Nyheder
Nyheder

Pandemi kan (måske) kurere verden

Corona kan bane vejen for et anderledes samfund. Men det kræver mod. Og så skal præsterne til at råbe op.

Poul Duedahl, historieprofessor

- Historisk kan vi se, at der ikke automatisk vil hænge andet ved efter en pandemi end det praktiske, afspritning, håndvask og den slags, siger historieprofessor Poul Duedahl, Aalborg Universitet. Pressefoto: Artebooking

Charlotte Rørth

Kan en pandemi som Corona føre til, at et samfund bliver bedre at leve i bagefter?

Spørger man manden, der ved mest om, hvad der er sket efter andre pandemier, er svaret umiddelbart nej.

- Historisk kan vi se, at der ikke automatisk vil hænge andet ved efter en pandemi end det praktiske, afspritning, håndvask og den slags, siger historieprofessor Poul Duedahl.

Egentlige samfundsomvæltninger følger kun i kølvandet på langt større epidemier, hvor befolkningerne er tvunget til at tænke alternativt, fordi for eksempel op mod halvdelen af befolkningen er døde, påpeger Poul Duedahl, der dog alligevel er ”en smule optimistisk.”

- Det er, som om der er en større villighed til at lære i dag, end der har været før, observerer professoren ved Aalborg Universitet.

Han deler selv ud af sin viden som medlem af ”Krisepanelet” oprettet af folkekirken og Designskolen Kolding til Folkemødet og vil der komme med sit bud på, hvad politikerne skal lære af månederne med nedlukning, hjemmearbejde, dødsfald og sygdomsangst.

- Vi må først og fremmest tage alvorligt, at folks mentale sundhed er så ringe, som den nu ser ud til at være. Også fordi der kommer flere pandemier, vi skal klæde os på til, siger Poul Duedahl.

Det seneste år har han arbejdet intenst med pandemien. Han har udgivet bogen ”Den fjerde rytter” om historiske pandemier sammen med arkæolog og museumsinspektør ved Nationalmuseet, Jeanette Varberg, og sidder desuden som hende og seks andre fra forskellige videns- og forskningsfelter i den nye tænketank ”Om 100 år”. 

Mere ulighed og flere ensomme

I tænketanken arbejder de på at finde frem til, hvordan indsatsen under Corona vil se ud om fire generationer. Kan vi være stolte af, hvad vi gjorde, eller missede vi chancen for at lære?

Initiativtager til tænketanken er psykolog Karen Ingerslev, kontorchef for HR, personale og udvikling i Region Midt. Hun siger:

- En krise som denne har potentiale til at ændre vores samfund helt grundlæggende både her og nu og på sigt. Den virker som et forstørrelsesglas, så vi tydeligere kan se alle problemer og lære, hvordan vi skaber et sundt samfund – både fysisk og psykisk.

Karen Ingerslev peger blandt andet på, at den ulighed, der allerede er i landet, blev større under pandemien.

- Vi vidste godt, at uligheden fandtes. At for eksempel kvinder, der bor i Aarhus V, i snit lever 19 år kortere end mig, der bor i Aarhus C. Alligevel trodsede vi vores viden og lod pandemien ramme socialt skævt. Flere er også blevet mere ensomme. Vi ved, at det kan føre til uro i samfundet, på sigt endda krige. Vil vi virkelig det?

Hendes rapport om tænketankens samtaler, forskning og data er langt fra færdig, men allerede nu kan hun se, at tværfaglige debatter som deres og dem på Folkemødet, hvor hun også deltager, vil nytte.

- Når vi samler mange perspektiver på, hvad vi kan lære af Corona, kan vi finde ideerne til et mere bæredygtigt samfund, hvor vi er i stand til at fokusere på mere end at forebygge sygdom - og eksempelvis også på at mennesker ikke skal blive så isolerede og ensomme næste gang, der kommer en voldsom krise, siger hun.

Biskop i Helsingør Peter Birch

- Mange steder er der skabt kontakt til andre end dem, der normalt kommer i kirkerne, blandt andet gennem de digitale initiativer, som ikke fandtes før, siger biskop Peter Birch. Foto: Miklos Szabo

Præsterne skal åbne mund og port

Karen Ingerslev vil på Folkemødet især opfordre folkeskolen og folkekirken som to helt afgørende domæner i folks liv til at tale højt om det, de ved noget om.

- Lærerne ved noget om livsduelige børn, præsterne om vores sjælelige helbred. Ingen af dem har i denne tid reelt taget det ansvar på sig. I stedet har de talt mest om, hvornår de må åbne og lukke, kritiserer Karen Ingerslev.

Historisk har kirken ellers spillet en ”enorm rolle” under pandemier og krige, påpeger Poul Duedahl og nævner, at det også gælder de fysiske sygdomme. For 200 år siden var hospitaler en del af kirken.

- Selv om kirken slet ikke har den samme rolle i dag, undrer det mig, at den ikke træder mere tydeligt frem, nu folk har brug for hjælp til at leve i en svær tid. De har holdt porten lukket, hvor de før i tiden satte livet på spil for at pleje syge, siger Poul Duedahl.

Biskop Peter Birch, der også deltager i debatten på Folkemødet, tager kritikken til sig.

- Det er nok sandt, at debatten om at åbne og lukke har fyldt mest, men lokalt er der foregået en mængde. Præster har lavet walk-and-talk og ringet sognebørn op, lavet digital undervisning og gudstjenester, men jo, vi må tage til os, at der er nogle, der har savnet os i den bredere offentlighed, hvor mange har følt et behov for håb og fælles mod, siger Peter Birch.

En del af forklaringen er, at også præsterne har været arbejdsmæssigt presset på grund af Corona-restriktioner, mener han.

- Men, mange steder er der skabt kontakt til andre end dem, der normalt kommer i kirkerne, blandt andet gennem de digitale initiativer, som ikke fandtes før, siger biskop Peter Birch.

Han håber, at krisens potentiale for at lære kirken nyt vil fæstne sig.

- Når vi i folkekirken får evalueret vores ageren under Corona, vil vi se det positive i, at folk faktisk gerne vil kirken. At de har forventninger om, at præsterne kan støtte dem åndeligt i en barsk tid. Den forventning må og skal vi blive bedre til at leve op til, fastslår biskoppen.

Hvad vil vi egentlig

Livet i og omkring kirkerne bliver måske anderledes efter Corona, men hvad med livet på arbejdspladser og skoler? Hvilke potentialer har pandemiens tvangshjemsendelser sat fri?

- Vi har lært, at vi kan mere, end vi tror, sammenfatter Sune Klok Gudiksen, der som forsker ved Designskolen Kolding arbejder ude i virksomheder og organisationer med at designe strategier for deres fremtid.

- Mange mennesker har under Corona erfaret, at rigtigt meget – også samarbejde på tværs – kan lade sig gøre rigtigt hurtigt. Der har været en utrolig handlekraft mange steder. Men, og det er vigtigt, de har også lært, at de ikke kan holde til det i længden, siger lektor Sune Klok Gudiksen.

Månederne under pandemien har været anderledes, men skal den tid ikke blot være en parentes, inden man vender tilbage til det gamle, skal man være meget bevidst om, hvad man vil.

- Man skal arbejde med, hvad det er for en arbejdsplads, en skole eller et samfund, man gerne vil have fremover. Først, når man har en forestilling om det, kan man tage noget af det, man har lært, med sig. Ellers falder man bare tilbage i de gamle vaner, siger Sune Klok Gudiksen, der derfor på Folkemødet især vil tale om mod.

- Det kræver mod at gøre noget andet end før, men Corona har lært os, at det kan vi godt, lyder det fra fremtidsdesigneren.

Også Karen Ingerslev ser potentialet for forandring, når hun sidder og sammenfatter sin tænketanks viden.

- Pandemien har givet os et kæmpestød som samfund og enkeltpersoner. Når man alligevel er rystet, har man en anledning til at ændre kurs. Det ved vi, at vi skal for klodens skyld, for klimaets, men Corona har vist os, at det også er en god ide at gøre samfundet mere bæredygtigt for os som mennesker, siger Karen Ingerslev.

HAR KRISEN POTENTIALE?

 

DEBAT PÅ FOLKEMØDET

 

Fredag 18. juni 2021 

kl.13.00-13.45

Moderator: 

Journalist Gertrud Højlund.

 

I Krisepanelet:
Poul Duedahl, professor, Aalborg Universitet.

Karen Ingerslev, kontorchef, HR, Region Midt. 
Sune Klok Gudiksen, Lektor, Ph.d., Designskolen Kolding. 
Peter Birch, biskop, Helsingør stift. 

 

Krisepanelet debatterer også 'Generationsgaven' og 'Trivsel i en krisetid' på Folkemødet.