Kunstig intelligens kan fastholde unge i mistrivsel

Asger Jørgensen, Astrid Højbjerg

Kunstig intelligens er på kort tid blevet en stor del af vores hverdag.

Når vi søger på nettet, scroller på sociale medier, bruger rutevejledning eller får anbefalet film, musik og nyheder, arbejder kunstig intelligens i baggrunden.

Og nu får teknologien så endnu en funktion: Terapeut for unge i mistrivsel.

For når tilværelsen slår sprækker, er det ikke altid et menneske, de unge rækker ud efter.

I stedet for at betro sig til familie, venner eller andre voksne, vender de sig i stigende grad mod kunstig intelligens og søger råd hos en chatbot, der optræder som digital terapeut.

Tendensen vokser, og nu undersøger Vive, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, danske unges brug af kunstig intelligens til psykologisk støtte.

Læs også: Samtaler med gymnasiepræsten gav Silas et LGBT+-fællesskab, han ikke vidste fandtes

Et skrøbeligt holdepunkt

Men selvom kunstig intelligens kan medvirke til at forbedre trivslen for børn og unge, kan den digitale samtale med en chatbot også være et skrøbeligt holdepunkt, når problemerne bliver komplekse.

Det siger Jonas Ravn, der er seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel ved Center for Digital Pædagogik.

For kunstig intelligens er nemlig dårligt rustet til rollen som terapeut og kan låse sårbare unge fast i uhensigtsmæssige mønstre, vurderer han:

- Chatbots er designet til at bekræfte brugeren. De giver dig ret i det meste af det, du skriver, i stedet for at udfordre dig eller spørge, hvad der ligger bag dit spørgsmål. Et menneske kan mærke, hvornår man har brug for et kærligt skub i en anden retning. Det kan kunstig intelligens ikke, siger han.

Læs også: Ungdomspræst vil bekæmpe unges ensomhed 

Møder falsk empati

Ifølge Jonas Ravn er der også en anden begrænsning ved at bruge kunstig intelligens som samtalepartner: Teknologien kan simulere nærvær, men ikke være nærværende.

- De unge møder falsk empati. Svarene bygger på store datamængder, Google-søgninger og Reddit-tråde. Den ved ikke noget om dig, siger han og peger endnu et problem: 

Nemlig at kunstig intelligens altid svarer. Også når det ville være bedre at lade være.

- Et menneske kan være i tvivl. Og nogle gange er det godt at være i tvivl sammen. Men en chatbot svarer altid, uanset hvad den bliver spurgt om. Her forstår et menneske, at det vigtigste ikke er et hurtigt svar, men selve samtalen og det at blive mødt, siger han.

Læs mere: Brug for en at tale med?

Anonymiteten er afgørende

Selvom flere unge bruger kunstig intelligens som en slags terapeut, vil de allerhelst tale med et rigtigt menneske, når det handler om følelser, kriser og svære tanker, fortæller Jonas Ravn.

Men skam og usikkerhed gør det svært for dem at række ud ansigt til ansigt, og derfor vælger nogle i stedet den anonyme samtale med en chatbot, hvor de kan få luft for deres problemer uden at skulle se nogen i øjnene.

Det oplever også Pernille Hornum, der er præst og leder af sjælesorg.nu, Folkekirkens anonyme chat-tjeneste, hvor man kan chatte med en præst om det, der fylder.

- Anonymiteten er helt central for det mod, der skal til for overhovedet at tage kontakt. Det anonyme rum dæmper skammen, og det kan vi tydeligt mærke. Vi ser det i det, de betror os: De tør dele det allersværeste. Ting, som ville være langt vanskeligere at sige højt ansigt til ansigt, og som de aldrig har delt før, fortæller hun.

Læs mere: Travl start til Sjælesorg.nu

Ekspert i eget liv

Sjælesorg.nu lancerer nu en kampagne på sociale medier, som skal gøre flere unge opmærksom på, at de her kan henvende sig anonymt til et rigtigt menneske.

Et rigtigt menneske, der trækker på eget menneskesyn, tro og livshistorie frem for store datasæt og simuleret nærvær. Og som lytter, spørger ind og bliver i samtalen - også når det er svært.

- Det betyder, at de unge oplever selv at komme frem til deres egne svar gennem refleksion og sparring med et andet menneske, som tør være i tvivlen med dem i stedet for bare at servere svaret. Det er ikke ligegyldigt, at man nogle gange får modspil i en dialog. Det kan kaste nyt lys på ens livssituation og vise veje, man ikke selv havde set, siger Pernille Hornum.

Og når de unge mærker, at de selv kan finde frem til svarene, styrker det oplevelsen af at være duelig i sit eget liv.

- Man opdager sit eget livsmod og sin egen styrke og at der ikke er andre, der er eksperter i ens liv. Det giver dem troen på, at de godt kan finde vej, især når de gør det sammen med et andet medmenneske. De står ikke alene, siger hun.

Læs mere: Brian Holm fandt hjælp i at tale med præsten