Nyheder
Nyheder

Rapport giver vigtig viden om landsogne

En ny rapport nuancerer billedet af landsognene, og den viden er væsentlig, mener formanden for Landsforeningen af Menighedsråd.

Ny rapport inddeler landsognene i seks typer ved at se på blandt andet demografiske oplysninger om sognene og indbyggerne.
På billedet ses Hemmet Kirke ved Skjern i Vestjylland. Sognet har 590 indbyggere.

Astrid Højbjerg

Et landsogn er ikke bare et landsogn.  

Det fastslår en ny rapport fra Landsforeningen af Menighedsråd, som har zoomet ind på vilkårene for folkekirken på landet.

Ifølge rapporten kan landsognene deles ind i seks forskellige typer, hvor kirkens vilkår adskiller sig fra hinanden.

Nogle landsogne oplever befolkningstilvækst og kan tiltrække ressourcestærke familier.

Andre steder er man ramt af befolkningsnedgang og lav beskæftigelse, men det betyder ikke nødvendigvis, at kirkelivet oplever mindre tilslutning her.  

Et godt redskab for menighedsrådene

Disse nuancer er rigtig gode at kende, når menighedsrådene skal diskutere kirkeliv og prioritering af ressourcerne lokalt, mener formand for Landsforeningen af Menighedsråd Søren Abildgaard: 

- Med den nye viden får vi fast grund under fødderne, når vi diskuterer kirken på landet. Vi kender nu mere til sognenes forskellige vilkår og dermed også deres forskellige problemstillinger og muligheder, siger han.

- Vi ved også, at man ikke umiddelbart kan sætte lighedstegn mellem ressourcestærke indbyggere og kirkeliv, for i de mest pressede sogne i forhold til fx økonomi og befolkningsnedgang, har kirkelivet det overraskende godt. Og det er rapportens styrke, at den både tegner et billede af forskellige vilkår og af det kirkeliv, der findes i de forskellige sognetyper. Det gør de seks sognetyper til et godt redskab for menighedsrådene, når de skal diskutere kirkeliv og prioritering af ressourcerne lokalt, uddyber han.


LÆS OGSÅ: Kirken på landet har flest kirkegængere

Er sognet bynært, pendler eller yderland?

De seks sognetyper er fundet ved at se på en række forskellige data, blandt andet demografiske oplysninger om sognene og indbyggerne - og input fra spørgeskemaundersøgelser blandt præster og brugere af kirken.  

Sognene har fået følgende navne: 

Type 1: Det bynære landsogn

Type 2: Det bynære gennemsnitsland

Type 3: Det pendlervenlige vækstland

Type 4: Det store landsogn

Type 5: Gennemsnitslandet

Type 6: Yderlandet 

I løbet af kort til vil det være muligt at indtaste sin sognekode på Landsforeningen af Menighedsråds hjemmeside og dermed få svar på, hvilken sognetype ens sogn er. 


LÆS OGSÅ: Ny idébank: Sådan styrker folkekirken lokalt fællesskab

Halvdelen er landsogne

I rapporten er et landsogn defineret som et sogn, hvis største by har under 1000 indbyggere. Det gælder for 54 % af landets sogne.  

Heraf rammer 68 % ned i en bestemt sognetype, mens 32 % af landsognene er en blanding af to eller flere sognetyper.  

Har du lyst til at læse mere om de seks sognetyper og vilkårene for kirken på landet, kan du finde rapporten her

Rapporten udkommer som en del af projektet 'Kirken på landet'. Har du lyst til at vide mere om det, så læs mere her.

Den 4. september 2015 holder Landsforeningen af Menighedsråd et perspektivseminar for indbudte gæster, hvor resultater fra rapporten præsenteres og diskuteres.