Nyheder
Nyheder

Nu åbner samfundet - men er vi klar til fællesskabet?

Fra i dag er det slut med restriktioner i det offentlige rum. Alligevel vil kirkerne være halvtomme en rum tid endnu, spår biskop og formand for Landsforeningen af Menighedsråd. For det at vende tilbage til fællesskaberne vil kræve noget af os alle.

Fra tirsdag 1. februar bortfalder alle corona-restriktioner i samfundet, men vi vil ikke se fulde kirker lige med det samme, siger biskob og menighedsrådsformand. 

Charlotte Kongsgaard Nielsen

Ingen mundbind, ikke noget coronapas og ingen begrænsning for, hvor og hvor mange vi må samles. Samfundet ligger atter åbent for vores fødder, når samtlige corona-restriktioner fra i dag falder bort.

På papiret kan vi nu genoptage det liv, vi kendte, inden vi anede noget om en verdensomspændende pandemi på vej fra et madmarked i Kina. Men efter to år i coronas favntag kan det være svært at gennemgå en sådan forandring over natten.

Biskop over Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, kalder genåbningen af samfundet for ’en stor befrielse’, og han er optimistisk på kirkens vegne. Men han medgiver, at vi næppe skal forvente fulde huse fra på søndag.

- Jeg tror, at vi lige skal løbes i gang igen. Hen over julen kom der også færre i kirke, end vi havde regnet med, men længslen efter at mødes og være sammen skal man ikke underkende, siger Peter Skov-Jakobsen, der sidder i folkekirkens corona-taskforce.

Angsten skal ud af os igen

Ifølge biskoppen skal vi som mennesker nu aflære os den bekymring for fysisk kontakt, der har boet i os, siden det første pressemøde tonede hen over skærmen i 2020. Og det at vende tilbage til fællesskaberne er noget, vi skal hjælpe hinanden med.

- For to år siden blev der talt en skræk i livet på os. Det var utvivlsomt vigtigt, at vi forstod, at det her var alvorligt. Men når man har talt angst ind i mennesker, skal det jo ud af dem igen. Så nu skal vi hjælpe hinanden tilbage til at få et naturligt forhold til at omgås hinanden igen, siger Peter Skov-Jakobsen.

Også Landsforeningen af Menighedsråd bifalder, at man atter kan møde hinanden uden mundbind og uden det coronapas, som visse steder i kirken har ført til diskussioner. Formand Søren Abildgaard forventer dog ikke, at antallet af kirkegængere vil stige nævneværdigt i den første tid, og han mener, at der skal gøres en ekstra indsats for at få folk tilbage i kirker og sognegårde.

Helt konkret skal der ruskes op i de gamle vaner, mener han.

- Det er nødvendigt at gøre en indsats for at komme tilbage til normalt niveau. Det handler om vaner, og under corona er vi kommet ud af vores vaner. Vi skal have genfundet glæden ved at møde mennesker ansigt til ansigt. Vi skal fra kirkens side være opmærksomme på, at det er en udfordring, vi skal hjælpe på vej. Der er det ikke nok med opslag på hjemmesider og sociale medier. Der vil være nogen i menigheden, man skal have fat i personligt og fortælle, at de trygt kan komme igen, lyder det fra Søren Abildgaard, der også sidder i folkekirkens corona-taskforce.

LÆS OGSÅ: Fællesskab og traditioner binder danskerne til folkekirken

Vi kommer til at påskønne fællesskabet mere

I samme ombæring mener menighedsrådsformanden, at kirken med fordel kan bruge krisen til at genoverveje, hvad den har at tilbyde. Og hvilke vaner den måske selv skal pensionere sammen med mundbind og coronapas. Her peger han særligt på aktiviteterne i sognegårdene.

- Her er et fællesskab, som har lidt meget under de forskellige nedlukninger. Mange steder har man måske også opdaget, at det, at vanen er blevet brudt, gør det nemmere at vælge noget fra for at lave noget nyt, der er endnu bedre. Krisen er også en anledning til at overveje, hvad der reelt er behov for, siger han.

Ifølge biskop Peter Skov-Jakobsen er kirkens rolle langt mere implicit, når det kommer til at få fylde kirkebænkene igen. Slet og ret skal kirken være der, mener han.

- Kirken spiller den rolle, at vi kan slå dørene op igen, og man kan mødes med hinanden igen. Og så skal kirken være en samtalepartner for mange mennesker. For er der noget, vi ved noget om, så er det angst og håb. Og at skabe en tillid til fremtiden, siger Peter Skov-Jakobsen, der håber, at vi fremadrettet vil sætte større pris på fællesskaberne.

- Mit håb er, at vi kommer til at påskønne hinanden i langt højere grad end tidligere. Og at vi husker, hvor vigtigt det er at være sammen. At gå til gudstjeneste betyder ikke, at jeg får talt med 100 mennesker, men jeg er sammen med andre. Og det påskønner jeg.

SE VIDEO: Præster om fællesskab