Når julen ikke er ’glædelig’: Ny tendens i kirken giver plads til tristheden

Andreas Lindbjerg Nielsen

Ikke alle tæller dagene til juleaften med glæde. Nogle tæller dem med en knude i maven.

Men det massive fokus på glæde og hygge har det med at efterlade meget lidt plads til de mere mørkeblå følelser: Ensomhed, tristesse, melankoli, sorg, afsavn. Det har fået flere kirker til at indføre en ny slags gudstjeneste i tiden op til jul, som tager julesorgen alvorligt.

En er dem er Ishøj Kirke, hvor præst Ane Øland Bækgaard holder julesorgsgudstjeneste. Idéen fik hun, da hun sidste år lavede en række advents-gudstjenester for DR, hvor temaet den anden søndag i advent var ”julesorg”.

- Efter udsendelsen fik jeg en masse henvendelser og reaktioner fra folk, som kunne fortælle, hvor befriende det var. Der fandt jeg ud af, at der er et enormt behov for at give plads og rum til de mere mørke toner i julen. Og at julen også er de knuste hjerters fest. 

Gudstjenesten er rimelig simpel, fortæller Ane Øland Bækgaard, men stemningen adskiller sig fra de ellers så populære juleaftensgudstjenester. Dæmpet belysning, masser af levende lys og så nogle små ritualer. Der er for eksempel mulighed for at skrive på en lille papir-julestjerne – det kunne være en bøn eller navnet på én, man har mistet. Bagefter kan man hænge den på kirkens juletræ, så følelsen også får en plads helt fysisk. Og så er det vigtigt med musikken, som får lov til at fylde meget i rummet.

- Jeg plejer at sige, at der ikke er noget bedre end at blive ”kirkerummet”. Vi vil gerne skabe et rum til folk, som ikke synes, julen er særlig glædelig, men at den er hård at komme igennem. Det handler ikke om at fjerne følelserne eller forsøge at dæmpe dem, men tværtimod give dem lov til også at være der.

Ane Øland understreger, at det ikke kun er folk, som har mistet, der føler sig set i julesorgsgudstjenesterne. Det gælder også folk, der føler sig presset af præstationsræset, er ensomme eller skal holde jul for første gang uden deres børn.

LÆS MERE: Nola Grace Gaardmand om julefred: "Bare sig nej, nej, nej" 

Julen som forstørrelsesglas

I den modsatte ende af landet, i Grundtvigskirken i Esbjerg, har man også noteret sig behovet. Her ser korshærspræst Marianne Zeuthen det som et vigtigt akkompagnement til den ”klappeglade” jul:

- Der er altså rigtig mange, som ikke synes, at julen er den bedste tid på året. Så jeg ved ikke, hvorfor vi bilder hinanden ind, at man ikke må være ked af det i julen. Julen skal også være en trøst for dem, der har det svært.

I Grundtvigskirken kalder de gudstjenesten ”Blue Christmas” efter engelsk forbillede, men hensigten er nøjagtig den samme som i Ishøj. En gudstjeneste, der skal give ord til, at julen også er en svær tid. 

- Julen fungerer som et forstørrelsesglas for vores følelser. Er vi glade og forelskede, føler vi det endnu stærkere. Er vi triste og ensomme, bliver vi mere triste og ensomme. Der er så mange gudstjenester i julen, så der er rigeligt plads til en, der har et lidt andet fokus.

Faktisk tager julesalmerne jo også fat i sorgen, pointerer Marianne Zeuthen

- I ’Velkommen igen, Guds engle små’ af Grundtvig synger vi jo faktisk ”lad julesorgen slukkes”. Så det er noget, der altid har været der, men som desværre er gledet lidt i baggrunden, siger hun.