Nyheder
Nyheder

Mød kandidaterne til bispevalg i Roskilde Stift

Fire kandidater har anmeldt og fået godkendt deres kandidatur til bispevalget i Roskilde Stift. Bliv klogere på dem her. 

Bispekandidater Roskilde Stift

De fire kandidater til bispevalget i Roskilde Stift er (fra venstre): Per Vibskov Nielsen, Anna Helleberg Kluge, Ulla Thorbjørn Hansen og Rasmus Nøjgaard. Foto: Rune Hansen

Sidsel Drengsgaard, Roskilde Stift og Andreas Lindbjerg Nielsen

I sidste uge stod de endelige fire kandidater klar til bispevalget i Roskilde Stift. Det drejer sig om Anna Helleberg Kluge, Per Vibskov Nielsen, Rasmus Nøjgaard og Ulla Thorbjørn Hansen.

Herunder kan du læse mere om de fire kandidater.

Læs mere om bispevalget på Roskilde Stifts hjemmeside

Bispekandidat Anna Helleberg Kluge

Foto: Rune Hansen

Anna Helleberg Kluge

  • Født: 1975 
     
  • Stilling: Provst i Næstved Provsti og præst i Sankt Mortens Kirke
     
  • Uddannelse: Cand.theol. Provsternes efteruddannelse, flere diplomeksaminer i ledelse
     
  • Hjemmeside: www.annahellebergkluge.dk
Fakta

10 spørgsmål til kandidaten

  1. Hvad kendetegner Roskilde Stift?
    By og land! Fra de mindste landsogne til de store provinssogne – et meget rigt kirkeliv med lokale særpræg. Det gør mig glad at opleve det store lokale engagement og de store forventninger, folk møder kirken med. Nogen kommer på grund af tradition, andre på grund af tro – alle får mere med sig hjem, end de kom med.

    Stiftet er også kendetegnet ved besværlige sagsgange og dårligt arbejdsmiljø – men det kan vi ændre på!
     
  2. Hvad er den vigtigste opgave for en ny biskop over Roskilde Stift?
    At forenkle arbejdsgange for menighedsråd og ansatte. Det skal ikke tage tre år at isætte et radonsug. Stiftskontoret skal blive en velsmurt maskine med service i højsædet, og arbejdsmiljøet skal forbedres. Det er tid til, at vi løfter perspektivet, så flere kan se deres liv i forhold til Gud. Vi skal vide, hvad der gør kirken til noget særligt, og hvorfor den er uundværlig – for den enkelte og for samfundet. Biskoppen skal sørge for, at vi får talt med hinanden om, hvad vi kan give som kirke.
     
  3. Hvad vil du sætte fokus på, hvis du bliver valgt som ny biskop over Roskilde Stift?
    At kirken kan give noget helt særligt, og derfor er uundværlig – for den enkelte og lokalsamfundet. Arbejdsglæden skal tilbage hos præster og menighedsråd – vi er i mål, når det er de gode historier, der bliver fortalt til naboer og venner, så de også får lyst til at deltage. Stiftskontoret skal i langt højere grad opleves som et serviceorgan, og sammen med provstierne forkorte vejen fra idé til handling for menighedsrådene.
     
  4. Hvad forstår du ved ”god ledelse”?
    En god leder fjerner unødvendig administration og formidler konstant, hvorfor vi er her, og hvad det dybere formål med vores indsats er. Det er hele forudsætningen for et godt arbejdsmiljø og en kirke, der spiller en rolle. En god leder kan se andres talenter og sætte dem i spil i den store sammenhæng. En god leder skaber rammer, så menighederne selv kan skabe den lokale fremtid. Hun forebygger konflikter – men hvis de opstår, tør hun gå ind i dem og deltage, når problemerne skal løses.
     
  5. Hvordan vil du beskrive dig selv som leder?
    Jeg er god til at se muligheder, andre ikke får øje på. Jeg tør gå efter det sublime og kan arbejde vedholdende på et langsigtet mål. Jeg elsker at se andres talenter og bringe dem i spil i forhold til det dybere formål. Jeg tror på, at man kan lære af at begå fejl og tør derfor evaluere og gå ind i konflikter, når de opstår. Derfor skaber jeg tryghed omkring mig og ser det som min opgave, at give andre muligheder og rum. Jeg arbejder aldrig alene, men rådfører mig altid med kloge mennesker.
     
  6. Hvordan vil du som ny biskop synliggøre Roskilde Stift?
    Jeg vil synliggøre det, vi arbejder for: At flere kan se deres liv i forhold til Gud. Jeg vil tale tro ind i hverdagen ved hver given lejlighed. Først og fremmest skal Roskilde Stift synliggøres på resultater, der er skabt i fællesskab: Godt arbejdsmiljø, mindre besvær for menighedsråd samt en lokal opslutning om kirken ude i sognene. 

    Det er vigtigt at kirken er synlig opad og udad, men det er endnu vigtigere, at den er synlig i det enkelte sogn.
     
  7. Hvordan vil du som biskop understøtte og udvikle frivillighed i folkekirken i Roskilde Stift?
    Færre snubletråde og nem adgang til hjælp og støtte. Menighederne blomstrer mange steder, fra dem udspringer et stærkt kirkeliv med menighedsråd, frivillige og kirkegængere. Skal de gode kræfter understøttes, kræver det, at biskoppen kan fjerne besværlige arbejdsgange og skabe rammer for samarbejde i og på tværs af sognene. Vigtigst: At tydeliggøre meningen med folkekirkens arbejde. Det er min erfaring, at vi gerne vil yde en indsats, når vi kan se, at det, vi gør, betyder noget.                                    
                                 
  8. Hvad forstår du ved betegnelsen ”folkekirke”?
    Folkekirken er et fantastisk fællesskab af mennesker, der har viljen til at leve med hinanden i kristent samvirke. Nogle kommer på grund af traditionen, andre med en stor og levende tro – alle får noget mere med sig hjem, end det, de kom med. Grundtvig var fortaler for frihedsgrader til menighederne. De vælger hver især deres præst, og præsterne forkynder evangeliet, som deres samvittighed byder dem. Biskoppen skal favne alle de forskellige lokale udtryk og retninger.
     
  9. Hvad ser du som den største udfordring for folkekirken?
    Tørsten og behovet for at tale om eksistens og livssyn er stor, men alt for ofte går den samtale udenom folkekirken. Pernille Aalund samler 70.000 til bøn på Facebook, Starbucks sælger ikke kaffe men ”nærer den menneskelige sjæl”, lyttere skriver til P1 med trosspørgsmål, men ringer ikke til præsten. Vi skal arbejde for, at flere vil vælge folkekirken til, når man har brug for at tale om tro og liv.
     
  10. Hvor vil du placere dig selv kirkeligt?
    Jeg tror på Gud. Jeg tror på den korsfæstede Jesus. Og jeg tror på opstandelsen. Jeg tror på, at vi har en eksistens også efter dette liv. Min tro er noget, jeg er - den kommer før min teologi. Min tro næres af Grundtvigs dybe tekster, og den inspireres af både Tidehverv og Indre Mission. Er jeg så grundtvigianer? Måske - men det vigtigste er, at jeg stoler på mennesker, der tror, og aldrig bliver træt af at stille mig undrende overfor livet sammen med andre.

Foto: Rune Hansen

Rasmus Nøjgaard

  • Født: 1968 
     
  • Stilling: Sognepræst ved Sankt Jakobs Kirke på Østerbro i København
     
  • Uddannelse: Cand. theol. et fil. 
     
  • Hjemmeside: www.rasmusnojgaard.dk
Fakta

10 spørgsmål til kandidaten

  1. Hvad kendetegner Roskilde Stift?
    Roskilde Stift er geografisk stort, 78% er medlemmer af folkekirken fordelt over flere end 300 sogne. Der er flest landsogne, men også by- og købstæder. Det er en stor kvalitet, at hvert enkelt sogn repræsenterer folkekirken og lokalt skaber en levende kirke, der forkynder evangeliet. Vi skal fastholde og styrke en decentral kirke med et vidt forgrenet lokalt netværk. Hvert sogn skal have frihed til at udfolde sin egen identitet med kirke og kirkegård, gudstjenester og kulturliv.
     
  2. Hvad er den vigtigste opgave for en ny biskop over Roskilde Stift?
    En biskop skal stille sig bag og samle hele Roskilde Stift og sikre kirkelig rummelighed og frihed. Biskoppen skal sætte kirke og tro på den offentlige dagsorden, invitere til en livlig debat, og synliggøre at vi er fælles om en opstandelsestro, der kalder os til omsorg for verden og håb for fremtiden. Biskoppen skal stille sig i spidsen for at gøre det enklere og mindre bureaukratisk at være menighedsråd og for at skabe de rette forudsætninger for et bedre arbejdsmiljø.
     
  3. Hvad vil du sætte fokus på, hvis du bliver valgt som ny biskop over Roskilde Stift?
    Jeg vil være nærværende for hele stiftet, være lydhør for at vi løser opgaverne forskelligt, og så vil jeg lægge flere stiftsarrangementer rundt om i provstierne. Stiftet og provstekollegiet er biskoppens nærmeste medarbejdere, og jeg vil have fokus på en smidig og transparent administration, der kan aflaste og hjælpe sognene. Ved arbejdskonflikter skal både råd og medarbejdere inddrages for at sikre langsigtede løsninger, og der skal følges op. Klimaet skal fortsat være en topprioritet.
     
  4. Hvad forstår du ved ”god ledelse”?
    God ledelse i folkekirken er decentral ledelse, tillidsfuldt at uddelegere arbejdsopgaver, lytte til og spille hinanden bedre og være bevidst om, at vi er en del af noget større. Derfor skal en biskop være en dygtig teolog, der evner at lede andre faggrupper og skabe en smidig, effektiv, transparent og tillidsfuld organisation, der understøtter kirkens vision. En leder bør stræbe efter at være visionær, anerkendende, samskabende, uddelegerende og en dygtig kommunikator.
     
  5. Hvordan vil du beskrive dig selv som leder?
    Jeg er en tydelig leder, der uddelegerer og anerkender. Jeg har en bred ledelseserfaring fra menighedsrådets hverdag, men også fra mange både lokale og landsdækkende projekter indenfor kirke, kunst og kultur. Jeg står fast, når det gælder, men lydhørhed, fællesskab, empati og glæden ved at fremme og udvikle kirken kommer altid først. Jeg har et stærkt netværk og samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, som er nødvendigt for at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere.
     
  6. Hvordan vil du som ny biskop synliggøre Roskilde Stift?
    Jeg vil satse både på en indre og en ydre synlighed:

    Den indre: Sognenes levende gudstjenesteliv, den kirkelige undervisning, det stærke diakonale engagement og det brede og rige kulturliv skal formidles til gensidig inspiration og stolthed.

    Det ydre: Alle skal vide, at folkekirken står for omsorg for næsten, vilje til forsoning, livsoplysning og at den kristne tro giver livsnødvendig sammenhængskraft til hele samfundet. Sammen skal vi formidle evangeliets glæde og stoltheden over at være kirke
     
  7. Hvordan vil du som biskop understøtte og udvikle frivillighed i folkekirken i Roskilde Stift?
    Folkekirkens DNA er det frivillige arbejde. Frivillighed opstår og trives bedst lokalt, og det er biskoppens opgave at understøtte det lokale arbejde, formidle visionerne og skabe offentlig synlighed og anerkendelse omkring de samfundsnyttige opgaver, der altid har været og bør være kirkens kendetegn. Kirken skal indgå bredt i fællesskaber med organisationer, der hjælper samfundets svageste, og biskoppen skal arbejde for at arbejdet kan løftes bredt i hele stiftet.                                                                                                                     
  8. Hvad forstår du ved betegnelsen ”folkekirke”?
    Folkekirke betyder for mig, at vi er en rummelig kirke med en bred sammenhængskraft, hvor vi har uddelegeret det kirkelige ansvar til menigheden repræsenteret ved menighedsrådet. Vores tankegods er det almindelige præstedømme og myndige lægfolk. Som folkekirke skal vi kæmpe for lokal frihed og selvbestemmelse, og kæmpe imod bureaukratisering, synode og topstyring. Folkekirke-modellen kræver fagligt dygtige og myndige teologer og en velfungerende forvaltning til understøttelse af menighedsrådene.
     
  9. Hvad ser du som den største udfordring for folkekirken?
    Trods folkekirkens succeshistorie er det faldende dåbs- og medlemstal alarmerende, hvert tiende år mister vi fem procent af vores medlemmer. Vi skal ved fælles indsats nå flere udøbte, så de døbes og bliver medlemmer, fordi den kristne tro er livsforandrende. Vi skal lykkes med at skabe en folkelig bevidsthed og stolthed om kirkens rolle og den kristne tros betydning, der samtidig gør det lettere at rekruttere nye medarbejdere og rådsmedlemmer.
     
  10. Hvor vil du placere dig selv kirkeligt?
    Jeg er udpræget grundtvigianer. Det grundtvigske betyder for mig åndsfrihed, livsoplysning, dialog og vilje til brede fællesskaber, forkyndelsen af den opstandne Kristus som vores frelser og forsoner og gudstjenesten som menighedens levende fællesskab. Jeg gik selv på en grundtvigsk friskole med fællessang og historiefortælling, siden min studietid har jeg været at finde på den grundtvigske midtbane, og mens jeg var ph.d.-stipendiat, var jeg formand for Stundenterkredsen i Vartov.
Ulla Thorbjørn Hansen

Foto: Rune Hansen

Ulla Thorbjørn Hansen 

  • Født: 1966
     
  • Stilling: Provst i Slagelse Provsti, sognepræst i Sct. Peders-Havrebjerg Pastorat samt ledende beredskabspræst
     
  • Uddannelse: Cand.theol. og master i ledelse, sjælesorg og krisehåndtering
     
  • Hjemmeside: www.ullathorbjoern.dk
Fakta

10 spørgsmål til kandidaten

  1. Hvad kendetegner Roskilde Stift?
    Landsbyer og købstæder, forstæder og øer. Masser af middelalderkirker, en rundkirke, en domkirke og visionære nye kirker. Her er højt til loftet helt i Grundtvigs ånd. I Roskilde Stift bakker folk op om deres kirker. Det ses både i de høje medlemsprocenter, og med konfirmationsflag overalt her i foråret. Vi har en stærk og sejlivet sammenhængskraft mellem folkekirken og alt lige fra idræts- og borgerforeninger, rådhuse og firmaer, spejdere og musikskoler, hjemmeværn og forsamlingshuse. 
     
  2. Hvad er den vigtigste opgave for en ny biskop over Roskilde Stift?
    Biskoppen i Roskilde – og biskopperne i de ni andre stifter – skal have gehør for det levende Ord. Kristendommen i et spænd mellem traditioner og dagen i dag.

    Hver dag stiller nye og evige spørgsmål, som evangeliet og kirkens musik og bønner må gå i clinch med. Ja, selv med Corona og krigen i Ukraine lyder englebuddet: ”Frygt ikke!” 

    Biskoppen er med til at skabe gode vilkår for, at den samtale kan finde sted i kirker, i hjem, på stiftskontoret, ja, alle de steder, hvor mennesker mødes.
     
  3. Hvad vil du sætte fokus på, hvis du bliver valgt som ny biskop over Roskilde Stift?
    Ordentlighed og tydelig ledelse. Det skal gennemsyre alt og sikre et stærkt arbejdsmiljø for ansatte og frivillige. Det betyder, at eventuelle personalesager håndteres hurtigt og professionelt. Arbejdet i et menighedsråd skal være overkommeligt. Den lokale forankring af ledelsen i sognene er vigtig. Samvirket mellem præster, andre ansatte og folkevalgte styrkes.

    Fremtidens folkekirke er sjælesorgens kirke. I sjælesorgsarbejdet når kirken også ud til mennesker, der ikke har fast gang i kirken.
     
  4. Hvad forstår du ved ”god ledelse”?
    God ledelse er båret af en grundlæggende ordentlighed samt klar kommunikation.

    Der samtales og lyttes til alle parter. For det meste når vi i fællesskab til enighed med et vi-orienteret samarbejde. God ledelse er i fællesskab at skabe innovative og konstruktive og pragmatiske løsninger sammen. Menighedsrådene skal løbende støttes og styrkes. Når samarbejdet halter, skal biskoppen være god til at bidrage med forslag til løsninger for det fremtidige samarbejde.
     
  5. Hvordan vil du beskrive dig selv som leder?
    Jeg kan lide at have mange bolde i luften. Og jeg bliver inspireret af mennesker, der tænker anderledes end mig. I det daglige lægger jeg vægt på, at mine omgivelser går glade til og fra opgaverne.

    Min tilgang er en teologisk skønsomhed. Vi skal se det store billede, så vi ikke drukner i forvaltning. Kirken er jo et trosfællesskab. Det vigtigste er ikke altid synligt og målbart. Regler og love alene gør det ikke. Her er også følelser på spil – og Ånd.
     
  6. Hvordan vil du som ny biskop synliggøre Roskilde Stift?
    Der er allerede meget at være taknemmelig for i Roskilde Stift.  Som biskop vil jeg bakke op om alt det, der allerede eksisterer og fungerer. Og så vil jeg pege på vores mange ambassadører for alt det, der foregår i stiftet. Mennesker, der er medlemmer af folkekirken, men ikke bruger den ofte, må gerne blive endnu stærkere befæstet i en viden om, at kristendommen har givet – og giver – os en rig arv og tradition som en ballast af både tanker, etik, kultur og tro.
     
  7. Hvordan vil du som biskop understøtte og udvikle frivillighed i folkekirken i Roskilde Stift?
    Jeg vil komme rundt og besøge alle provstier og med tiden samtlige sogne og kirker for i samtale med jer ”på hjemmebane” at støtte op om det gode arbejde, som allerede findes lokalt. Landsforeningen af Menighedsråd udbyder allerede kurser, der kan understøtte og udvikle frivilligheden, og disse kurser skal der gøres opmærksom på. Netværkskonference med frivillighed er en idé, og der bør afsættes ressourcer til kurser for frivillige og andre, der gerne vil lære mere om tro og kristendom.                                                                                                                    
  8. Hvad forstår du ved betegnelsen ”folkekirke”?
    Folkekirke eller folkets kirke er for alle. Folkekirken skal have fingeren på pulsen. Tænk identitet, ensomhed og stress. Tænk krigen i Europa. Folkekirken samler, trøster og giver livsmod.

    Folkekirken er både for dem, der sidder på kirkebænken, men også for dem, der ikke slider på bænkene. Der er plads til vores forskelligheder, ja, selv for dem, der ikke er medlemmer. Det ligger næsten i ordet Folkekirke, at den skal være til stede og tilgængelig for folk overalt i landet
     
  9. Hvad ser du som den største udfordring for folkekirken?
    At bevare den udbredte forståelse af folkekirken, som er nævnt under punkt otte. At folkekirken bliver ved at være folkets kirke ved at være rummelig, at kunne samles om det, som er fælles. Der er en mangel på viden om, hvad det kristne budskab er, hvad dåb og nadver betyder, og deraf følger et faldende dåbstal og visse steder også faldende altergang. Kirke, teologi og kristendom i hverdagen skal prioriteres. Der skal sættes ressourcer af til at prioritere undervisning og sjælesorgsarbejdet.
     
  10. Hvor vil du placere dig selv kirkeligt?
    Mit udgangspunkt er grundtvigsk. Jeg er opvokset med, at det er helt naturligt at komme i kirke, og har også frimodigt færdedes i alle dele af det kirkelige bagland inklusiv det frikirkelige, det højkirkelige og det missionske.

    Menneskeliv og guddomsliv er ikke hinandens modsætninger. De mødes som ”menneske først og kristen så”. Som folkekirke må vi ikke lukke os om os selv. Vi skal altid forholde os med et åbent blik mod kulturen, mod verden og mod Guds tale til os i tiden.
Per Vibskov

Foto: Rune Hansen

Per Vibskov Nielsen

  • Født: 1962
     
  • Stilling: Provst i Nørrebro Provsti og sognepræst i Simeon-Sankt Johannes Pastorat.
     
  • Uddannelse: 
    2022 Master i offentlig ledelse (MPG)
    2002 Cand. theol. 
    1984 Blikkenslager/VVS-montør
     
  • Hjemmeside: www.pervibskov.dk
Fakta

10 spørgsmål til kandidaten

  1. Hvad kendetegner Roskilde Stift?
    Det er folkekirkens største organisation med 228 menighedsråd, 311 sogne og 286 præsteårsværk, og derfor er der brug for en kvalificeret og kompetent ledelse.

    Med en mere end 1000 år gammel kirkelig kulturarv mærker man tydeligt historiens vingesus, og medlemsprocenten er da også højere end landsgennemsnittet.

    Det består af by og land og er kendt for sublime kirkelige bygningsværker og stærke lokale netværk med engagerede frivillige, menighedsrådsmedlemmer, kirkefunktionærer og præster.
     
  2. Hvad er den vigtigste opgave for en ny biskop over Roskilde Stift?
    At fastholde sammenhængskraften i samfundet. Det har folkekirken historisk medvirket til, ligesom den skal være hvert sogns åndelige dannelsesinstitution.

    Det gøres bedst ved at sikre folkekirkens lutherske adelsmærke, som er lokaldemokratiet i det decentrale sogn og samtidigt sikre, at der fortsat er præster med bopæl også i de mindre landsogne.

    Det høje teologiske niveau i stiftet skal fastholdes, og så er det afgørende, at biskoppen kommer ud og besøger alle stiftets sogne hurtigst muligt.
     
  3. Hvad vil du sætte fokus på, hvis du bliver valgt som ny biskop over Roskilde Stift?
    Den kirkelige undervisning skal nå ud til unge og ældre, til gammeldanskere og nydanskere, så kristendommens kerne står klart.

    Det at synge sammen har fået fornyet kraft og folkekirkelig fællessang skal styrkes.

    Der er et udtalt behov for administrativ hjælp til menighedsråd og præster. Stiftet og provstierne skal være deres medhjælpere. Der er også behov for et bedre psykisk og fysisk arbejdsmiljø.

    Omsorgen for den svage er hjerteblod, og jeg vil have stærke bånd til de diakonale organisationer.
     
  4. Hvad forstår du ved ”god ledelse”?
    God ledelse i folkekirken er relationel og agil netværksledelse, fordi forandringer skal komme nedefra og have lov til at vokse og gro. Det vil en god folkekirkelig leder have for øje og give næring.

    God ledelse er også nærvær, sparring, uddelegering og transparente processer, både når det gælder faglig ledelse og ledelse af fagprofessionelle og frivillige, ligesom personlig integritet, strategisk og innovativ tænkning, handlekraft og offentlig værdiskabelse er nøgleord.
     
  5. Hvordan vil du beskrive dig selv som leder?
    Som et ordentligt menneske kendetegnet ved lydhørhed og retfærdighed og en erfaren og robust administrator. At jeg har fået mulighed for at uddanne og kvalificere mig som leder, styrker det blot.

    Jeg vil forandre for at bevare og som fortrolig med folkekirkens forvaltningsapparat og administrative fagsystemer, har jeg solid erfaring med organisatoriske forandringsprocesser og relationel ledelse.

    Jeg vil være en samlende figur for hele stiftet, idet jeg teologisk og kirkeligt er bredt funderet.
     
  6. Hvordan vil du som ny biskop synliggøre Roskilde Stift?
    Jeg vil ligesom biskop Jan Lindhardt gøre mit til at sætte Roskilde Stift på Danmarkskortet i så mange sammenhænge som muligt. Det skal ske med alle kommunikationsmidler for at gøre folkekirken nærværende og relevant i hele den brede samfundsdebat.

    Det skal også ske ved at bære stiftets sogne og præster frem i en større offentlighed, så de vil være kendt for eksempelvis evangelisk glæde, folkekirkelig forundring, teologisk tyngde og musikalitet.
     
  7. Hvordan vil du som biskop understøtte og udvikle frivillighed i folkekirken i Roskilde Stift?
    Folkekirken eksisterer kun, fordi der er glade og flittige frivillige i den. Det kan nok så mange ansatte ikke forandre. Folkekirkelig frivillighed er altid forankret i et kristent menneskes frihed.

    Menigheden kommer frivilligt, og de frivilliges ejerskab kan styrkes med inklusion, involvering og indlemmelse i fællesskabet.

    Menighedsrådet består også af frivillige og lysten til at engagere sig her, kan styrkes ved at begrænse betonbureaukratiet og gøre opgaverne administrativt lettere.
                  
  8. Hvad forstår du ved betegnelsen ”folkekirke”?
    Den evangelisk-lutherske kirke er folkets kirke og vores fælles grundlovssikrede arvegods, som størstedelen af befolkningen er medlem af. Sådan skal det gerne blive ved med at være.

    Fordi folkekirken er folkets kirke, skal den også inkludere de mange kristne, der er kommet til landet, med nye personlige relationer og fællesskaber med plads til folkekirkelige forskelligheder.

    Med Luthers lille katekismus og de autoriserede ritualer har folkekirken et godt fundament for det.
     
  9. Hvad ser du som den største udfordring for folkekirken?
    At den mister sin folkelige forankring og ikke længere er sammenhængskraften i samfundet. Afgørende bliver derfor spørgsmålet om folkekirkens legitimitet, altså om folkekirken er relevant for folket.

    Undersøgelsen fra 2021 af danskernes forhold til folkekirken afslørede, at deres højeste prioriteter er, at folkekirken hjælper syge, gamle og socialt udsatte, bevarer traditionerne og passer på kirkegårdene. Det er vores legitimitet ligesom Ordets forkyndelse selvfølgelig altid er det.
     
  10. Hvor vil du placere dig selv kirkeligt?
    Centralt.

    Jeg blev KFUM-Spejder som 10-årig, og det kom til at præge mig afgørende for resten af livet. Her fik jeg tidligt erfaring som leder med vægt på forkyndelse, musik og praktisk håndelag.

    Fra de traditionelle kirkelige retninger, har jeg taget det bedste fra det grundtvigske, det missionske og det tidehvervske og samlet det i en teologisk treklang bestående af frimodighed, andægtighed og ansvarlighed, som i mere end 16 år har været mit egentlige centralkirkelige ståsted.

Tidslinje for bispevalget