Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Store bededag med Fadervor og mindfulness

Kan bøn være en slags mindfulness? Det overvejer to biskopper, som har fortolket Fadervor på ny.

Bøn kan give en vis meditativ ro, skriver biskopperne Marianne Christiansen og Tine Lindhardt i en ny bog.

Nanna Rønnov Johansen

Mange forbinder nok mere store bededag med konfirmationsfester og lune hvedeknopper end med at bede bønner.

Men for 333 år siden, da helligdagen blev indført, var den ment helt bogstaveligt. På dagen skulle folk holde fri fra arbejde og i stedet gå i kirke, gøre bod, faste og bede for fred.

I dag er det almindeligt at bede i forskellige situationer, for eksempel hvis man føler sig magtesløs, eller hvis man er taknemmelig for noget.

LÆS MERE: Derfor spiser vi varme hveder

Ny bog om Fadervor

En bøn, som mange kender, er Fadervor. Den bliver bedt ved alle gudstjenester, og konfirmander lærer den udenad. Men hvad betyder den bøn egentlig? Og er det afgørende, om man siger Fadervor eller Modervor?

Det har biskopperne Marianne Christiansen og Tine Lindhardt skrevet om i en ny bog, 'Oplysning til borgerne om Fadervor'. I den udlægger de Fadervor linje for linje og kommenterer, hvordan de hver især forstår bønnen.

LÆS MERE om Fadervor

Er bøn meditation?

I bogen overvejer de blandt andet forbindelsen mellem bøn og mindfulness. Det er en meditationsteknik, der hjælper med at føle nærvær og rette opmærksomheden mod sin egen eksistens i øjeblikket. Nogle udøver eksempelvis mindfulness ved at trække vejret dybt og kun fokusere på det.

- Unge lærer ikke længere remser udenad, men når det gælder Fadervor, er der netop tale om en ”remse” og en rytme, der kan give en vis meditativ ro, og som samtidig er fuld af mening, der tolker livet og giver vejledning, skriver biskopperne i bogen.

Selvom bøn ifølge biskopperne har elementer af mindfulness, er der også en forskel, fordi bøn udtrykker en relation. Meditation kredser om ens egen krop og eksistens, mens bøn retter sig mod en anden end en selv.

LÆS MERE: Læsernes bønner

Fakta om store bededag

Store bededag blev indført i 1686 af biskoppen Hans Bagger som en særlig dansk helligdag, der altid falder den fjerde fredag efter påske.

 

Oprindeligt fandtes der mange danske bededage spredt ud over året, men de blev senere lagt sammen til én: store bededag.

 

Dagen var tiltænkt bøn og kirkegang, og siden midten af 1800-tallet har man også forbundet dagen med varme hveder.

 

Helligdagen bliver markeret landet over, og i kirkekalenderen kan du finde store bededags-arrangementer i nærheden af dig.