Kyndelmisse med lys og pandekager
Levende lys, lommelygter, lyskæder og diskokugler lyser op i mørket, når kirker i hele landet fejrer kyndelmisse.
Mia Leth Frisch Hviid
Kyndelmissedagen markerer midvinteren og at foråret og lyset er på vej. Derfor inviterer over 200 kirker i hele landet også i år til arrangementer og kyndelmissegudstjenester, hvor kun fantasien sætter grænser for, hvordan kirkerne lyser kirkerummet op.
Store og små kan fejre kyndelmisse med stearinlys, lyskæder og måske endda en diskokugle, når Hurup kirke åbner dørene til Kyndelmisse-Spaghettigudstjeneste. Hendriksholm Kirke serverer efter gammel skik pandekager og holder fællessang efter gudstjenesten, der markerer midvinteren med sang og musik fra kirkens kor. Og i Islebjerg kirke kan man begynde aftenen med grillpølser og brød, inden kirkeklokkerne ringer ind til lysgudstjeneste, hvor spejderne oplyser bibelord med deres lygter.
Find kyndelmisse-gudstjenester og arrangementer nær dig i kirkekalenderen.
Vi længes efter forår
På kyndelmissedagen den 2. februar markerer man efter gammel folkelig skik, at halvdelen af vinteren er gået. I folkekirken har dagen ikke været officiel højtidsdag siden 1770, men mange kirker markerer igen dagen, hvor Jomfru Maria 40 dage efter fødslen viste Jesus frem i templet som lyset i mørket.
For at fejre midvinteren og at dagene blev lysere holdt man på landet Kjørmes-gilder. Dagen fejrede man ved at spise suppe, pandekager, flæsk og pølser. Og på samme måde fejrer også kirkerne midvinteren, når de holder kyndelmissegudstjenester med lys og fællesspisning.
- Folk længes efter forår, før det bliver forår, fortæller tidligere sognepræst og nu lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, Lars Nymark Heilesen.
Og til kyndelmisse pynter kirkerne op med lys, fordi alle har behov for at mærke, at de lyse dage snart vender tilbage.
- Det er lysfesten, vi fejrer. Og så fejrer vi, at Jesus blev verdens lys. Der er en sammenhæng i kyndelmissen, der rører ved rigtig mange mennesker, siger Lars Nymark Heilesen.
FAKTA
- Kyndelmisse stammer fra det latinske Missa Candelarum, som på dansk betyder lysmesse.
- I folkemunde kaldte man tidligere dagen for Kjørmes Knud. Kjørmes betyder kyndelmisse, og Knud betyder knude og henviser til midvinterens knude af hård frost. St. St. Blicher skrev i 1883: ”Det er hvidt herude, kyndelmisse slår sin knude”.
- Kyndelmisse var tidligere statustid på landet, hvor forrådet blev gjort op. I den forbindelse holdt man Kjørmes-gilder for at fejre midvinteren og at foråret var på vej.
- Kyndelmisse kaldes også Marias renselsesdag og markerer, at Maria 40 dage efter Jesus' fødsel efter tidens skik tog til templet og blev renset.