Nyheder
Nyheder

Øgede pensionsudgifter får ikke kirkeskatten til at stige

Kirkeministeren har godkendt en løsning, der skal sikre, at et stort hul i folkekirkens pensionsforpligtelse udfyldes af omprioriteringer i sognene frem for eksempelvis en stigning i kirkeskatten.

Biskop Tine Lindhardt, som er formand for folkekirkens fællesfonds budgetfølgegruppe, er glad for, at folkekirkens parter har fundet en fælles løsning. Foto: Ard Jongsma

Marianne Holst Hyrlov, Fyens Stift

Danskernes levealder stiger, og samtidig er renteniveauet historisk lavt.

De to ting betyder, at omkostningerne til livsvarige pensioner stiger. Og det berører også folkekirkens pensionsforpligtelse overfor tjenestemandsansatte kirkegårdsledere, kordegne og organister m.fl.

For at sikre, at folkekirken også i fremtiden kan udbetale de pensioner, som de tjenestemandsansatte kirkefunktionærer har ret til, har medlemmerne af den såkaldte budgetfølgegruppe for folkekirkens fællesfond indstillet til kirkeminister Mette Bock, at pensionsforpligtelsen dækkes solidarisk af fællesfonden. Det har kirkeministeren nu godkendt. 

Rettidig omhu

Folkekirkens fællesfond skal tilføres flere penge for at klare pensionsforpligtelsen, og det betyder, at den andel af kirkeskatten, der tilgår fællesfonden, forøges med cirka 70 mio. kroner om året.

- Jeg er glad for, at folkekirkens parter har fundet en løsning i enighed. En løsning, der viser rettidig omhu ved ikke bare at skubbe pensionsforpligtelsen over på kommende generationer, siger biskop Tine Lindhardt, formand for folkekirkens fællesfonds budgetfølgegruppe.

Budgetfølgegruppen, som repræsenterer Landsforeningen af Menighedsråd samt provster og biskopper, forventer, at den løsning, de er nået frem til, kan håndteres, uden at den samlede kirkeskat stiger. Det vil sige, at det ikke kommer til at påvirke det enkelte folkekirkemedlems kirkeskatteprocent.

Det betyder til gengæld, at der skal ske en omprioritering af økonomien lokalt, og at menighedsråd og provstier fremover i gennemsnit skal spare 1,22 procent på drifts- og anlægsbudgettet. Der bliver god tid til at planlægge, hvor der kan omprioriteres, for besparelsen skal først træde i kraft fra 2021. Indtil da finansieres hensættelserne til pension af fællesfondens egenkapital.

Langsigtet løsning

- Jeg er meget glad for, at der er fundet en langsigtet løsning på udfordringen med den fremtidige pensionsforpligtelse. Det gør det muligt at håndtere inden for en uændret samlet kirkeskat, siger Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

Også formanden for provsteforeningen, Peter Birch, hilser aftalen velkommen.

- Jeg synes, vi har fundet en fornuftig måde at løfte pensionsforpligtelsen på. Jeg er glad for, at fællesfonden bidrager til løsningen. Det betyder, at vi kan vente med at hæve landskirkeskatten (de lokale sognes bidrag til fællesfonden, red.) til 2021. Det giver provstierne og menighedsrådene et år til at få nogle grundige drøftelser af, hvordan den lokale økonomi tilpasses den nye situation, siger han.

Fakta

Pensionsforpligtelsen

Selv om folkekirken over de senere år stort set er gået bort fra tjenestemandsansættelse af kirkefunktionærer, så er der stadig omkring 800 aktive og 1000 pensionerede tjenestemænd, som har ret til livsvarig pension, ligesom omkring 200 ægtefæller og børn har ret til pension efter en afdød tjenestemand.

 

Kirkeministeriet fik derfor i 2018 foretaget en genberegning af pensionsforpligtelsen på grundlag af et nyt og opdateret beregningsgrundlag fra pensionsbranchen, som også tager højde for, at pensionsmidler i dag forrentes lavere end tidligere antaget.

 

Den nye beregning anslår den samlede pensionsforpligtelse fra 2018 og frem til ca. 6,1 mia. kr. i nutidskroner. Det arbejdsgiverbidrag på 18,4 % af kirkefunktionærernes løn, som blev indført i 2007, bidrager til sammenligning kun med 0,45 mia. kr., blandt andet fordi der gradvist bliver færre og færre aktive tjenestemandsansatte kirkefunktionærer i takt med udfasningen af ansættelsesformen.

 

Den resterende del af forpligtelsen dækkes af folkekirkens fællesfond, som siden 2007 har foretaget årlige hensættelser til formålet. Genberegningen af pensionsforpligtelsen betyder, at fællesfondens pensionshensættelser må øges i en årrække fremover, nærmere bestemt fra ca. 105 mio. kr. om året til fast 200 mio. kr. om året.

 

Læs budgetfølgegruppens indstilling til kirkeministeren her

Læs Kirkeministeriets pressemeddelelse her

Læs Landsforeningen af Menighedsråds omtale her