Nyheder
Nyheder

Er menneskerettigheder næstekærlighed?

Er menneskerettighederne blasfemiske eller udtryk for udvidet næstekærlighed? Morten Messerschmidt og Birgitte Qvist-Sørensen i debat på Folkemødet.

Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, og Morten Messerschmidt, MEP for Dansk Folkeparti, diskuterer forholdet mellem menneskerettigheder og næstekærlighed. Foto: Sofia Wraber, pressefoto

Bo Nygaard Larsen 

I år er det 70 år siden, at de blev indført. Af mange bliver de nærmest opfattet som ukrænkelige. Men for Morten Messerschmidt, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, er menneskerettighederne ikke en eviggyldig eller hellig størrelse. 

- Vorherre, Hans søn og Helligånden er hellige, ligesom de af Kristus indstiftede sakramenter er det. Menneskerettighederne er derimod skrevet af mennesker. At helliggøre dem vil derfor ikke bare krænke det første af moselovens bud (du må ikke have andre guder, red.), men vil være blasfemisk. Følgelig kan de naturligvis ændres og tilpasses, ligesom alle andre love bliver det, siger Morten Messerschmidt.

Forskel på næstekærlighed og menneskerettigheder

Af samme grund afviser han, at menneskerettighederne kan sammenholdes med det kristne næstekærlighedsbud. 

- Jeg forstår ikke, hvordan man kan sammenblande de to forhold. Næstekærlighedsbuddet er en personlig fordring for hver enkelt overfor de mennesker, vi omgiver os med. Menneskerettighedskonventionen angår forholdet mellem mennesket og staten – altså politik. En sammenblanding heraf strider dermed fundamentalt mod Kristi ord om at give Gud, hvad Guds er, og Kejseren, hvad hans er. 

Den udlægning er Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, ikke enig i.

- Som kristen er næstekærligheden vores kompas i forholdet til andre mennesker. Også når vi taler om menneskerettighederne. For næstekærlighed handler ikke kun om det nære. Tidligere hjalp vi dem, der boede i vores nærhed, i sognet, men i dag er verden blevet globaliseret, og derfor skal vi også hjælpe globalt, siger Birgitte Qvist Sørensen og fortsætter: 

- Vi er forpligtede på vores viden og muligheder. Selvom vi ikke kan hjælpe alle, skal vi gøre, hvad vi kan. Næstekærligheden er derfor det, der skal få os til at handle, for tavsheden er det værste. Vi kan som kristne ikke stiltiende se på, at folk bliver ramt.

Ansvaret er op til den enkelte

Det er ikke et synspunkt, Morten Messerschmidt deler: 

- Vi kan ikke sende næstekærlighedsbuddet videre til andre. Der er ingen omveje. Vi skal elske og ikke bede andre gøre det for os, siger Morten Messerschmidt.

Han mener ikke, at næstekærligheden er et anliggende for folkekirken som kirke, men alene for det enkelte menneske. 

- Nej, folkekirken skal ikke tage sig af næstekærlighedsbuddet. Folkekirken skal forkynde Guds ord. Præcis så lidt som vi kan overlade det personlige ansvar til dommerne i Strasbourg, lige så lidt kan vi forlade os på, at kirken løfter dette personlige ansvar. Enhver kristen har sit personlige ansvar at bære. Kristus taler aldrig om, at man skal overlade ansvaret til andre. Det er altid dig, den enkelte og din pligt, siger Morten Messerschmidt.

Forholdet mellem næstekærlighed og menneskerettigheder er blandt emnerne i folkekirkens telt på Folkemødet 2018. Foruden Birgitte Qvist-Sørensen og Morten Messerschmidt deltager også Morten Kjærum, direktør i Raoul Wallenberg Instituttet og Peter Skov-Jakobsen, biskop i Københavns Stift, i debatten. Se hele folkekirkens program til folkemødet HER.