Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Religioner mødes ved alteret

I det moderne samfund møder religioner og kulturer hinanden hver dag, også i folkekirken og de kirkelige handlinger. Det skal præsterne reflektere over, mener teolog Peter Lodberg.

I vores pluralistiske samfund møder religioner og kulturer hinanden hver dag. Religionsmøderne finder også sted i folkekirken og ved kirkelige handlinger, og det skal præsterne være rustede til. Arkivfoto. 

Mia Leth Frisch Hviid

Louise og hendes muslimske mand blev viet i deres lokale kirke. Men det var ikke uden bekymringer og spekulationer i tiden op mod brylluppet.

- Vi var meget enige om vores beslutning, men det var vores familier ikke, fortæller Louise.

I Danmark er 1,4 millioner borgere ikke medlemmer af folkekirken, og det har indflydelse på kirkens ritualer og de kirkelige handlinger. For når et ikke-medlem og et medlem af folkekirken sammen ønsker en kirkelig handling, så bliver præsterne stillet over for både teologiske og praktiske udfordringer, som de er nødt til at tage stilling til. For at ruste landets præster i de overvejelser, som er forbundet med religionsmøderne i kirken, har Folkekirke & Religionsmøde udgivet rapporten ’Tænketank om kirkelige handlinger i et samfund med forskellige religioner og livstydninger’.  

LÆS MERE: Religionsmøde er hverdag

Præstens støtte er afgørende

Én af overvejelser i rapporten fra Folkekirke & Religionsmøde handler om, hvordan præsternes rolle er særligt afgørende, når mennesker med forskellige religiøse baggrunde indgår i et ægteskab. For netop den relation er mere udsat end andre familiekonstellationer ifølge rapporten.

At præstens vejledning og støtte er helt central erfarede Louise og hendes muslimske mand, da de mødte præsten i den lokale kirke, hvor de ønskede at blive viet. Det var nemlig samtalerne med præsten, som hjalp dem til at finde roen og troen på, at deres ønske om en kirkelig vielse kunne lade sig gøre. For Louise og hendes mand var det vanskelige ved processen, at deres familier havde svært ved at acceptere deres beslutning.

- Vores familiers modstand fik os til at tvivle. Jeg er sikker på, at vi havde bakket ud, hvis ikke vores præst havde tilbudt os den samtale med hende og den imam, som fik os til at tro på, at vores beslutning var den rigtige. Deres indblik i vores kulturer og religioner viste os vores forskellige baggrunde og standpunkter, men det viste os også, hvor vi kunne mødes på en mellemvej. Vores præsts initiativ til at invitere imamen viste også dén mellemvej, hvor kulturer og religioner kan mødes. Hun var en kæmpe støtte for os i forløbet, fortæller Louise om processen frem mod deres vielse i kirken. 

LÆS MERE: Bryllupssamtaler med præsten

Lighed og kærlighed trods forskelle

Den usikkerhed og tvivl, som prægede Louise og hendes mand før deres bryllup, førte i første omgang til, at de besluttede at aflyse vielsen. Men i den efterfølgende samtale, som deres præst havde arrangeret med hende selv, parret og en imam, følte Louise og hendes mand sig set og hørt. For samtalerne blev nemlig det rum, hvor der var ro til bare at fokusere på dem som par – et par, der ønskede at blive viet i kirken.

 - Vores præst fik os til at se de paralleller, som er mellem vores forskellige kulturer og religioner. Og det fik os til at forstå og tro på, at der ikke er forskel på os som mennesker. Man vil møde modstand, når der er forskelle på spil. Og til vielsen talte præsten til begge vores familier, og hun understregede, at vielsen handlede om min mand og mig, og at de alle havde et ansvar for at støtte op om os, fortæller Louise, som dagen efter den kirkelige vielse også blev muslimsk viet med sin mand. 

Folkekirken har et ansvar som inkluderende trossamfund

Peter Lodberg er professor i teologi ved Aarhus Universitet, og han understreger vigtigheden af, at netop den danske folkekirke kan være det rum i vores moderne og pluralistiske samfund, hvor der er plads til de religionsmøder, som også Louise og hendes mand ønskede.

- Folkekirken har et ansvar for at være et sted, hvor alle danskere, på trods af forskellighed og forskellig tro, kan føle sig trygge og velkomne. For den kristne livstydning er åben, inviterende og inkluderende. I religionssamtalen og samværet omkring tro, forskelle og ligheder, dér er folkekirken et sted, hvor diskussionen kan finde sit rum, fortæller Peter Lodberg.

Ifølge Peter Lodberg rejser rapporten fra Folkekirke & Religionsmøde et tema som er nødvendigt at fokusere på nu og i de kommende år. For han mener, at det er helt afgørende at reflektere over, hvad der er folkekirkens vilkår som inkluderende trossamfund i et samfund i konstant forandring.

- Det er vigtigt, at vi uddanner vores præster til at kunne reflektere over kristendommens forhold til andre religioner, for det er på den måde, at vi tager vores religiøse og teologiske virkelighed alvorligt. Verden er flyttet til Danmark, og derfor er verdens mangfoldighed også blevet et nyt teologisk vilkår for præsterne i folkekirken.

LÆS MERE: Folkekirke og religionsmøde


Rapport fra Folkekirke & Religionsmøde 

Rapporten 'Tænketank om kirkelige handlinger - i et samfund med forskellige religioner og livstydninger' sætter fokus på, hvordan forandring og udvikling i vores kultur og samfund påvirker folkekirkens ritualer. Og den skal bidrage til at ruste den enkelte sognepræst til, på baggrund af kvalificeret refleksioner, at kunne varetage de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med religionsmøder og kirkelige handlinger. 


Læs hele rapporten her