Nyheder
Nyheder

Kirker fejrer befrielsen

Mange sætter traditionen tro lys i vinduerne om aftenen den 4. maj. Også for kirker er det vigtigt at markere befrielsesdagen og friheden.

Med flagrende faner, sange og gudstjenester fejrer kirker rundt om i landet den 4. maj Danmarks befrielse. 

Mia Leth Frisch Hviid

'Danmark er frit! Hvad vi har haabet på og bedt om gennem 5 Aar er sket.' Sådan indledte biskopperne deres hyrdebrev til landets præster efter befrielsen fra den tyske besættelsesmagt den 5. maj 1945. Taknemmeligheden over igen at kunne leve et liv i frihed er central i biskoppernes brev. Taknemmelighed og frihed er derfor også temaer for prædikenerne, når kirker rundt om i landet inviterer til friheds- og takkegudstjenester den 4. maj.  

Fejrer frihed med sang og eftertænksomhed

I Hjørring inviterer Sct. Hans kirke alle til at fejre Danmarks befrielse med kransenedlæggelse på kirkegården, en gudstjeneste og fællessange fra besættelses- og befrielsestiden. I Gug kirke i Aalborg kan man deltage i takkegudstjenesten, hvor man i både ord og billeder mindes den særlige aften for 73 år siden. Og i Sankt Nikolai kirke i Holbæk vil man også mindes og takke dem, som ofrede livet for den fred og frihed, vi har kendt siden den 4. maj 1945. Mange af arrangementerne markerer desuden aftenen med flagrende faner, fakkeloptog og lys.

Find befrielses-arrangementer i en kirke nær dig

Frihedsgudstjeneste i Sæby Kirke

Frihed, fred og forsoning er også de ord, som danner rammen om fejringen af befrielsen i Sæby Kirke, der inviterer til frihedsgudstjeneste den 4. maj. Her spiller også byens musikkorps med 50 musikere bl.a. musik fra 1940'erne for at markere, at dagen også skal fejres. Sæby Kirke har i mange år markeret dagen, og som en del af både byens og kirkens historie hænger der i kirken en mindetavle for dem, der faldt i kampen om Danmarks frihed under besættelsen.

- Der kommer pårørende til de faldne i kirken den dag. Der er nogle som kører langt for at deltage i gudstjenesten, for det betyder noget for dem at mindes deres slægtninge, som faldt under krigen. Og vi mindes de danskere, som betalte den ultimative pris for det samfund, vi har i dag, fortæller sognepræst i Sæby Kirke, Peter Jessen.

Mere om frihedsgudstjenesten i Sæby 

Vi skal mindes og være taknemmelige

Mange af dem, der var til stede på befrielsesdagen i 1945 er her ikke længere til at fortælle historien. Og derfor understreger Peter Jessen også vigtigheden i, at vi holder fast i at mindes dagen og være taknemmelige for den frihed, som dagen førte med sig.

- Vi fejrer friheden med taknemmelighed, fred og forsonlighed. I forbindelse med kirkebønnen rejser vi os og er stille i respekt for dem, der døde under frihedskampen, siger Peter Jessen.

Og netop taknemmeligheden var en af de følelser, der slog rod i danskerne på befrielsesdagen i 1945. Derfor lagde også biskopperne vægt på taknemmeligheden, da de udsendte deres hyrdebrev i maj 1945:

'Vore Tak til Gud rummer i sig en Tak for dem, som ofrede Livet for vort Land, og som i deres Død forkyndte Danmarks ukuelige Livsvilje.'

Hyrdebrev

Traditionen for hyrdebreve stammer fra apostelbrevene i Det Nye Testamente og brevene til de første menigheder i den kristne kirkes historie. Det er betegnelsen for en rundskrivelse, som biskopperne sender til stiftets menigheder og præster. Brevene indeholder retledende udtalelser om aktuelle spørgsmål og forhold - fx om befrielsen fra den tyske besættelsesmagt i 1945. 


Læs hele hyrdebrevet fra maj 1945 på Aarhus Universitets side danmarkshistorien.dk.