Nyheder
Nyheder

Suppeaften samler folk, kirke og kommune

I Sankt Clemens Sogn i Randers er man gået sammen med kommunen om det sociale arbejde på ældreområdet. Det har nedbrudt fordomme og skabt en bevidsthed om at kunne løfte i flok.

Suppeaften på ældrecentret Kollektivhuset i Randers er et eksempel på et frugtbart samarbejde mellem kirke og kommune. Her er det frivilligkoordinator i Randers Kommune, Birgitte Saksø (tv.), der synger sammen med provst og sognepræst Birgith Nørlund Jensen. Foto: Peter Ulvsgaard

Af Andreas Lindbjerg Nielsen

‘Kommer de så og propper Bibelen ned i halsen på os?’

Det er et spørgsmål, som frivilligkoordinator i Randers Kommune, Birgitte Saksø, af og til er stødt på, når snakken falder på samarbejdet med kirken.

- Nogle har stadigvæk den fordom om kirken, at de kan være lidt farlige at arbejde sammen med. Også på det sociale område. De tror, at kirken kun er interesseret i at omvende folk. Men det har ikke det mindste hold i virkeligheden, siger Birgitte Saksø.

LÆS OGSÅ: Kirken og kommunen arbejder tættere end nogensinde

‘Ikke den dybe tallerken’

I det seneste års tid har hun arbejdet tæt sammen med Sct. Clemens Kirke i Randers. Tanken har fra starten været at løfte det sociale arbejde i lokalområdet i fællesskab i stedet for at arbejde i to parallelle spor med den samme gruppe mennesker. Og til syvende og sidst med det samme formål: At yde bedst mulig omsorg for de ældre.

Helt konkret har samarbejdet mundet ud i en månedlig suppeaften på Kollektivhuset, et ældrecenter i det vestlige Randers. Konceptet er såre simpelt: Man sidder sammen og spiser alt det suppe og brød, man har lyst til. Bagefter er der småkager og en kop kaffe. Alle er velkomne, især folk fra nabolaget, og det hele varer fra 17.30 til 19.00. Så kan man nå hjem og lufte hunden og se tv-avisen, som Birgitte Saksø siger.

- Vores erfaring fra lignende arrangementer er, at det er vigtigt med et begrænset tidsrum. Så kan folk bedre overskue at tage afsted. Det handler ikke altid om at opfinde den dybe tallerken, i dette tilfælde har et meget simpelt koncept vist sig at fungere.

LÆS OGSÅ: Samarbejde mellem kirke og kommune styrker lokalområdet

Rart at møde folk udefra

Der har indtil videre været afholdt tre suppeaftener på Kollektivhuset, i september, oktober og november 2018. Til den første deltog mellem 50 og 70 mennesker, og det har ligget nogenlunde stabilt de følgende gange. Det er planen, at det fortsætter i løbet af vinteren og igen i efteråret.

Anne Katrine Bregnegaard på 86 har været med til to af suppeaftenerne.

- Det er et flot initiativ fra kirkens og kommunens side. Vi bor flere forskellige grupper her, og der kommer en del udefra, så man får snakket med mange forskellige mennesker, siger hun.

Anne Katrine Bregnegaard bor i en lejlighed på Kollektivhuset sammen med sin mand på 91. I 1960 købte de et landbrug i Harridslev, hvor de også senere havde gartneri. Efter at have sagt farvel til arbejdslivet købte de en lejlighed på Kollektivhuset, som de sammen kunne flytte ind i. Men der bor også mange, som ikke er så heldige at have deres samlever ved deres side.

- Jeg tror især, at det hjælper dem, som er enlige, til at komme ud og møde nogle mennesker, siger Anne Katrine, der også planlægger at komme til fremtidige suppeaftener.

Ingen klienter i kirken

Provsten i Randers Søndre Provsti og præst i Sct. Clemens Sogn hedder Birgith Nørlund Jensen. Hun mener, at det er vigtigt, at kirken kommer ud af kirkerummet og sognehuset og tager del i lokalområdet. Og så mener hun, at kirken kan tilbyde noget “andet”:

- Både kommune som kirke vil møde mennesker i lokalområdet i øjenhøjde og med respekt. Når kirken er med som arrangør her, repræsenterer vi det særlige, som kirken står for og tilbyder. Deltagerne er ikke borgere i vores optik, de er først og fremmest mennesker. Hvad enten de er medlemmer af folkekirken eller ej. Og det er netop styrken i vores samarbejde med kommunen. At vi repræsenterer noget forskelligt og kan noget forskelligt, men kan gå sammen i et frugtbart samarbejde om et godt lokalt tiltag, der kan fremme fællesskabet.

Selvom kirkens sociale arbejde - også kaldet diakoni - handler om at drage omsorg for folk i alle faser af livet, understreger Birgith, at det i udgangspunktet ikke ‘er synd for nogen’.

- Det er mennesker med stor værdi i sig selv, som skal mødes med respekt og værdighed. Det skal kirken selvfølgelig stå for, siger hun.

De lokale kirker har desuden i mange år holdt månedlige gudstjenester på plejecentrene i sognet og haft et godt samarbejde med blandt andet besøgsvenner og babysalmesang.

LÆS OGSÅ: Eksempler på samarbejder mellem kirke og kommune

Meningsfuldt samarbejde

Frivilligkoordinator Birgitte Saksø har kun positive ting at sige om samarbejdet med Sankt Clemens Kirke.

- Det har været helt vildt fedt. Ligesom andre frivillige er der her en flok ressourcestærke personer med masser af energi og gejst og glæde. Og jeg synes, det er rigtig meningsfuldt at samarbejde med kirken om eksempelvis suppeaften.

DIAKONI - Kirkens omsorgstjeneste

  • Diakoni er omsorg for medmennesket, kirkens sociale arbejde.
  • Ordet diakoni kommer af det græske diakonia, som betyder tjeneste.
  • Diakoni optræder i det Ny Testamente om de første kristne menigheder fællesskab.
  • I Danmark arbejder frie folkekirkelige organisationer og lokale kirker med diakoni.
  • Læs mere om diakoni i folkekirken her
  • Flere lokale kirker samarbejder med kommunen om støtte til socialt udsatte. Læs om det her.
  • I Aarhus Stift arbejder folkekirken og kommunerne målrettet med mere samarbejde i projektet 'Fælles om det sociale ansvar'. Læs om arbejdet på hjemmesiden fællesom.dk