Regeringen vil genindføre store bededag - biskop efterlyser lovgivning

Emilie Friis Spring

I 2023 mistede danskerne en helligdag, da SVM-regeringen afskaffede store bededag. Nu fremgår det af regeringens lovprogram for folketingsåret 2026-2027, at et lovforslag om at genindføre store bededag som helligdag skal fremsættes i foråret.

Nyheden om genindførslen glæder biskop over Haderslev Stift, Marianne Christiansen. Samtidig har forløbet belyst noget vigtigt, mener hun: Der er ingen lovgivning, der forhindrer politikerne i at gribe ind i folkekirkens anliggender.

- Der var ikke nogen i folkekirken, der ønskede af afskaffe store bededag – men det skete alligevel som et indgreb i folkekirkens indre anliggender. Derfor synes jeg, at sagen afslører et behov for lovgivning på området, siger Marianne Christiansen i et interview til Radio IIII.

Kirkeministeriet har overfor Kristeligt Dagblad bekræftet, at folkekirken skal inddrages i processen, når store bededag skal genindføres som helligdag – det har kirkeminister Ida Auken (S) givet landets biskopper en lovning på. Marianne Christiansen har også talt med ministeren og er glad for, at folkekirken inddrages i beslutningsprocessen.

- Jeg synes, ministeren har truffet et klogt og godt valg. Men det er vigtigt for mig at understrege, at det er et valg, hun har truffet. Ministeren behøvede ikke at inddrage folkekirken, og det er problematisk, siger biskoppen i interviewet med radiostationen.

Skal ikke være en religiøs stat

Når folkekirken skal sidde med om bordet til snakken om at genindføre helligdagen, vil Marianne Christiansen altså også tale om at indføre lovgivning, der skal beskrive, hvordan det skal gå for sig, når regeringen eller Folketinget vil gribe ind i kirkens sager.

For selvom afskaffelsen af helligdagen er et enkeltstående tilfælde af politisk indblanding i folkekirkens anliggender, bør man ifølge biskoppen fremtidssikre sig mod lignende sager.

- Jeg er bange for, at det vil ske igen. Systemet bliver opretholdt af, at politikerne frivilligt ikke blander sig, men det kan vi ikke vide os sikre på altid vil være sådan. Derfor er vi alle sammen bedst tjent med klare linjer, så Danmark ikke kommer til at optræde som en religiøs stat, siger Marianne Christiansen.