Nyheder
Nyheder

Poul og Nicolais ’ja’ var det første: Vielser af homoseksuelle fejrer 10-års jubilæum 

Når Poul og Nicolai Bøcker Cullura fejrer 10-års bryllupsdag, er det en historisk dag. Ikke kun for parret selv, men for hele Danmark.

Poul Cullura og Nicolai Bøcker blev viet i Højdevangskirken på Amager som landets allerførste homoseksuelle par. I år kan de fejre 10-års bryllupsdag. Foto: Anders Bentzon/Foto2

Astrid Højbjerg

Når Poul og Nicolai Bøcker Cullura kan fejre tinbryllup, som det hedder, når man har været gift i 10 år,  er det en historisk dag for hele Danmark.

Parret var nemlig det første homoseksuelle par, der sagde ja til hinanden i kirken, efter en lovændring i 2012 gjorde det muligt for par af samme køn at blive viet i kirken.
 

SE OGSÅ: Hvert fjerde homoseksuelle par vælger kirkebryllup

En stor milepæl

Poul og Nicolai Bøcker Cullura blev viet i Højdevangskirken på Amager dagen efter lovændringen trådte i kraft. Som det første danske homoseksuelle par viet i kirken, var parret forberedt på, at deres bryllup nok ville trække overskrifter.

Den antagelse viste sig at holde stik, for et stort presseopbud var mødt op foran kirken efter det historiske ja. Og det havde stor betydning for parret af én særlig grund.

- Danmark er normalt foregangsland for homoseksuelles rettigheder, men lige her havde det politiske fokus på ligestilling været fodslæbende. Derfor var det en milepæl, at lovgivningen blev ændret. Det var vigtigt for os at bruge den opmærksomhed, der var rettet mod os, til at fortælle om det, og til at motivere andre til at gå samme vej, hvis de havde lyst til at blive viet i kirken, husker Poul Cullura.

- Men det var også vigtigt for os at normalisere det at være homoseksuel. Vi ville ikke vies i kirken for at provokere eller være specielle. Vi ville bare have samme anerkendelse af vores ægteskab i kirken som alle andre. Ægteskab handler ikke om, hvordan man lever, men om hvor højt man elsker.
 

LÆS OGSÅ: Stig og Steen Elling blev ægtefolk efter 22 års ventetid

Biskopper ønskede ændring

Flere af folkekirkens biskopper havde år forinden den historiske lovændring arbejdet for, at homoseksuelle kunne blive velsignet i kirken. Daværende biskop Jan Lindhardt støttede desuden åbent, at par af samme køn også skulle kunne vies i kirken.

Men da et forhold mellem to af samme køn rent lovgivningsmæssigt ikke var det samme som et ægteskab, kunne homoseksuelle ikke vies i kirken, før et flertal i Folketinget vedtog det.

Da det skete, blev der indført et autoriseret ritual, altså et fastlagt forløb for den handling og de ord, der lyder i kirken. Med ritualet blev par af samme køn for første gang kaldt ægtefæller. En betegnelse, som indtil da kun var heteroseksuelle forundt. 

Dermed var ægteskab mellem personer af samme køn både juridisk, sprogligt og rituelt ligestillet med heteroseksuelle ægteskab.
 

SE OGSÅ: Tidslinje - Fra partnere til ægtefolk

Intet ægteskab uden ligestilling

Og den ligestilling var afgørende for Poul og Nicolai Bøcker Cullura. 

Parret var ganske enkelt ikke blevet viet, hvis ikke det kunne ske i kirken.

- Det er en af de største begivenheder i livet at blive gift. Vi er troende kristne, så derfor var det meget vigtigt for os, at det skete i kirken. Vi ville hverken stilles over eller under nogen – vi ville bare være lige med alle andre, husker Poul Bøcker Cullura.

SE OGSÅ: 600 mennesker klappede Peter og Peter ud af kirken

Helt fint med nej-præster

Da lovændringen blev vedtaget tilbage i 2012, blev den vedtaget med en note om, at præster, som af teologiske grunde ikke vil vie homoseksuelle, kan afvise at bruge ritualet og dermed sige nej til at vie et par af samme køn.

For Poul Bøcker Cullura er den rummelighed ikke en, der giver skår i glæden.

- Jeg bliver tit spurgt om, hvad jeg mener om, at nogle præster ikke vil vie homoseksuelle, og det synes jeg faktisk er i orden, at de ikke vil. Det er helt fint, at der findes forskellige måder at opfatte kristendom og tro på, så der er ingen fordømmelse herfra. Der er heldigvis så mange præster, der gerne vil. De præster, som ikke vil vie homoseksuelle, har fyldt meget i mediebilledet, imens opbakningen fra de præster, som gerne vil, har fået meget lidt plads, siger han.