Nyheder
Nyheder

Rekordmange vil læse teologi – her er tre bud på hvorfor

Corona, religionsdebat og præstemangel kan have åbnet fleres øjne for teologi.

516 har søgt ind på bacheloruddannelsen i teologi. Så stor interesse har studiet aldrig haft før.

Nanna Rønnov Johansen

I næste uge har 19-årige Stine Kirkeby Niebuhr første studiedag på teologi ved Aarhus Universitet.

Hun har allerede mange overvejelser om, hvad uddannelsen skal bruges til. Hun kan godt se sig selv i præstefaget, fordi det handler om at være der for andre mennesker.

- Jeg havde overvejet at læse psykologi, fordi jeg godt kan lide at give nærvær til mennesker i samtalen og være med dem i deres følelser. Som sjælesørger, der også er en del af en præsts gøremål, kan man virkelig give noget nærvær, uden at man har et behandlingsforløb som i psykologien. Du er der bare for mennesket, og det er rigtig fint, synes jeg.

Der skal dog gå nogle år efter universitetet, før hun vil videreuddanne sig til præst.

- Jeg tænker, det vil være oplagt at prøve af, om jeg kunne blive højskolelærer først. Det ville jeg elske – også fordi jeg føler, at hvis man skal være præst, så giver det mest mening, at man har noget mere livserfaring, siger Stine Kirkeby Niebuhr.

Fakta

Om teologiuddannelsen

Teologi findes både som bachelor- og kandidatuddannelse, og man kan tage dem ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

 

Det er et uafhængigt universitetsstudie og ikke en folkekirkelig præsteuddannelse. For at blive præst skal man udover at have en teologisk kandidatgrad også læse et semester på pastoralseminariet, som er folkekirkens praktiske uddannelse i at være præst.

 

Teologi handler om at studere kristendommen og dens tolkning af de bibelske skrifter og forholdet mellem Gud og menneske. Studiet beskæftiger sig med livets store spørgsmål om eksistens, erkendelse, moral, sandhed, mening, liv og død.

 

Uddannelsen giver indsigt i verdens, filosofiens og kirkens historie. Derudover lærer den studerende hebraisk, latin og græsk for selv at kunne læse og tolke de bibelske tekster.

 

Læs mere om uddannelserne i Aarhus og København eller på blivpræst.dk.

I første omgang glæder hun sig bare til at tage hul på uddannelsen, som efter hendes opfattelse åbner for flere forskellige karriereveje bagefter.

- Der er mange muligheder inden for eksistens, filosofi, historie og sprog. Det er ligesom hele pakken, siger Stine Kirkeby Niebuhr.

Og det er hun tilsyneladende ikke alene om at mene, for i år har bacheloruddannelsen i teologi fået historisk mange ansøgninger.

I alt har 516 søgt om optagelse på studiet ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet, og mere end halvdelen af dem har endda valgt teologi som 1. prioritet på studieønskelisten. Så stor interesse har teologiuddannelserne aldrig haft før.

Hvorfor er der mon så mange, der vil læse teologi lige nu? Har det noget at gøre med corona? Eller debatten om præstemangel?

Vi har spurgt en højskoleforstander, dekanen for Det Teologiske Fakultet ved Købehavns Universitet og afdelingslederen for teologi ved Aarhus Universitet.

Højskoleforstander: Corona har givet os tid til at tænke over, hvad vi virkelig vil

Jacob Zakarias Eyermann, der er forstander på Silkeborg Højskole, ved noget om, hvad der motiverer de unge, der er interesserede i teologi.

På højskolen bliver de undervist i blandt andet religion, filosofi og eksistensfag og har derudover temadag og studiekredse om teologi. Ifølge ham er der altid 3-5 stykker fra en årgang, der efterfølgende begynder på teologistudiet, og det er ikke blevet færre i år.

- Jeg tror, corona har gjort, at der pludselig var tid og rum til at stoppe op og tænke over, hvad er det, der er vigtigt? Hvad er det virkelig, jeg vil bruge mit liv på? Der har været tid til at reflektere over fællesskab, livet og det, der betyder noget. Måske har flere unge sagt, ”nu gør jeg det her, jeg har lyst til.” På den måde har corona måske dæmpet støjen for andre ting, siger Jacob Zakarias Eyermann.

Med nedlukningen af Danmark og en truende pandemi har emner som håbløshed og kontroltab været aktuelle, og ifølge forstanderen har det måske også fået nogles øjne op for teologi.

- Corona har nok mindet os om, at livet ikke er noget, vi har kontrol over. Det er jo det, teologien beskæftiger sig med – død, sorg, liv og glæde – ting vi ikke kan kontrollere. Og der har teologi et sprog for det og noget at byde ind med.

Den forøgede interesse for teologi er markant i år, men det er også en tendens, man kan se over flere år.

Dekan: Teologi er et fagområde, hvor man er sikret job

Dekanen for Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet, Carsten Selch Jensen, tror, der er to hovedgrunde til den stigende søgning til teologi.

- Den ene er, at stort set alle studier oplever, at søgetallet er gået op – simpelthen på grund af corona. Det spiller måske også ind her.

- Den anden er, at teologi jo faktisk repræsenterer et "humanistisk" fagområde, hvor der er efterspørgsel på færdige kandidater, og det betyder nok også noget. Der er kommet generel bevidsthed om, at her er et fagområde, hvor man er sikret job, hvis man har lyst til at gå den vej, siger han.

Afdelingsleder: Religionsdebat vækker de studerendes interesse

Spørger man afdelingslederen for teologi ved Aarhus Universitet, Ulrik Nissen, skyldes den øgede interesse for teologi flere forhold.

Han er enig med dekanen i København i, at efterspørgslen på præster har indflydelse på de unges valg.

- Vi ved, at mange unge også er optagede af, hvad de skal bruge deres uddannelse til. Hvis de kan se, at der er et arbejdsmarked, der står og råber på kandidater, kan det bestemt have indflydelse på deres valg. Der adskiller teologi sig jo lidt fra flere af de andre humanistiske fag, siger han.

Og så er en anden faktor nok også den religionsdebat, man kan følge i medierne.

- Diskussionerne omkring både religion og kultur og hele mødet mellem dem – og også nogle gange konflikten mellem dem – fylder jo meget i medierne. Jeg tror bestemt, at de debatter også er med til at vække en interesse for faget, siger Ulrik Nissen.

Betyder flere teologistuderende også flere præster?

Teologistudiet er den uddannelse, der er grundlag for at kunne blive præst senere. Men det er samtidig et uafhængigt universitetsstudie, som også kan bruges til andre jobs inden for eksempelvis kommunikation og formidling. 

De fleste søger ind på den teologiske bacheloruddannelse, fordi den kombinerer flere forskellige fag. Det viser undersøgelser blandt nye studerende, som universiteterne laver hvert år lige efter semesterstart.

- Vi kan se på deres svar, at teologi er speciel på den måde, at man simpelthen får den bredest mulige vifte af de traditionelle humanistiske kernefag, sprog, filosofi og historie. Der er ikke så mange andre studier, hvor du kan kombinere de fag, siger dekanen for Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet, Carsten Selch Jensen.

At mange nu vil læse bacheloruddannelsen i teologi, kan derfor ikke uden videre tolkes som, at mange nu også vil være præst.

Og dog. For hos afdelingen for teologi ved Aarhus Universitet har man i de seneste år set, at flere og flere i undersøgelsen svarer, at de gerne vil være præster. Ifølge afdelingsleder Ulrik Nissen nærmer det sig omkring halvdelen af de nye studerende.

- Sidste år var det markant tydeligt, at en noget større andel af de teologistuderende begrundede valget med, at de gerne ville være præster. Det er en lidt ny tendens, og vi er spændt på, om vi også kommer til at se det i år, siger Ulrik Nissen.