Nyheder
Nyheder

Hvor går grænsen for præsters ytringsfrihed?

Præster i folkekirken har ytringsfrihed. Faktisk har de ytringspligt. Men friheden har grænser, forklarer professor i religionsret. Det skyldes dels, at præster er offentligt ansatte – og dels en gammel lov fra 1683.

Der er tradition for, at præster i både prædikener og i øvrigt virke sætter det kristne budskab ind i en samfundsmæssig aktuel kontekst. Og her kan det blive en balancegang at have ytringspligt.

Hvor politiske må præster være? Hvad må de udtale sig om? Det har gennem tiderne ofte været til debat, og senest er spørgsmålet atter blevet aktuelt, efter sognepræst i Svanninge Sogn, Therese Strand Kudajewski, har været til samtale hos biskoppen i Fyns Stift efter at have ytret sig kritisk om corona-vaccinen.

Så hvor går grænsen for, hvad præster må ytre sig om? Vi har spurgt professor i religionsret, Lisbet Christoffersen, der er ansat ved Roskilde Universitet. Og svaret er - som så meget andet her i livet - ikke sort-hvidt.

Ældgammel lov i spil

Som præst har man nemlig både ytringsfrihed og ytringspligt. Det vil sige, at præster har pligt til at forkynde evangeliet ved gudstjenester, kirkelige handlinger, konfirmationsundervisning, i kirkeblade mv. Det er simpelthen en del af jobbet. Og det giver dem en umiddelbar ytringsfrihed, som vi plejer at kalde forkyndelsesfrihed.

Samtidig er der tradition for, at præster i både prædikener og i øvrigt virke sætter det kristne budskab ind i en samfundsmæssig aktuel kontekst. Og det er her, det kan blive en balancegang at have ytringspligt, forklarer Lisbet Christoffersen.

- Præsternes ytringspligt i forhold til evangeliet er også en ytringsfrihed. Men netop fordi præstegerningen betyder, at man bliver sat op på et podie, hvor man skal ytre sig, er der rammer for, hvad man må sige. Den indlysende ramme er, at man ikke må bruge sin position på podiet til at nedgøre andre eller skælde andre ud. Dette ville jo i så fald være i Guds navn. I loven står, at præsterne skal holde sig til at 'straffe synden i almindelighed'. De må ikke ’røre nogen ved navn’, det vil sige ikke hænge nogen ud ved navn. Det er det, der er pointen, siger hun.

Loven, Lisbet Christoffersen refererer til, er Danske Lov fra 1683. Altså en ældgammel lov, som ikke desto mindre stadig er gældende. Og som i nyere tid gentagne gange har været i spil i sager, hvor præster har fået en påtale for at være for ’politiske’.

Fakta

Læs teksten fra Danske Lov

Af Danske Lov fra 1683, 2-4-9, fremgår det, at præsterne skal ”holde sig fra allehaande Skienden og Forhaanelse, saa at de ingen røre ved Navn: Alleeniste skulle de straffe Synden i Almindelighed, og saadant, som de have hørt og vide forvist. Hvad de ej have sandfærdeligen hørt tale om, det skulle de tie, og i Særdelished skulle de vare sig, at de intet af deris privat Affecter, eller Had, paa det Hellige Stæd tale og fremføre, og saaledis sig selv hævne.”

Ingen private holdninger i præstekjole 

Det er imidlertid ikke kun den 339 år gamle lovtekst, der sætter rammerne for, hvad præster må og ikke må sige. Den anden centrale faktor er, at præster er offentligt ansatte. Alle offentligt ansatte har ytringsfrihed, men det er afgørende, at man gør det klart, at man udtaler sig på vegne af sig selv om privatperson – og ikke på vegne af den organisation, hvor man er ansat.

Som præst må man altså ikke repræsentere kirken på en måde, som kirken ikke vil præsenteres på. Og også her er det en balancegang, siger Lisbet Christoffersen.

- Det er vanskeligt for præster, netop fordi præsteembedet handler om at gøre evangeliet relevant. Mange præster siger også ’Jamen, jeg er jo præst hele tiden’, men det centrale er, at man ikke må placere sig selv i en position, så ens holdning kan tolkes som folkekirkens, siger hun.

- Der er helt oplagt ting, som folkekirken ikke har en mening om, så præsten må ikke få det til at se ud som om, at hans eller hendes holdning er folkekirkens holdning. Derfor går det ikke at stille sig op i præstekjole foran kirken og tale som privatperson. Her efterlader man indtryk af, at man taler på kirkens vegne.

LÆS MERE: Hvad mener folkekirken om...

En digital glidebane

I den virkelige verden er det et regelsæt, der er til at tage at føle på. Når vi bevæger os ind i den digitale verden, bliver det til gengæld straks mindre håndgribeligt. På sociale medier er profilen knyttet op på præsten som privatperson, men som modtager er det svært at afkode, om det er præsten eller privatpersonen, der taler.

- Udgangspunktet er, at vi på sociale medier udtaler os som privatperson. Det har ombudsmanden slået fast. Men det ændrer ikke på, at det er en glidebane. Man skal gøre det helt stjerneklart, at man her udtaler sig som privatperson, siger Lisbet Christoffersen.

Men selv om man gør dét klart, har man stadig ikke frit spil, når man stiller sig op på ølkassen på sociale medier. Der er nemlig også helt grundlæggende en grænse for, hvor groft man har lov at ytre sig, også selv om ytringerne kommer fra privatperson. Også det har ombudsmanden udviklet faste normer for. Så selv hvis man som præst sørger for hverken at bryde med Danske Lov eller reglerne for offentligt ansatte, er der fortsat grænser for, hvor groft man må udtale sig om andre.

'Man må være ekstremt politisk'

Til gengæld er der vide rammer for, hvor politisk præsten må være. Overholder man alt det ovenstående, er der rent juridisk intet til hinder for, at man som præst er politisk, fastslår Lisbet Christoffersen.

- Man må være ekstremt politisk som præst. Man må tage evangeliet og sætte det i relation til hverdagen, også selv om nogen måtte opfatte det som politik. Men man må ikke hænge nogen ud, siger hun.

Historisk set har præster haft en lang tradition for at være repræsenteret i folketinget. Traditionen går tilbage til teologen N.F.S. Grundtvig og biskop D.G. Monrads tid, og siden sognepræst Søren Keiser-Nielsen blev valgt ind for det Radikale Venstre i 1909, har faggruppen været præsenteret fast. Lige indtil folketingsvalget i 2019, hvor der for første gang i 100 år ikke længere sad en præst blandt de 179 medlemmer.

LÆS MERE: Når præsten stiller op som politiker

5 politiske præster gemmen tiden

  • I 1983 blev sognepræst i Lundehus Sogn på Østerbro, Birte Andersen, beskyldt for politisk misbrug af prædikestolen i det, der blev kendt som Lundehus-sagen. I sin prædiken juleaften sammenlignede den romerske fred, på det tidspunkt hvor Jesus blev født, med USA's fred – blandt andet med henvisning til Vietnamkrigen – som fred der byggede på "skjult kontrol, moralsk korruption og skjult vold". Daværende biskop Ole Bertelsen forsvarede sin sognepræst, og sagen drev over uden konsekvenser for Birte Andersen.
     
  • I midten af 1990’erne deltog sognepræst i Sønder Felding Sogn, Orla Villekjær, i demonstration mod abortlovgivning iført sin præstekjole. Det fik han en påtale af fra Kirkeministeriet efter en henvisning fra hans biskop Georg S. Geil. Påtalen blev indklaget for landsretten og endte altså i Højesteret, hvor Orla Villekjær ikke fik medhold.
     
  • I 1998 blev sognepræst i Mariager Sogn, Knud Erik Holck Lægsgaard, beskyldt for at blandet religion og politik fra prædikestolen. Han holdt en tv-transmitteret dødsmesse for Mariager Fjord efter flere års iltsvind. Flere end 200 mennesker skrev dengang under på en klage over sognepræsten. Klagen blev sendt til biskoppen i Aarhus Stift, Kjeld Holm, men det førte ikke til noget.
     
  • I 2006 fik sognepræst i Krogsbølle Sogn, Georg Klinting, en påtale af biskoppen for at misbruge prædikestolen juleaftensdag. Georg Klinting fortalte om to konkrete flygtningesager, hvor udlændinge var blevet udvist fra Danmark. Ifølge biskoppen var disse sager omtalt på en sådan måde "at man ikke kan være i tvivl om præstens egen holdning til de afgørelser, der er faldet i de konkrete sager. Denne brug af prædikestolen, som afsæt for et partsindlæg, er uforenelig med prædikestolens egentlige formål".
     
  • Den 7. januar 2022 var sognepræst i Svanninge Sogn, Therese Strand Kudajewski, til møde med biskop Tine Lindhardt forud for en coronaskeptisk demonstration i Odense, hvor sognepræsten skulle på talerstolen. Her blev det indskærpet, at Therese Strand Kudajewski ikke måtte tale ved demonstrationen som præst og repræsentant for folkekirken, men kun som privatperson. Therese Strand Kudajewski har tidligere ytret sig kritisk om corona-vaccinen og opfordret sine følgere til ikke at få flere vacciner.