Nyheder
Nyheder

Politikere svigter høring om stat og kirke

Forholdet mellem stat og kirke er ulogisk og kompliceret, men det fungerer, mente eksperter og politikere ved høringen på Christiansborg.

Høring om kirke og stat Christiansborg

Tre af Folketingets ni kirkeordførere deltog i debatten om forholdet mellem stat og kirke. Fra venstre Kirsten M. Andersen, fmd. Grundvigsk Forum, Karen J. Klint (A), Christian Langballe (DF) og Pelle Dragsted (Ø).

Ellen Aagaard Petersen

Staten skal understøtte folkekirken, siger Grundlovens paragraf fire. Men den siger ikke hvordan. Det afgør Folketinget, som er folkekirkens øverste myndighed, og derfor har vi brug for politikere med indsigt i og interesse for folkekirkens forhold. 

Det mener Kirsten M. Andersen, formand for Grundtvigsk Forum, som sammen med Folketingets Kirkeudvalg var værter for høringen om forholdet mellem kirke og stat på Christiansborg onsdag. 

LÆS MERE: Kirke og stat

Få politikere mødte op

Og man kan roligt sige, at det er et særligt forhold. Så meget desto vigtigere er det derfor ifølge arrangørerne, at både kirkefolk og politikere tager ansvar for at kvalificere debatten med viden og indsigt. 

Politikerne var der dog kun få af ved høringen på Christiansborg. Kun 4 af kirkeudvalgets 28 medlemmer deltog. Venstre, Konservative, SF, Radikale Venstre og Alternativet var ikke repræsenterede.

LÆS MERE: Grafik over folkekirkens organisation

Ulogisk men velfungerende

’Hvem støtter hvem?' var spørgsmålet, og det er ikke enkelt at svare på. Niels Kærgård, der er tidligere professor og økonomisk overvismand præsenterede beregninger, som viser, at folkekirken betaler omkring dobbelt så meget som statens tilskud tilbage til staten gennem blandt andet personregistrering og kirkegårdsdrift. Men det kan altsammen kun lade sig gøre, fordi staten opkræver folkekirkens medlemsbidrag gennem kirkeskatten. Statstilskuddet betaler præstelønninger, og kirken står for vedligholdelse af kulturarv. Det er med Niels Kærgårds ord som et gammel ægteskab, hvor man ikke rigtig ved, hvad der tilhører hvem. 

- Den opdeling, vi af historiske grunde har fået, er ekstremt ulogisk, konkluderede han. 

LÆS MERE: Hvad går din kirkeskat til?

I balance med menneskerettigheder

Juridisk er forholdet også indviklet. I dag står folkekirkens grundlovsfæstede særstilling side om side med ny international lov som Menneskerettighedskonventionens artikel 14 om diskrimination. Sten Schaumburg-Müller, der er professor i jura, konkluderede alligevel, at kirkeordningen i praksis er en ganske fornuftig balance, selv om der ikke er principiel klarhed. 

Dertil kommer alt det, som kirken bidrager til staten med, som ikke kan gøres op i penge og jura. Biskop Marianne Christiansen pegede på det lokale fællesskab, korsang, levende musik og historisk bevidsthed.

- Hvad betyder det, at der finder en forkyndelse sted, som kalder det enkelte menneske til at tage vare på sit medmenneske og se sig selv og andre som elskede og tilgivede mennesker, skabt i Guds billede med lige værdighed?

LÆS MERE: Pris på kulturarven

Videnstab bekymrende

Karen J. Klint (A), der er formand for kirkeudvalget og kirkeordfører for Socialdemokraterne har fulgt kirkepolitikken på Christiansborg nært gennem sine 20 år i Folketinget:

- Der har været et videnstab for hvert folketingsvalg, konstaterer hun. Men det behøver ikke være et problem, hvis politikerne har viljen til at sætte sig ind i nye politikområder og passer deres ordførerskaber.

Ved næste valg forlader fire af ni kirkeordførere folketinget.

LÆS MERE: Om medlemsskab, økonomi og Grundloven