Ånden er dét, der resonerer mellem mennesker som lydbølger. Den kan opstå og næres i fællessangen - hvad enten den finder sted i skolen, på scenen eller ved jukeboksen til julefrokosten. Det mener musiker og morgensangsmissionær Shaka Loveless. 

For Shaka Loveless begynder forståelsen af ånd i kroppen.

- Musik er bølger. Det er noget fysisk. Men når den rammer kroppen, sker der noget, som ikke kan måles.

Det handler ikke om teori, siger den 41-årige musiker og ophavsmand til hittet ’Tomgang’ fra 2012. Det handler om åndelighed. Når han laver musik eller spiller koncerter, er det ikke bare for at udtrykke sig, men for at blive en del af noget større.

- I musikken bliver man en del af et fællesskab – men også af en slags fælles bevidsthed. Det handler ikke så meget om, hvad man synger, men at man gør det sammen. Og åndelighed er for mig fællesskab.

På den måde er erfaringen af åndelighed ikke lige så flygtig og luftig som følelsen af lykke for eksempel. Måske åndeligheden er mere tilgængelig?

- Jeg vil faktisk sige, at jeg mærker ånden hver eneste gang, jeg spiller eller synger med nogen, siger musikeren og tilføjer:

- Men det behøver ikke være til en koncert eller et fællessangsarrangement. I princippet kan det også opstå til en julefrokost, hvor alle pludselig stemmer i til en velkendt sang fra jukeboksen. Det har ikke noget med musikalsk kvalitet at gøre. Det handler udelukkende om tilstedeværelse.

Morgensang som modstand og nærvær

Det er netop denne erfaring, Shaka Loveless forsøger at give videre, når han rejser rundt til danske skoler som en del af Morgensangsmissionen, et initiativ støttet af Kulturministeriet, som vil bringe fællessangen tilbage i skoledagens begyndelse.

- Jeg ville gerne være med, fordi jeg synes, det er en kæmpe ting. I en tid med karakterræs og TikTok og alt muligt, så er det vigtigt at starte dagen med noget, der skaber nærvær.

Det handler ikke om at genskabe noget gammelt, understreger Shaka Loveless. Det handler om at nære noget, vi allerede har i os, men måske har glemt. Ikke en bestemt tradition, ikke en politisk dagsorden. Bare det fælles, det åndelige.

- Ånd er ikke noget, man skal forsøge at kontrollere eller gøre til et instrument for noget andet. Men jeg tror, at vi skal huske at forholde os til det og nære det. Og det gør vi, når vi synger sammen.

Et sprog for det, vi ikke kan sige

Loveless er samtidig optaget af, hvordan musik og kreativitet kan åbne et sprog for det, der ellers er svært at udtrykke. Som barn oplevede han det for eksempel gennem musikken fra bandet Rage Against the Machine – vreden, systemkritikken, følelsen af ikke at være alene i noget svært.

- Der var en katarsis i det. En følelse af at blive set, også i sin frustration. Det hjalp mig til at være i det, jeg ikke kunne sætte ord på.

Det samme ser han i fællessangen. Det er en konkret mulighed for at mærke noget sammen.

- Når vi synger sammen, så er vi til stede. Og nogle gange bliver vi ramt – af melodilinjen, af teksten, af stemmerne omkring os. Og vi glemmer os selv lidt. Lige dér lever ånden.