiøse budskaber på stenene. Men sådan burde det ikke være, siger Elof Westergaard.

SE OGSÅ: Flere danskere finder vej til kirkens sorggrupper

- De smukkeste gravsten, er dem der giver håb til de levende mennesker, der går på en kirkegård og bliver mindet om mere og andet end livets skrøbelighed, siger han.

Og måske får biskoppen sin vilje, når gravkulturen engang i fremtiden igen har forandret sig. Det forudser Michael Hviid Jacobsen fra Aalborg Universitet.

- Det er udelukkende gætværk. Men jeg forestiller mig og tror på, at vi meget vel i de kommende år atter vil kunne opleve, at mennesker søger tilbage mod nogle kollektive referencerammer og fælles værdier og symboler, der kan give mening netop i døden. Det kunne meget vel være nogle, som kunne stamme fra vores kristne kulturarv, som de seneste årtiers sekulariserings- og individualiseringsbølger har haft et vist held til at udhule, siger han.