Fortsæt til hovedindholdet

Lea Korsgaard: Naturen giver mig store åndelige oplevelser

I et år jagtede hun alle danske sommerfugle. Mens hun ledte, gik det op for hende, at vi har glemt, hvordan vi stiller os til rådighed for følelsen af samhørighed med noget, der er større end os selv.

– Man kan aldrig bare stille sig ud i en skov og så bestille oplevelsen. Man kan stille sig til rådighed for den.

Sådan siger journalist og forfatter Lea Korsgaard om de øjeblikke i naturen, hvor man pludselig mærker, at man er forbundet med alt omkring sig.

I et helt år satte hun sig for at se alle danske dagsommerfugle. Jagten sendte hende ud i fjerne kroge af kongeriget, langt tilbage i historien og ind i filosofien, for de vingede væsener har altid fascineret mennesket.

Men jagten åbnede også hendes øjne for, at der lige derude i det grønne er mulighed for store åndelige oplevelser.

En åndelig oplevelse

Under sommerfuglejagten, som Lea Korsgaard har skrevet bogen 'Inden året er omme' om, skete der ind i mellem det, at hun skyndte sig videre for at finde den næste sommerfugleart på listen. Som i hverdagen, når to do-listerne bliver for lange og tiden for knap.

- Men nogle gange havde jeg en oplevelse af, at tiden stod på højkant. Det er en meget intens oplevelse af, at alt er til stede. Nu. At øjeblikket har forbindelse til en form for evighed, siger hun.

– Der er mulighed for store åndelige oplevelser og religiøse fornemmelser, hvis man ikke bare passerer naturen som var den en kulisse, men i stedet går ud i den med den tanke i baghovedet, at: 'Jeg er en del af det her. Det er mit ophav.’

En sommerfuglebøn

Lea Korsgaard tøver ikke med at kalde øjeblikke som dem for en åndelig erfaring. Men jagten på sommerfuglene ændrede også på hendes syn på bøn.

– Mens jeg ledte, opdagede jeg, at jeg i virkeligheden var i gang med at bede en bøn. Mange af os, der ikke beder i traditionel forstand, har glemt, hvordan vi stiller os til rådighed for følelsen af samhørighed med noget, der er større end os selv.

Lea Korsgaard satte sig for at se alle Danmarks dagsommerfugle i løbet af et år. Sommerfuglejagten kan man læse om i hendes bog 'Inden året er omme', udgivet på Zetlands Forlag 2025. Foto: Zetland

Åndelighed findes i det konkrete og i sproget

Når pinsen, Helligåndens højtid, falder i forsommeren, begynder højsæsonen for sommerfugle.

I mange år var naturvidenskaben overbevist om, at larven døde inde i puppen, og at sommerfuglen var et nyt væsen, som opstod fra larvens døde krop.

Forståelsen af det åndelige har også ændret sig gennem historien, siger Lea Korsgaard.

– Engang tænkte vi om ånden, at den var konkret. Når Paulus talte om ånd, så talte han om en fysisk realitet, en størrelse på linje med vind og blæst og havre og jord. Men efterhånden som den vestlige kristendom udviklede sig, så fik vi bildt os ind, at ånd og materie er forskellige størrelser. Men at forstå det guddommelige som skilt fra naturen, er for mig at se en fejltolkning.

Forbundet til sin bedstefar

Sommerfuglejagten har ikke kun forbundet Lea Korsgaard med naturen. Den har også styrket båndet til hendes bedstefar. 

Han var præst og efterlod sig dagbøger, som hun har genlæst under jagten på perlemorssommerfugle og blåhaler. Dagbøgerne var fulde af iagttagelser fra daglige vandreture i naturen. Det var her, han søgte Gud.

– Han havde jo en oplevelse af, at når han stod på prædikestolen om søndagen og talte om dogmerne og teksterne, så resonerede de faktisk ofte ikke i ham. Men der, hvor han mærkede det store mysterie kalde på ham, det var, når han var ude i naturen.

Sproget gør virkeligheden større

Lea Korsgaard og hendes bedstefar har det til fælles, at de ikke blot gik ud og sansede naturen. De måtte begge sætte ord på deres erfaringer.

– Jeg har reflekteret meget over forbindelsen mellem sprog og sansning. Og det vil jo sige mellem sprog og ånd. Det er først, når du får et sprog for det, du ser og faktisk bruger det, at du bliver i stand til at erkende og mærke og sanse og fornemme, hvad er du en del af.

Selvom hendes stærkeste erfaringer af det religiøse er opstået i naturen, ser Lea Korsgaard også kirken som en vej ind i det, vi ellers kun fornemmer.

Også selvom man måske ikke føler sig hjemme i kirken.

– Jeg vil anbefale folk at gå i kirke og prøve at tilegne sig kirkens sprog, fordi det er det samme med kirken som med naturen. At hvis ikke du kender sproget, så kan du heller ikke sanse og fornemme, hvad det er, du skal med det.

Tekst: Ellen Aagaard
Foto: Pressebilleder/Zetland