Nyheder
Nyheder

Ny valgform skal styrke demokratiet i folkekirken

Alle folkekirkens medlemmer skal have lige mulighed for at stille op og blive valgt til menighedsrådet, som er den lokale kirkes ledelse. Derfor foregår menighedsrådsvalget på en ny måde i år.

På valgforsamlingen kan interesserede kandidater stille op, præsentere sig selv og deres synspunkter og debattere med andre kandidater, inden der er en skriftlig hemmelig afstemning. Foto: Claus Haagensen.

Nanna Rønnov Johansen

Tirsdag aften skal vi stemme om, hvem der skal have de vigtige pladser i kirkernes knap 1700 menighedsråd de næste fire år.

Som noget nyt foregår det landet over på valgforsamlinger i de lokale kirker. På den måde får alle medlemmer af folkekirken mulighed for at prøve deres mandat.

- Med den nye valgform sikrer vi, at der er nogle ordentlige procedurer om valgets afvikling, blandt andet at vi gennemfører en hemmelig afstemning mellem kandidaterne, og at både nuværende menighedsrådsmedlemmer og nye kandidater har lige adgang til at stille op og blive valgt, siger Søren Abildgaard, der er formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

LÆS MERE: Brug din stemme til menighedsrådsvalget

Fakta

Om valgforsamling

I 2020 træder ’Lov om ændring af lov om valg til menighedsråd’ i kraft.

 

Den nye lovændring indebærer blandt andet, at menighedsrådets medlemmer som hovedregel bliver valgt på en valgforsamling, mens den hidtidige lovgivning har haft afstemningsvalg mellem to eller flere lister som den formelle hovedregel.

 

På valgforsamlingen stiller interesserede kandidater op, præsenterer sig selv og deres synspunkter og debatterer med andre kandidater, inden der er en skriftlig hemmelig afstemning.

 

Du kan læse flere detaljer om den nye valgform på Landsforeningen af Menighedsråds hjemmeside.

Opgør med tidligere valgform

Den nye valgform er ment som løsningen på et demokratisk problem, der med tiden havde udviklet sig, hvor langt de fleste menighedsråd i praksis blev valgt på såkaldte aftalevalg.

- Tidligere kunne det siddende menighedsråd nøjes med at opstille en liste. Hvis der ikke var andre, der organiserede sig og kom med en anden liste, så kunne menighedsrådet reelt være selvsupplerende, fortæller Søren Abildgaard.

I 2016 var det kun 52 menighedsråd, der blev valgt ved afstemning, mens valget af de resterende 1647 menighedsråd foregik som aftalevalg, hvor der kun var én liste at stemme på.

LÆS MERE: Menighedsrådet - det lille nærdemokrati med den store indflydelse

Fakta

Tendens med færre afstemningsvalg

Ved de seneste tre menighedsrådsvalg har tendensen været færre og færre afstemningsvalg. Det vil sige tilfælde, hvor der er flere opstillede lister at vælge mellem, når man skal sætte sit kryds.

 

I stedet har der langt de fleste steder været aftalevalg, hvor der ikke bliver gennemført nogen afstemning, fordi der kun er opstillet én kandidatliste.

 

2008: Afstemningsvalg til 149 af 1935 menighedsråd

2012: Afstemningsvalg til 85 af 1781 menighedsråd

2016: Afstemningsvalg til 52 af 1699 menighedsråd

 

At antallet af menighedsråd gennem årene er faldet skyldes, at stadig flere menighedsråd går sammen og på den måde dækker flere af landets 2158 sogne (tal fra 2020).

 

Kilde: Kirkeministeriet

Få indflydelse på din kirke

Menighedsrådsvalget er for alle medlemmer af folkekirken, uanset om man bruger kirken hver måned eller en gang om året.

Ifølge Søren Abildgaard er der flere gode grunde til at møde op i sin lokale kirke til valgforsamling tirsdag aften:

- Man bliver præsenteret for menighedsrådets arbejde og nogle af de overvejelser, der er om det lokale kirkelivs retning. Man kan måske ligefrem blive inspireret til at stille op, fordi man vil have indflydelse på, hvordan kirken skal spille sammen med lokalsamfundet, eller fordi man har en holdning til, hvordan gudstjenesten kan være mere relevant og vedkommende, eller fordi man har forslag til aktiviteter i kirken.

LÆS MERE: Frivillig i menighedsrådet