Når færre siger, de tror på Gud – hvad betyder det så?

Andreas Lindbjerg Nielsen 

Er det mange eller få, når en tredjedel af danskerne svarer, at de tror på Gud? Det afhænger af øjnene, der ser, men skal man tro tallene fra en Epinion-undersøgelse lavet for DR i forbindelse med programserien 'Hvad tror danskerne på?', så er der ikke desto mindre sket et fald fra 45 % i 2009 til 25 % i dag.

”Det er super godt, at vi taler om tro”

Spørger man sognepræst Rikke Weissfeld fra Ørestad Kirke, ser hun historien fra DR som en glædelig anledning til at tale om tro frem for et nederlag.

- Jeg synes, det er fantastisk, at vi overhovedet taler om tro. Det er relativt nyt i Danmark, og det er på tide. Mange går jo og spekulerer over de her ting, men har ikke haft et sprog for det. Programmerne og tallene kalder på samtale – og det er vi som kirke forpligtet til at tage alvorligt.

Hun påpeger, at undersøgelsen spørger meget specifikt til troen på Gud, hvilket kan ramme forbi en stor gruppe mennesker, der søger noget større, men som måske ikke bruger de traditionelle ord og vendinger.

- Hvis man i stedet havde spurgt: "Tror du på noget, der er større end dig selv?", er jeg sikker på, at svaret havde set anderledes ud. Mange længes efter spiritualitet, og det er allerede en stor del af det kristne univers, også i folkekirken, siger Rikke Weissfeld.

Forandringerne er fortrinsvist i sproget

Netop måden at spørge til danskernes tro på er også noget, der optager Henrik Reintoft Christensen, religionssociolog og leder af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet.

- Grundlæggende tænker jeg, at forandringerne ikke nødvendigvis ligger i forskelle i tallene, men i forskelle i forståelsen af de spørgsmål, der ligger bag tallene. Det er ikke givet, at vi forstår det samme ved at ”tro på Gud” i dag som tidligere, siger han.

Han peger på, at hvis man medregner andre undersøgelser, for eksempel Den Danske Værdiundersøgelse 2017 med relativt sammenlignelige spørgsmål, tegner der sig et mere komplekst billede af troen på Gud. Her svarede kun 16% ja til at tro på en personlig gud (hvor 53% sagde ja til at tro på Gud). Samtidig er andelen af troende næsten uændret i de to undersøgelser. 66 % svarer i Epinion-undersøgelsen fra 2025, at de tror på ”mere mellem himmel og jord”, mens 60 % i værdiundersøgelsen fra 2017 vil karakterisere sig selv som ”et troende menneske”. 

- Så forandringer er muligvis ikke så store, som de bliver gjort til i DR’s dækning, siger Henrik Reintoft Christensen. 

Gud er mere end en langskægget mand på en sky

Ifølge Rikke Weissfeld er der mange fordomme om folkekirken som et konformt sted med en fasttømret forestilling om Gud som ”en gammel mand, der sidder og dingler med benene på en sky”.

- Der er næsten ingen, heller ikke i folkekirken, der tror på den karikatur. Men det er stadig den forestilling, mange har, og den afholder dem fra at tage kirken seriøst. Derfor har vi en opgave i at vise, at tro og spiritualitet kan se ud på mange måder.

Det er netop den opgave, hun selv har viet sit præsteliv til: at nedbryde fordomme og udvide forståelsen af, hvad kirke og Gud kan være. Gennem initiativer som pilgrimsvandringer, meditationsgudstjenester, podcasts og samtalesaloner forsøger hun - og mange andre præster - at åbne rummet for nye måder at være troende og søgende på.

LÆS MERE: Pilgrimsvandring

Patchwork-tro og en ny åbenhed

Mange danskere beskriver i dag deres tro som personlig og sammensat. En slags ”patchwork-tro”, og det genkender Rikke Weissfeld tydeligt.

- Vi lever i en individualistisk tid, hvor mange sammensætter deres egne overbevisninger. Det er ikke nødvendigvis et problem, men det kalder på, at vi som folkekirke tydeligt viser, at vi også sagtens kan rumme dem.

Hun nævner Ørestad Kirkes podcast og live-arrangement 'Hvad tror du på?' som et eksempel på, at mange har en interesse i de store spørgsmål, selvom de ikke kommer til højmesse hver søndag kl. 11.00. Her har hun samtaler om tro med alt fra toppolitikere til sportsjournalister.

- Der er sket noget interessant i de samtaler. Folk tør i dag sige højt, hvad de tror på. Det var slet ikke almindeligt for 10-15 år siden. Der er en åbning og et momentum nu, og den skal vi som folkekirke tage imod med åbne arme.

En udfordring og et kald

Men er det ikke et problem for kirken og kristendommen i Danmark, hvis færre siger, at de tror på Gud? Rikke Weissfeld svarer med et både-og:

- Det er en udfordring, ja. Og jeg vil da gerne have flere i ”folden”, som kan tage imod det glædelige budskab fra Bibelen. Men det er også et kald. Tallene viser, at vi skal blive bedre til at række ud og vise, at folkekirken er et sted, hvor du både kan være tvivlende, søgende og sansende. Vi skal turde tro på, at Gud også virker uden for vores faste rammer.